Så sidder jeg i toget på vej mod Århus. Kun mig. Mutters alene. Ingen børn. Ingen kone. Bare lille mig.
Jeg mener selv jeg efterhånden har fortjent en "slappe af tur", så indtil på søndag, skal jeg ikke lave det helt store, men bare nyde en børnefri weekend med en god kammerat.
Pigerne er der taget god hånd om derhjemme, så Mette ikke står alene med alt besværet. Ellers var jeg nok heller ikke taget afsted.
Det bliver nu lidt underligt ikke at have pigerne omkring mig. Dog bliver det samtidig godt, at kunne slappe lidt af og sove om natten. Natten til i dag var det mig, der havde begge piger. Mette sov på en madras i kælderen, så hun kunne få en hel nats søvn, uden afbrydelser. Jeg selv har til gengæld fået en hel nats afbrydelser, uden søvn. Konklusion: En Århus tur er en god idé!
Farmands blog
- Far til 2 piger. Hvor svært kan det være?
fredag den 27. januar 2012
torsdag den 26. januar 2012
Selma - det kan hun nu
Jeg ville selvfølgelig være stolt af datter uanset hvad, men det er da skønt gang på gang at høre, at hun er meget fremmelig. Selma kan stort set alting før, hun bør kunne det og det er da dejligt at høre.
Fra kun at have trukket sig frem, kommer hun tættere og tættere på at kravle rigtigt. Hun skubber numsen op og det er aldrig til at sige, hvor hun befinder sig. Man placerer hende et sted og pludselig er hun et andet sted. Det er dog også lidt frustrerende for hende selv. Det er ikke altid hun kravler den vej, som hun gerne vil. Hvis hun vil frem, sker det, at hun kravler tilbage, og så bliver hun sur. Ikke bare i lidt dårligt humør, nej. Hun bliver rigtigt vred. Hun skælder og smælder på legetøjet og på verden. Men det er da også en forståelig frustration.
Udover at kravle er hun også begyndt at hive sig selv op. Hun gider ikke ligge ned, men vil op at sidde og kigge på verden. Hun kan ikke selv komme op endnu, men det er tæt på. Når hun ligger på ryggen er det tydeligt at hun forsøger at rejse hovedet og overkroppen.
Selma har længe pludret, men nu er hun for alvor begyndt at afprøve toner og lyde. Det indebærer nogle meget særprægede lyde (skrig), som kommer på de mest mærkelige tidspunkter.

lørdag den 21. januar 2012
Romantisk aften uden børn - et håb
Det er ikke mange friaftener man får som småbørnsforældre, så når muligheden er der, så tager man den selvfølgelig. I dag kom muligheden og tog den, ja, det gjorde vi.
Smilla og Selma blev placeret hos moster Heidi til aftensmadstid, hvorefter Mette og jeg begav os ud til Rosengårdcentret, hvor vi spiste og tog i biffen for at se Løvernes Konge i 3D (åh, barndommens nostalgi).
Efter filmen havde Mette modtaget en sms, hvori der stod at prinsesserne sov deres skønhedssøvn, så vi kunne roligt slappe af. Vi var dog ikke meget andet end lige kommet hjem, da det brændte på. Selma havde grædt i 20 minutter, så fluks var Mette oppe på cyklen.
Her sidder jeg altså på vores børnefri aften og skriver blog indlæg:(
Mette har lige ringet og fortalt at Selma er faldet til ro, så hun vil prøve at komme hjem igen. Måske vi alligevel får en nat uden gråd. Jeg håber...

Etiketter:
alenetid,
børnepasning
fredag den 13. januar 2012
Selma, bare for sjov
Hun leger, rækker ud, tager fat, pludrer, kommunikerer - hvor er det altså bare fantastisk.
mandag den 2. januar 2012
Hjælp, min datter kravlede
Trunten er nu 4 måneder og 21 dage og hun har længe forsøgt at bevæge sig fremad. I dag lykkedes det så. Motiveret af et stykke legetøj, kravlede hun hele 15 cm - Wow (det er sådan noget, man går op i, når man har små børn).
søndag den 1. januar 2012
Godt nytår og glædelig bagjul
Julen forløb lige som den skulle. Lille juleaften tilbragte vi hos farmor og dagen efter var vi hos farfar. Man kunne nemt have forestillet sig at Smilla ville være blevet helt rundtosset, men hun tog det hele i stiv arm og hyggede sig begge dage. Hun nød opmærksomheden, gaverne og maden.
Nytårsaften tilbragte vi sammen med trunternes fætter og kusine. Det blev ligeledes en perfekt aften, hvor det hele bare klikkede. Smilla var sent oppe (til kl. 21), og hyggede sig gevaldigt med sin kusine. Det er dejligt at se at de trives så godt og det er sådanne øjeblikke, jeg bliver ekstra glad for at vi er flyttet tilbage til Fyns land.
mandag den 19. december 2011
Julebagning
I lørdags fik jeg besøg af mine to søskende og så skulle der ellers julebages. Det blev til mange, mange småkager og vi fik da også hjælp af Smilla, der jo syntes, at det var super hyggeligt at have besøg af faster Line og farbror Jakob.
Sammen med farbror udstak hun en masse småkager. Det var dejligt at se, at de to hyggede sig sammen. Der er nu ikke noget som at se to man holder af, have det sjovt med hinanden.
Sammen med farbror udstak hun en masse småkager. Det var dejligt at se, at de to hyggede sig sammen. Der er nu ikke noget som at se to man holder af, have det sjovt med hinanden.
Etiketter:
mad
fredag den 16. december 2011
Peberkagehuset
I går blev der igen tid til lidt julehygge. Jeg havde købt et peberkagehus, som skulle samles og det endte med at blive et helt familieprojekt, da væggene ikke var i så god stand. De blev dog repareret med lidt smeltet sukker og derefter kunne vi bryste os af at være peberkagehusbyggere.
Etiketter:
jul
Abonner på:
Indlæg (Atom)