onsdag den 23. december 2009

Glædelig jul

Dette er ikke bare endnu en jul. Det er Smillas første og det er den første jul som vi holder selv. Nu er alt klart og i morgen går det løs.

Glædelig jul.

onsdag den 16. december 2009

Et døgn med opkast

... heldigvis ikke fra Smilla. Men sjovt er det altså ikke at være forælder, når man selv er syg - og nemmere bliver det ikke når begge forældre er syge.

Natten til tirsdag og tirsdagen ud blev Mette og jeg syge. Smilla derimod slap heldigvis. Trunten kravlede rundt som om intet var hent. Hun kunne jo ikke tage sig af at mor og far havde konstant kvalme.

lørdag den 12. december 2009

Kravler i søvne

Smilla er blevet rigtig god til at vende sig. Faktisk er hun blevet så god, at hun ikke længere gider bruge tid på ryggen. Det er livet for kort til.

Når hun er vågen og i godt humør er det fint. Når hun skal skiftes eller sove - knap så fint. Hun vender og drejer sig. Når hun skal sove, vender hun sig om på maven, trækker benene op under sig og hviler på albuerne - som hun nu gør, når hun skal travle. Det lille myr er dog træt og kan ikke holde hovedet oprejst, så det dunker ned i madressen. Altså er dette ikke den optimale soveposition og der går derfor ikke lang tid før hun vågner. Farcen gentages minimum én gang i timen om natten, hvilket resulterer i at far eller mor (langt de fleste gange sidstnævnte) må stå op for at vende trunten, der endnu engang forsøger at kravle i søvne.

mandag den 7. december 2009

... og hun kravler

Det er i hvert fald tæt på. Smilla har i flere uger trukket sig afsted. Først var hun i den ene ende af stuen, så var hun i entreen. Nu er benene begyndt at følge med. Hun løfter dem op og strækker herefter armene op, så hun er i "kravle position". I denne position kommer hun ikke så langt, men for hver dag, der gør kommer hun lidt længere før hun igen falder på halen og trækker sig fremad.

tirsdag den 1. december 2009

Lille baby i stor røntgenmaskine

Så er vi kommet hjem fra sygehuset og Smilla er blevet røntgenfotograferet. Ikke én gang, men hele tre gange... det går virkeligt ikke.

Smilla tog det pænt. Sidste gang kunne vi dog godt se, at det skulle være den sidste.

Resultatet? Efter besøget på røntgenafdelingen havde vi en aftale hos en læge. Han kunne fortælle, at billedet viste, at der ikke var noget galt. Vores lille pige er altså i skrivende stund rask. Hun kan dog senere udvikle problemer med ryggen, men sandsynligvis vil det bare gå over af sig selv, så vi er lettede efter besøget.

mandag den 23. november 2009

Det store madeventyr

Tiden går, klokken slår og vi bliver ældre og ældre. Det bliver Smilla sjovt nok også... og det går hurtigt.

Det er som var det i går Smilla blev sur hver gang vi forsøgte at give hende sutteflasken. Nu spiser hun glædeligt både vælling, mos og grød. 3-4 gange om dagen står den på grød eller mos og dagen sluttes af med en hel flaske vælling. Sidstnævnte betyder at Smilla nu kun vågner to gange om natten - dejligt for forældrene (nok mest for moren).

Hun vil gerne selv hjælpe til. Nogle gange sidder hun og fægter med sin egen ske imens Mette eller jeg mader hende med en anden. Grød flyver til alle sider, men det kan jo heldigvis ryddes op igen:)


torsdag den 19. november 2009

Omringet af løvinder

Der stod jeg, med min baby i armene. Vi var omringet. De var overalt. Heldigvis var de fleste optaget af at passe deres unger. Der er selvfølgelig tale om åbent hus hos sundhedsplejersken.

For at Mette kunne læse lidt, gik jeg i går ned til sundhedsplejersken for at få Smilla vejet. Det øsede ned. Jeg fandt hurtigt stedet - man skulle bare lede efter alle barnevognene. Indenfor var der mødt den ene mødregruppe efter den anden op. Faktisk var jeg den eneste mand, der dukkede op - lidt uhyggeligt når man tænker over det.

Heldigvis overlevede jeg og Smilla imponerede. Jeg legede lidt med hende på et dertil opstillet legetæppe og da først hun begyndte at kravle rundt, kan det nok være, der var nogle imponerede mødre til stede. Det gør en far så stolt.

Til de interesserede er Smillas mål nu:

Vægt: 6,6 kg.
Længde: 70 cm
Hoved: 42 cm

torsdag den 12. november 2009

Babycafé - nej, ikke kun for babyer

I dag var jeg på babycafé med Mette. En formidabelt overraskende oplevelse.

Forventningerne stod på skrigende babyer og ammende mødre. Jeg cyklede ned til byen og fandt hurtigt caféen, hvor jeg skulle mødes med Mette. Nemt var det. Udenfor stod en lang række af barnevogne parkeret - som heste udenfor en saloon.

Indenfor sad der rigtigt nok mødre overalt og ja, der var også nogle ammende indimellem. Babyer var der også rigeligt af. På gulv, borde og stole lå, stod og sad de (ja, i den rækkefølge!). Over det hele. Lydniveauet var højt og stemningsfuldt. Grædende, grinende og pludrende babyer. Mødre der højt fortalte om babyernes seneste mirakler (tit omhandlende gylp).

Interiøret var som at træde ind i en gildesal (hvis det altså ikke lige var for klientellet). Det var imidlertid indrettet på børnenes præmisser og herinde var alt tilladt. Jeg havde regnet med at larmen ville irritere mig, men det at alle netop var mødt op på de samme præmisser og forventede en smule larm gjorde netop, at det ikke blev den stressede situation jeg havde forventet og frygtet.

Mon ikke det ender med, at jeg kommer igen engang? Nu fik jeg jo heller aldrig smagt den varme chokolade.

tirsdag den 10. november 2009

Lange gåture med Smilla

Mette skriver speciale. Efter i lang tid at have været barnepige for Smilla, kan hun endelig hellige sig sin hovedopgave. Jeg er endelig færdig med tre af mine fag og har derfor så godt som juleferie, hvilket betyder, at nu er Smilla min.

For at Mette kan få ro er jeg begyndt at gå lange ture med vores skønne datter og hun har brug for det. Hun sover ikke så længe om dagen, selvom hun har brug for det. En halv time ad gangen er hvad det som regel bliver til, men når jeg går med hende, så sover hun igennem. Ergo bliver der trillet med barnevognen. Op og ned ad gaderne i Århus går vi. Time efter time. Nyder vi det? Det kan du lige tro vi gør.

torsdag den 5. november 2009

5 måneders vaccination

Så er Smilla blevet stukket igen. Av. Hun har grædt mere eller mindre hele tiden de sidste 7 timer. Nu ligger hun inde i sengen sammen med Mette. Hun har feber, dog ikke hele tiden. Det kommer og går. Håber bare trunten snart får det godt igen. Hun trænger i hvert fald til en god nats søvn.

onsdag den 4. november 2009

Lægen: Den er måske gal med Smillas ryg

Efter i sidste uge at have fået at vide af lægen, at der intet var i vejen med Smillas hofte, gik vi lidt ud fra, at det andet lægebesøg bare var for en sikkerheds skyld... det var det ikke.

Lægen kunne godt nok endnu engang konkludere, at der helt sikkert intet er i vejen med Smillas hofte, men han kiggede også på hendes rygsøjle og fandt ud af at denne er skæv forneden. Dette behøver ikke at betyde noget. Mange børn vokser fra det. For en sikkerheds skyld skal hun om en måned derud igen, for at tjekke, at det kun er for neden, at rygsøjlen er skæv, men det mente lægen nu, at det er.

Så nu håber vi bare, at intet er i vejen. Smilla er en rigtig glad baby. Hun er så småt begyndt at kravle og farer rundt, og det vil jo være synd, hvis hun så vil få problemer med at gå, når altså hun når dertil.

søndag den 1. november 2009

Hjælp, min datter kravler

...næsten. Hun kan sparke med benene og strække armene ud og trække dem til sig på samme tid. Det resulterer i, at hun trækker sig hen over gulvet og hun kan sagtens flytte sig flere meter, hvis vi ikke holder øje. Så er det vist på tide at væltesikre lejligheden. Der er helt sikkert ikke længe, til hun kravler rigtigt.

Hun har fundet sig et nyt mål. Uanset hvor hun lægges, så flytter hun sige lige så stille henmod en plante inde i stuen. Hun ligger og kigger op på bladene, rækker ud efter dem og griber fat i dem. Alting er bare helt nyt. Det er en ny verden.


fredag den 30. oktober 2009

Lægen: Alt i den skønneste orden

Smilla skulle i dag forbi Århus sygehus og få tjekket sin hofte efter en anbefaling fra sundhedsplejersken. Hun blev skannet godt igennem med ultralyd og herefter kunne en rar læge forklare os, at alt var som det skulle være. Faktisk så det ud helt som det skulle.

Det var jo rart at høre, efter at både sundhedsplejersken og Smillas egen læge anbefalede, at Smilla skulle skannes for en sikkerheds skyld.

onsdag den 28. oktober 2009

...og hun vender sig

For nogle måneder siden begyndte Smilla for første gang at vende sig. Vi forsøgte at optage det, men det lykkedes ikke. Enten vendte hun sig, når vi ikke var der, eller også var hun hele tiden lige ved, men havde meget svært ved at komme det sidste stykke.

Nu vender hun sig hele tiden og hun er slet ikke til at stoppe igen.


onsdag den 21. oktober 2009

Baby status: Det går så hurtigt

Det går så hurtigt. For et halvt år siden, var Smilla inde i Mettes mave. For fire måneder siden, var hun en lille nyfødt baby. For tre måneder siden, var det en nyhed, at hun selv kunne komme om på siden. Det går bare så hurtigt.

Smilla er snart ikke "bare" en baby længere. Hun er en lille pige. Hun kan smile, hun kan grine, hun kan vende sig, hun møfler rundt og man ved aldrig hvor hun ender (inden for en afstand af en halv meter, men alligevel...). Hun har kontakt med os og kan til en hvis grad kommunikere med os. Det er en stor følelse, når hun kigger mig ind i øjnene og jeg ved hvad hun vil.

Om natten
Smilla har haft et par dårlige nætter. Natten til mandag og tirsdag sov hun max. en time af gangen. Dette resulterede både i en meget træt Mette såvel som i en overtræt baby. Natten til i dag sov hun imidlertid igennem. Hun vågnede kl. 12, 3, 6 og 7 - hvilket ikke er ret tit, når man kender Smilla. Hun har i flere uger vågnet kl. 5.30-6.00 og været helt frisk (i ca. en halv time, så blev hun overtræt).

Tankerne har gået på, at hun måske er ved at få tænder. Hun sover ikke så godt, vil være meget på arm og spiser sit legetøj mere end normalt. Måske er hun ved at få tænder, men hun er i hvert fald en meget gladere baby i dag. Det er utroligt hvad en god nats søvn kan gøre.

Gåturene
For at Mette kan få skrevet lidt på sit speciale, er jeg begyndt at gå nogle lange ture med Smilla i barnevognen. Mette har svært ved at koncentrere sig, så længe hun kan høre Smilla inde ved siden af, så det er nok meget godt, at hun får lidt alenetid. Det fortjener hun helt sikkert også.

Det er nu også hyggeligt at gå. Vi har jo parken nede i ”forhaven”, samt et stort villakvarter neden for trappen, hvor det også er hyggeligt at gå tur. Jeg er begyndt at høre lydbøger når jeg går, hvilket bare gør det endnu mere hyggeligt.

søndag den 18. oktober 2009

Smilla har fundet sine fødder

Smilla har efter lang tids søgen fundet sine fødder. Det er jo ren Stanley/Livingstone. Godt nok har hun i længere tid været klar over de var der, men nu har hun fundet ud af, at de også kan kommes i munden. Wow, sikken en oplevelse:)


mandag den 12. oktober 2009

Hjem til Smilla

Jeg har haft en rigtigt god weekend, misforstå mig ikke, men jeg har samtidig været væk fra Smilla i to døgn. Hele weekenden blev tilbragt i sommerhuset på Langeland og det var vildt hyggeligt. Det var dog svært ikke at tænke lidt på min datter imens jeg var væk. Det er svært at beskrive hvor livsbekræftende det er at holde hende i mine arme.

fredag den 9. oktober 2009

Hos lægen med Smillas bagdel

...og også Smilla:)

Efter at sundhedsplejersken anbefalede os at tage til lægen for at finde ud af om Smilla havde problemer med hoften, skyndte vi os selvfølgelig at bestille en tid. I dag var vi så ved lægen og hun kunne fortælle, at hun var næsten helt sikker på, at der ikke var noget i vejen. For en sikkerheds skyld fik vi dog en henvisning til Skejby, så Smilla kan blive skannet. Så får vi da endelig vished for, at alt er, som det skal være.

torsdag den 8. oktober 2009

Fortsættelse til en tidlig start

Det sidste indlæg blev skrevet alt for tidligt om morgenen. Ja, nogle ville nok argumentere for at det blev skrevet om natten. 10 minutter efter Smilla havde ligget og været i godt humør, skiftede humøret. Hun begyndte at skrige - nok fordi hun var træt. Mette blev nød til at stå op, endnu engang, for at amme hende. Og herefter kunne vi alle tre sove igen - indtil kl. 8.30!

Det var en meget mærkelig nat.

Et tidligt godmorgen

Klokken er nu 5.11. Smilla har været vågen de sidste par timer. Hun er helt frisk. Ligger bare og pludrer løs, så nu har jeg forbarmet mig og er stået op. Det bliver en meget lang dag.

Smilla kigger på mig og alt er tilgivet. Jeg gad godt vide om det er en evne. hun også vil have som teenager:)

tirsdag den 6. oktober 2009

Babyskavanker

En hyggelig dag på kostkursus udartede sig til mindre rart besøg hos sundhedsplejersken.

Efter at Smilla nu er begyndt at spise grød, skulle vi have lidt kostråd hos sundhedsplejersken sammen med Mettes mødregruppe. Mette har i nogen tid været lidt bange for at Smilla ikke tager nok på, så efter mødet fik vi sundhedsplejersken til at veje og måle hende. Hun opdagede mere end vi havde regnet med.

Smilla blev vejet og målt. Hun havde kun taget 200 g på siden sidst, hvilket ikke er ret meget og derfor fik vi at vide, at det var godt vi var startet på grøden. Vi skulle bare lade hende spise. Så kom Smilla om på ryggen, her fandt vi ud af at der kan være noget galt med hendes hofteskål, så vi fik at vide at vi for en sikkerheds skyld skal en tur til lægen. Herudover havde Smilla forresten også fået svamp på enden, dejligt.

Herefter spurgte vi til en hvid knop Smilla har i munden. Vi troede først det var en tand, men den stikker ud lige under overlæben, så først sagde sundhedsplejersken, at det kunne det ikke være. Efter lidt undersøgelser blev hun dog i tvivl og vi fik at vide, at vi hellere måtte tage til tandlægen med hende fordi "sådan en knop havde hun aldrig set før".

Altså tog vi ned til byen til et hyggeligt møde og kom hjem med en baby med diverse skavanker. Nu håber vi så bare, at det er noget der går over af sig selv.

mandag den 5. oktober 2009

En autentisk eskimobaby... næsten


De kolde tider nærmer sig, så Smilla bliver pakket godt ind, når hun er udenfor. Flyverdragten her fra mormor og morfar er allerede for lille. Hun fik dog brugt den i en enkelt uge:)

fredag den 2. oktober 2009

Babygrød er in

Efter i et stykke tid at have kæmpet for at få Smilla til at tage imod sutteflasken er det pludselig gået stærkt. Ikke nok med at hun tager sutteflasken, nu er vi også gået over til de hårde sager: grød.

I dag forsøgte vi første gang og hun var vild med det. Menuen stod på majsgrød og den lille trunte kunne ikke få nok. Faktisk blev hun sur, da vi ikke ville give hende mere. Men nok var nok. Hun skulle jo nødigt få ond i den lille mave.



Grunden til det lidt tidlige (hun er jo 4 måneder i dag) grødeventyr er at hun har holdt os vågne om natten i den sidste tid. Hun vågner og er sulten. Desværre bliver hun bare ikke mæt af mælken, så nu håber vi den lidt mere faste føde hjælper.

mandag den 28. september 2009

Krydret kylling-spinat-gryde

Efter Smillas dåb har mange mennesker spurgt efter opskriften til maden. Det må jo siges, at være den største komplement man kan få:)

Tid: 30 min.
Antal personer: 4.

Når krydderierne svitses i olie, før de øvrige ingredienser tilsættes, frigøres de mange smagsnuancer bedre. Stil gerne en mangochutney frem på bordet som ekstra tilbehør.

  • 4 styk kyllingbryst
  • 1 løg
  • 1 bundt forårsløg
  • 2 spsk olie
  • 2 spsk karry
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • ½ dl vand
  • salt
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 spsk majsstivelse
  • 100 g spinat /evt. helblandet spinat fra frost)
  • 1 æble
  • salt og friskkværnet peber
Tilbehør:
  • 300 g basmatiris
1. Skær hvert kyllingebryst i 3-4 stykker.
2. Pil løget, og hak det fint. Rens forårsløgene, og skær dem i tynde skiver.
3. Varm olien op i en gryde, og svits karry, spidskommen, koriander og kardemomme ganske kort heri. Tilsæt kylling, løg og forårsløg, og vend det godt rundt i krydderierne. Tilsæt vand og lidt salt, og lad retten simre i 10 minutter.
4. Kog risene efter anvisningen på pakken.
5. Hæld kokosmælken i gryden med kylling, og varm forsigtigt retten op - den må ikke koge, da kokosmælken så vil skille. Jævn saucen med majsstivelse rørt ud i lidt koldt vand.
6. Hak spinaten groft, skær æblet i tern, og kom begge dele i gryden. Lad retten simre i 2 minutter, og smag til med salt og peber.
Server med kogte ris til.

Bliv medlem af spisetorvet og modtag opskrifter og madtips

lørdag den 26. september 2009

Babybio - en god oplevelse

Ret skal være ret. Jeg har tidligere skrevet om en rigtigt dårlig oplevelse til babybio, og da min kone nu har haft en god en, skal dette da også lige nævnes.

Seancen foregik i Cinemaxx i Århus og filmen var Pigen der legede med ilden. Der blev serveret gratis kaffe og te (noget der vist også er i BioCity, men som vi ikke blev gjort opmærksom på, da vi var der). De tilstedeværende forældre var tolerante og hvis deres børn besluttede sig for at blive sure i længere tid ad gangen, så gik de ud med dem - dejligt sympatisk.

Altså findes der også gode babybio oplevelser i Århus:)

onsdag den 23. september 2009

Er freden forbi?

Ønskesvaret er selvfølgelig: Nej. Ikke desto mindre er Smilla begyndt at vågne flere gange i løbet af natten, samtidig med at hun nu kun sover til kl. 7 i stedet for til kl. 8 som hun gjorde tidligere (når man er studerende er kl. 7. tidligt!).

Hun vågner ikke og er specielt sur. I løbet af natten bliver hun bare sulten flere gange. Måske et tegn på, at hun snart skal have andet mad end mælk? Om morgenen vågner hun også og er i godt humør. Hun pludrer løs og så kan det altså godt være lidt svært at sove:) Så igen, kan man vel ikke rigtigt klage over at have en glad baby.

Er freden så forbi? Det tror jeg faktisk ikke, men vi er nok på vej ind i et nyt kapitel i Smillas liv som vi lige skal tilpasse os til.

mandag den 21. september 2009

Et fadderskab - Dåbsgave fra mor og far

Smilla skulle have den helt rigtige dåbsgave af Mette og mig. I første omgang havde vi besluttet os for at give hende et smykke. Dog ville vi vente til efter selve dåben, da vi godt viste, at der var en god sandsynlighed for, at hun ville få smykker af flere af gæsterne. Denne viste sig da også at holde vand og derfor besluttede vi, at hun skulle have noget andet.

Kriterierne for gaven var, at denne skulle vare ved. Smilla skulle også have den senere i livet. Samtidig skulle den betyde noget. Det skulle ikke "bare" være en almindelig gave. Smilla skulle kunne tænke på den og tænke på os.

Det slog mig, at det ikke behøvede at være en ting for at den kunne blive med hende resten af livet. Ting kan blive væk, stjålet eller tabt. Vi har nu besluttet, at give vores datter et fadderskab. Hun skal blive fadder for et barn i Latinamerika og vi har valgt at give hende dette af flere grunde. Hun får mulighed for at få en "legekammerat" på den anden side af kloden samtidig med hun får mulighed for at lære, at ikke alle mennesker bliver født ind i et privilegeret samfund som Danmark.

Med denne gave håber vi at kunne lære vores datter om både mennesker og verden, og det er forhåbentligt noget, hun vil tage med sig resten af livet.

Støt SOS børnebyerne her!

lørdag den 19. september 2009

I byen uden Smilla

I går kom min mor på besøg og i dag skulle Mette og jeg så ud at spise brunch - vel at mærke uden vores datter. Sutteflasken var fundet frem, farmor instrueret og afsted tog vi.

Dejlig. Vi spiste os store og mætte helt uden ammepauser og babygråd. Så ringede telefonen. Smilla ville ikke tage flasken. Æv. Heldigvis var vi færdige med at spise. Vi betalte, skyndte os op på cyklerne og hjemad gik det. Smilla var jo sulten.

Derhjemme fik Smilla mad. Herefter tog vi ned i byen igen. Denne gang med min mor, der gik lidt rundt med Smilla i barnevognen, så Mette og jeg kunne fortsætte med lidt alenetid. Skønt.

Vi havde begge frygtet at være væk fra Smilla. Mette har jo aldrig før været væk fra hende i mere end 10 minutter, men det lykkedes over alt forventning. Vi kunne sagtens abstrahere fra vores manglende datter og nød bare alenetiden. Den gør jo også bare, at det var ekstra godt at se Smilla igen, da vi nåede dertil.

fredag den 18. september 2009

Fra ryg til mave

I går vente Smilla sig for første gang fra ryg til mave uassisteret. Siden da har vi forsøgt at gentage seancen med et kamera parat. Dog har min kære datter en tendens til kun at vende sig, når man ikke kigger. Her er et af hendes forsøg, hvor den ene arm endnu engang kommer i vejen.

onsdag den 16. september 2009

Ynglings elefanten

Vræl! Vræl! Vræl! Smilla ligger på tæppet. Da jeg gik fra hende, var hun i godt humør, men nu er den gal igen. Allerede inden jeg kommer ind til hende, ved jeg godt, hvorfor hun er så ulykkelig - og ganske rigtigt: Elefanten er alt for langt væk.

Smilla fik en elefant i dåbsgave. I alle verdens farver, med et spejl på siden og med en ridende mus ovenpå. Den er nu Smillas ynglings legetøj. Hun er blevet god til at gribe efter ting og ynder herefter at komme dem i munden. Flest gange går det ud over elefanten.

Finmotorikken fejler dog engang imellem. Smilla vil så gerne have elefanten tætter på og derfor kommer hun nogle gange til at skubbe den væk fra sig, og så går det galt. Ligesom nu. Situationen neutraliseres hurtigt. Jeg tager elefanten, giver hende den og straks er hun igen optaget. Freden er genvundet.

tirsdag den 15. september 2009

Smilla kigger op

Smilla er efterhånden blevet så god til at ligge på maven, at hun brokker sig, når hun har ligget på ryggen i for lang tid. Denne film er optaget imens hun lå knap en time på maven i træk.

mandag den 14. september 2009

Smillas første grin med lyd på

Tirsdag i sidste uge svingede jeg Smilla i mine arme. Pludselig grinte hun. Ikke bare med mund og øjne som hun plejer. Denne gang var der lyd på. En perfekt lille kluk grinen kom ud fra hendes læber. Jeg gentog seancen et par gange med samme succes. Smilla elskede det.

Selvfølgelig skulle en sådan begivenhed gemmes for tid og evighed, så kameraet blev kort efter fundet frem. Nu var Smilla imidlertid ikke i grinehumør længere. Smile kunne hun sagtens, men der kom ingen lyd ud.

Den sidste uge har vi forsøgt at få hende til at grine igen (altid med kameraet inden for rækkevidde), men det er endnu ikke lykkedes. I det mindste ved vi, at hun kan og jeg glæder mig til at høre hendes latter igen.

lørdag den 12. september 2009

Vi har købt en sutteflaske

Smilla bliver stadig ammet uden problemer, men vi har alligevel invisteret i en sutteflaske for at hun kan blive passe lidt.

I dag forsøgte vi så første gang at give den til hende og det lykkedes faktisk at få hende til at spise lidt fra den. Vi har købt en flaske med det mindste hul man kan få, så hun stadig samtidig vil ammes. Dog ser det ud til, at hun faktisk skal kæmpe mere med sutteflasken end når Mette giver hende mad. I hvert fald spiste hun ikke så meget, som hun normalt gør, men mon ikke det kommer med tiden?

I næste weekend kommer min mor en tur til Århus for at passe trunten imens Mette og jeg skal ud at spise. Det bliver første gang, at Mette skal være væk fra Smilla i mere end nogle få minutter, men også første gang Mette og jeg er på tomandshånd i lang tid. Jeg tror vi begge glæder og samtidigt er lidt nervøse.

En syg familie

Efter Smilla i torsdags blev vaccineret, havde vi lidt frygtet, at hun ville blive syg. Hun fik da også lidt feber i løbet af natten, men var nu næsten tilbage til at være sit eget glade jeg dagen efter. Da vi vågnede fredag var både Mette og jeg selv imidlertid blevet syge. God timing:)

I dag har vi det dog begge bedre. Vi priser os bare lykkelige for at Smilla ikke også blev syg, da vi ikke rigtigt har energi til at passe på os alle sammen.

torsdag den 10. september 2009

Vaccination nr. 1


I dag skulle Smilla stikkes. Ikke én, men hele to gange. Selvfølgelig var det ikke bare for sjov. Hun skulle have sin 3 måneders vaccination (difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1 - til dem, det siger noget).

Hun blev stukket i låret. Ét stik i hvert og glad kan man ikke sige hun blev. Efter det første stik stak hun i et ordentligt hyl og bedre blev det sjovt nok ikke, da sygeplejersken stak igen. Heldigvis hjalp det at komme op i sin mors arme og snart var det hele glemt igen.

Nu håber vi så bare at Smilla ikke bliver syg. Der er jo altid en risiko for, at hun får feber eller influenzalignende symptomer efter en vaccination, så nu må vi se tiden an.

mandag den 7. september 2009

Smillas dåb


Den sidste uge gik med planlægning. 40 mennesker (endte med 32, men alligevel) skulle der gøres plads til i vores lejlighed. Der skulle laves mad - hovedret, dessert, kaffe, kage... Hvor svært kan det være:)

Hele lørdagen stod i forberedelsens tegn. Borde og stole blev afleveret i den forkerte ende af trappen, men op kom de. Maden blev lavet, borde dækket og på mirakuløs vis var lejligheden klar til morgendagens begivenhed.

Søndag gik det for sig. Efter en uge hvor Smilla havde været lidt utidig, besluttede hun sig på magisk vis for at være i godt humør. Måske hun kunne fornemme at dagen var speciel?

10.30 sad vi så i Helligånds Kirken Århus. Smilla sov i mine arme og fortsatte faktisk med dette i løbet af det meste af gudstjenesten. Hun opdagede ikke engang selve dåben, men døbt blev hun. Alt gik som det skulle.

Herefter fandt vores 30 gæster vej til lejligheden og endnu engang gik alt som planlagt. Heldigvis var gæsterne søde til at give en hånd med med det praktiske (læses: koloenorm opvask).

Nu er Smilla blevet døbt. Hun er blevet en del af et større hele. Som præsten sagde under dåben: "Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærlighed."

lørdag den 29. august 2009

Rejse med baby: På Kreta


"Det kan man da ikke med sådan en lille én". Dette er en bemærkning vi mangen en gang er støt på, når vi fortalte, at vi ville ud at rejse med Smilla. Vi har nu været en uge på Kreta og en ting er sikker: Man kan sagtens rejse med en baby.

Mette og jeg har altid elsket at rejse og vi lovede hinanden, at det at blive forældre ikke skulle forhindre os i at fortsætte. Selvfølgelig er der nogle naturlige begrænsninger. Smilla er f.eks. for ung til at blive vaccineret - altså kan man ikke tage steder hen hvor vaccinationer er påkrævet. Til gengæld er et spædbarn der ammes enormt nemt at rejse med, da man ikke skal tænke på mad undervejs. For at finde ud af hvordan det er at rejse med en baby tog vi en prøvetur. Det endte med at blive vores første charterferie og målet var Kreta.

At flyve med en baby
En af de ting vi frygtede var at flyve med Smilla. Hun forstår jo ikke hvad det er der sker, når hun får propper i ørerne. Vi havde regnet med, at hun bare skulle ammes imens vi lettede og landede, men da hun skulle have en speciel sele på, var dette ikke muligt. Heldigvis fandt Smilla selv ud af, at hun bare skulle stikke hånden i munden og så sutte på den og dermed undgik hun propperne. Herudover var der ingen problemer med at flyve. Jeg tror faktisk at hun på det meste af turen slet ikke opdagede at noget var anderledes. Både mor og far var der jo.

På tilbagevejen havde Smilla imidlertid lidt ondt i maven. Jeg tror ikke det havde noget med flyet at gøre, men der er jo hele tiden en risiko for at sådan noget sker, når man rejser med en baby. Hun græd en del på turen og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg er glad for, at jeg ikke sad ved siden af os i flyet. Det var bare rigtigt dårlig timing.

Varmen og solen
Temperaturen på Kreta var 30 grader. Altså væsentligt varmere end i Danmark. Derfor kunne man frygte, at Smilla ville være generet af den, men endnu engang viste Smilla sig at være ligeglad med vores bekymringer. Varmen var ikke noget problem - hverken om dagen eller om natten.

Når det kommer til solen, skulle vi naturligvis sørge for at holde hende i skyggen (hvilket ikke var svært, da ingen af os er solmennesker). For også at kunne komme lidt ud, havde vi købt en heldragt med UV beskyttelse, samt en solhat til hende. Med hele udstyrret på var hun helt beskyttet fra solen.

Transport
Da vi først så på hvor vi kunne tage hen, så vi udelukkende på steder, hvor man kunne komme rundt med en barnevogn. Efter lidt tid droppede vi idéen og da vi tog til Kreta var det udelukkende bevæbnet med en slynge og en Baby Björn. Vi ville ikke risikere at barnevognen gik i stykker i lufthavnen og det endte da også med at den slet ikke var nødvendig. Vi klarede os fint uden. Vi havde dog taget hendes lift med, så hun i det mindste havde et trygt sted at sove.



Ud at opleve
Godt nok var vi taget på en charterferie og vi var begge forberedt på, at vi måske ikke ville få mulighed for at se andet end hotellet. Det viste sig dog hurtigt at Smilla var lige så nem på Kreta, som hun var derhjemme og derfor skulle vi selvfølgelig også ud at se noget. Vi tog både offentlig transport samt en enkelt arrangeret tur uden problemer.

Faktisk vil jeg anbefale at rejse på egen hånd. Det kan godt være, at det lyder som en god idé at tage med en arrangeret tur, hvor alt er planlagt, men så er man også bundet af bedstemte tider. Heldigvis er Smilla meget nem, men det er jo ikke alle babyer, der bare finder sig i at ligge i en slynge på de rigtige tidspunkter.

Næste sommer står den på Canada. Så må vi se hvordan hun klarer sig der, men der er hun jo også en del ældre.

Hvis du skal ud at rejse med børn eller en baby, så skynd dig over til Saxo og køb ebogen Rejs med børn - en overlevelsesguide, som er skrevet af undertegnede. Bogen indeholder både praktiske råd samt motivation til at komme afsted. Gå til Saxo.com her: Rejs med børn eller baby rejsebogRejs med børn eller baby e-bog!

Hvis det er en baby (0-2 år), der skal med på rejsen, så er det bogen At rejse med en baby, som du skal have fat i. Den kan købes her: At rejse med en baby - At rejse med en baby e-bog

tirsdag den 11. august 2009

Baby fra Guatemala/Ecuador



Hvis Smilla var blevet født i Sydamerika, havde hun måske set sådan ud?

torsdag den 30. juli 2009

Køb af baby-overvågnings-kommando-central

Nybagte forældre er et enormt marked. Når en lille ny kommer til verden, står vi på hovedet for at han/hun skal have det bedste - men hvad er det bedste i det hele taget?

Vi har længe manglet en babyalarm. Vi ønskede os en i barselsgave og fik da også en. Den kunne måle Smillas temperatur, spille sange for hende og den havde to-vejs-kommunikation samt meget mere. Vi endte med at bytte den, da den simpelthen kunne for meget.

Nu er vi så på jagt efter den helt rigtige babyalarm. Den babyalarm der lige passer til os. Hvor skal man starte? Babysam måske? Så skal man bare vælge mellem 20 forskellige. På nettet kan man vælge imellem 1000 og læse både gode og dårlige anmeldelser af dem alle sammen. Hvad skal man vælge?

I dag er en babyalarm ikke bare en måde at høre sin baby på. Det er en komplet overvågningscentral, der kan registrere om babyen trækker vejret, videoovervåge med infrarødt kamera om natten, det eneste der mangler er, at den også kan give hende mælk, når hun er sulten.

Vi har dog ikke brug for alt dette. Smilla skal ikke introduceres for en George Orwellsk verden allerede inden hun kan tale. Kan man ikke bare få en god simpel babyalarm? Selvfølgelig kan man det. Man skal bare vælge imellem 50 forskellige, men hvilken en af de simple er den bedste? Jeg bliver snart skør af at tænke på alle disse valg.

tirsdag den 21. juli 2009

Babybio

I går tog Mette og jeg til Babybio. Det var anden gang, så vi vidste godt, hvad vi gik ind til. For et par uger siden var vi inde og se Public Enemies i Odense og det gik fint, så i går ville vi ind og se Harry Potter 6 her i Århus.

Foreskellen på babybio og en almindelig forestilling er, at der er dæmpet belysning og skruet ned for lyden. Herudover er der selvfølgelig babyer tilstede. Det er dog god stil at gå udenfor med sin baby, hvis den skriger meget. Det er jo trods alt meningen, at man skal kunne se filmen.

Nu er det sådan at Smilla er en meget nem baby. Det er lige ved at vi kunne have taget hende med til en almindelig forestilling, da hun bare sover igennem det hele. Sådan er alle babyer dog ikke.

I Århus forstod en lang række mødre ikke helt konceptet. De insisterede på at se filmen, også selvom deres baby bare lå og skreg hele tiden. Dermed blev filmen hurtigt dobbelt så lang.

Her er derfor en bøn. Kære mødre i babybio, tænk på at I ikke er de eneste i rummet. Rigtigt nok er det babybio, men det betyder altså ikke at I er de eneste, der er til stede. Det betyder heller ikke, at I kan sidde og tale sammen under filmen, det kan i gøre bagefter.

Sjovt nok var der ingen problemer i biografen i Odense. Måske der bare er en anden mentalitet i Århus?

mandag den 20. juli 2009

Smilla nærmer sig 0,005 tons klassen

Smilla var i dag til en lidt forsinket 5 ugers undersøgelse hos lægen.

Hun har stadig en lille smule gulsot, men det er næsten helt væk. Mette havde glædet sig meget til dette besøg hos lægen, da hun var bange for at Smilla ikke fik nok at spise. Denne frygt blev dog hurtigt afkræftet.Hun vejer nu 4900 g, måler 60 cm i længden og 37 cm rundt om hovedet. Altså er hun lige som hun skal være (hvilket ikke kom som en overraskelse for hendes far).



Smilla smiler. Se også hendes smarte trøje.

tirsdag den 14. juli 2009

Jeg har fundet Bigfoot - og hun hedder Smilla


Jeg har brugt mange timer af de sidste 6 uger på bare at sidde og kigge på min datter. Én ting springer mig i øjet. Jeg ved godt, at babyer ændrer sig som de vokser. De fødes for eksempel med et uproportionalt stort hoved, hvilket udlignes hen ad vejen. Smilla har imidlertid kæmpe fødder. Ikke bare store fødder. Nej, nej. kæmpe fødder. Fødder der vil gøre Bigfoot jaloux.

Hun vokser forhåbentligt fra det - eller også har hun bare arvet sin fars fødder. Jeg håber for hendes skyld det første:)

Ferie på Langeland


Efter en uge i Odense, tog vi en tur i sommerhus på Langeland.

Godt nok var tiden i Odense hyggelig, men der havde ikke rigtigt været tid til bare at nyde hinanden. Det var der på Langeland. Da Smilla godt kan blive lidt urolig efter lange dage med mange mennesker, kunne hun nu endeligt slappe af med bare mor og far omkring sig.

Det blev til lange turer med barnevognen på både strand, i skov og i by, samt masser af tid til bare at nyde, at der intet program var.

Smilla sover stadig det meste af døgnet. Hun kan sagtens sove 20 timer på et døgn og i mange sammenhængende timer, hvilket vi især nyder om natten. Dette fik hun rigeligt med mulighed for her og jeg er sikker på, at hun bare nød, at der var stille og roligt.



På dette sidste billede leger Smilla med sin mor - eller også er det omvendt.

onsdag den 8. juli 2009

Chimpansen Per gik amok i zoo...

... da vi var der.

Mette, Smilla og jeg tog i Odense Zoo sammen med min søster. Når vi nu endelig var i Odense og havde god tid, ville vi lege turister lidt og det var mange år siden vi sidst havde været derinde.

Dagen startede ud med godt vejr, på trods af en meget negativ vejrudsigt. Vejrguderne var med os de første par timer, men så indhentede de det tabte med fuld pragt. Skyerne åbnede sig og med ét var det som at få kastet en spand vand i hovedet. Vi løb ind til søkøerne og pingvinerne, som er indedørs. Herinde blev vi imidlertid fanget, ikke kun grundet vejret, men også fordi en chimpanse næsten var sluppet ud og derfor blev vi holdt inde af sikkerhedsmæssige grunde. Vi brugte dog bare tiden på at se lidt, så det gjorde ikke så meget.

Så har vi da også prøvet næsten at blive spist af en chimpanse.

Nyheden på TV2

Til Odense i tog med barnevogn og oppakning


Onsdag d. 1/7 gik turen til Odense. Da min mor var/er i Australien på ferie, stod der jo et tomt hus og ventede på os. Det er helt sikkert en anden oplevelse at rejse med en baby, end at rejse uden.

Heldigvis kan man pakke enormt meget på en barnevogn og da jeg så tog min backpack på ryggen, kunne vi komme af sted med det hele. Vi købte en pladsbillet til barnevognen til toget. Dette skal gøres på stationen eller via telefon - det kan ikke gøres via nettet. Velkommen til det 21 århundrede DSB.

I toget sad en vagabond og bød os velkommen. Han havde en masse bamser med og da vi nåede Odense og skulle ud, så vi, at han havde bundet en stor bamse fast til Smillas barnevogn. En hyggelig gave. Der er nu engang ikke noget som en baby, der kan få folk til at stimle sammen og skabe opmærksomhed - så skulle det da lige være en hundehvalp.


Vagabonden var væk, så vi begav os mod huset i Odense M, med barnevogn, rygsæk og kæmpebamse.

Vi har nydt huset. Fået set en masse mennesker - både ude og hjemme. Bl.a. fik vi besøg af min mormor - Smillas oldemor - der for første gang skulle møde sit oldebarn. Dette var en stor oplevelse for alle parter.

Køb dit WildCard på dsb.dk. Klik her

lørdag den 4. juli 2009

Brev til Smilla

Kære Smilla - min datter,

Det er snart fem uger siden du for alvor kom ind i min verden. Meget er sket siden da.

I starten kunne du ikke genkende mig, det kan du nu. Du elsker at ligge på mine ben. Så bliver du rolig, selv når du ellers er både træt og sulten. Du kigger på mig med dine store øjne. Jeg gad godt vide hvad du tænker.

Du er sådan et roligt barn. Du giver kun sjældent lyd fra dig og når det endeligt sker, så er der et formål med det. Måske er du sulten, måske skal du skiftes, måske vil du bare op til far eller mor?

Du sover det meste af tiden. Du ser helt fredfyldt ud, når du ligger i liften med dine arme oppe ved hovedet. Du er helt uskyldig. Nogle gange strækker du dig helt ud. Dit hoved skydes tilbage og du åbner dine øjne halt og vender det hvide ud af dem. Så er du væk igen - inde i din egen lille verden - en verden af tryghed og omsorg.

Smilla, det er ikke længe siden, du første gang smilede. Nu gør du det hele tiden. Dine øjne følger endnu ikke med, men der er ingen tvivl. Når du kigger op på mig og dine mundvige bevæger sig op er jeg helt sikker. Du smiller til mig.

Kære Smilla, du beriger mit liv og det elsker jeg dig for.

Kærlig hilsen
Far

fredag den 3. juli 2009

I med sutten


Smilla har jo hele tiden været en meget nem lille pige. Hun har endnu ikke haft behov for en sut, og vi håber derfor lidt, at vi kommer til at slippe for hele suttebesværet.

Hun ligger engang imellem og forsøger at få hele sin hånd ind i munden, men det er mest fordi hun er sulten. For et par dage siden besluttede vi os imidlertid for at prøve med en sut, da vi var bange for, at hun ellers ville få svamp på fingrene. Smilla var ikke enig. Hun suttede et par enkelte gange og så røg sutten ud igen. Vi prøvede flere gange uden succes.

Det må lidt være et tegn på, at Smilla ikke behøver den. Nu er hun også holdt op med at spise sin hånd igen, så vi fortsætter uden baby fredsstifteren lidt endnu.

tirsdag den 30. juni 2009

Farmor på besøg


I sidste weekend havde vi besøg af min mor - Smillas farmor. Hun skulle ud at rejse i hele sommerferien og derfor skulle hun selvfølgelig lige se sit barnebarn inden hun tog afsted.

I dagens anledning var Smilla iført en lille sag, som min mor også selv havde haft på, da hun var barn. Det var fra den tid, før man begyndte at lave babytøj, der kunne åbnes forneden. Ergo var det ikke det nemmeste tøj at give hende på.

torsdag den 25. juni 2009

Sundhedsplejersken på besøg


I dag var sundhedsplejersken på sit andet besøg. Smilla skulle vejes og måles, og så skulle det ellers bare tjekkes, om alt gik vel.

Smilla blev målt til at være 56 cm lang og hun vejer 4250 g. Altså har hun taget 450 g på siden sidst og er vokset 1 cm. Rundt om hovedet er hun nu 36 cm mod 35,5 cm for to uger siden. Altså vokser hun godt.

Ellers havde vi ikke noget at bemærke. Sundhedsplejersken var imponeret over, at Smilla kunne holde sit hoved oppe så længe og endnu mere over, at hun allerede kan smile. Vi var nu ikke så overraskede - vi ved jo godt, at hun er helt speciel.

mandag den 22. juni 2009

Livet uden Smilla

Der er nu gået to døgn siden Smilla og Mette tog på familierundrejse. Jeg blev nødt til at blive hjemme, da jeg skulle læse til eksamen. To døgn uden min kone og min datter - uendelig lang tid.

Tiden er gået med læsning og opgaveskrivning. Jeg har prøvet at drukne mig selv i arbejde, hvilket kun har resulteret i eksamensstress og ikke mindsket længslen efter min datters smil. I dag kommer de heldigvis hjem igen.

Inden for den næste time vil jeg igen kunne glæde mig over mine to pigers smil.

torsdag den 18. juni 2009

Min datter kan (næsten) vende sig selv


Allerede da vi stadig var på hospitalet løftede Smilla hovedet selv for første gang. Godt nok sagde sygeplejersken, at det var ganske normalt, men jeg er sikker på at Smilla er noget helt særligt.

Vi øver tit med hende. Hun træner at ligge på maven og hun er blevet rigtigt dygtig til selv at holde hovedet oppe. På hospitalet gjorde hun det kun i små ryk, men nu kan hun holde det oppe i længere tid. På billedet kan man se hende løfte hovedet og på videoen kan man se hun øver sig. Hendes rekord er pt. cirka 30 sekunder.

Som om det ikke var nok, har hun nu også vendt sig selv kvart om.

Smilla lå i dag på på ryggen på sofaen. Mette sad og så tv og jeg lavede på min eksamensopgave. Da jeg kom ind i stuen og så på min datter, lå hun pludselig på siden - altså havde hun selv fået vendt sig rundt. Hun er kun 16 dage gammel, så nu er jeg da helt sikker på at hun er en fremmelig baby:)

Som forælder lægger man hurtigt mærke til alle de små ting. Man bliver introduceret for en ny verden og selv de mindste ting, kan pludselig føles som jordens vigtigste. Jeg er stolt, fordi min datter kan vende sig en kvart omgang.

Jeg tror man skal være forælder for at kunne føle det. Det er en følelse af berigelse, af at verden pludselig er blevet et bedre sted. Min datter har nået et nyt trin og det er kun begyndelsen...

fredag den 12. juni 2009

Status: 1 uge med Smilla

Torsdag i sidste uge kom vi hjem med Smilla. Vi har nu været en hel familie i en hel uge. Far, mor og barn - dejligt.

Godt nok er megen tid gået med eksamenslæsning, men det er som om det ikke længere er så vigtigt. Min verden har fået en ny dagsorden og hun hedder Smilla.

Heldigvis er Smilla en dejlig, nem baby. I starten sov hun uden de store problemer i flere timer i træk, men de sidste par nætter har hun dog brokket sig lidt ekstra. Vi håber lidt, at hun bare har fået et eller andet på tværs og at det går over af sig selv, men det må vi jo vente med at se.

Lige nu ligger hun i mit skød. Jeg kunne flytte hende over i liften, men så ville hun nok begynde at græde. Lige nu gør det nu ikke noget. Det er faktisk meget hyggeligt, at sidde med sin datter og mærke hvordan hun bliver rolig af at være tæt på mig. Det er en oplevelse for livet.

lørdag den 6. juni 2009

Hjem fra hospitalet

Efter to dage på Skejbys mor-barn afsnit ville de ikke længere beholde os. Det var også godt det samme, da vi egentligt gerne ville hjem. Der er nu noget over at gebærde sig i sit eget miljø.


Jeg gik hjem fra hospitalet, hentede barnevognen og gik tilbage til Skejby, så vi alle tre kunne følges hjem. Vi gik hjem i solskin. Det var magisk. Smilla sov det meste af vejen, men det var stadig en stor oplevelse, at være ude i den virkelige verden med vores datter for første gang.


Vi kom hjem, gik op på 3. sal og her bar Mette Smilla ind i vores lille hjem. En ny epoke er startet. Et nyt kapitel i vores liv er begyndt.

Der er lidt underligt at komme hjem til hverdagen. På den ene side har hele verden ændret sig siden vi tog hjemmefra, men på den anden side, så har kloden fortsat drejet rundt. Vi kom hjem til de samme hverdagsopgaver - men nu har vi bare en datter.

Heldigvis har Smilla et godt sovehjerte og heldigvis har jeg en meget sød kone. Jeg kom hjem til en eksamenopgave, som skal laves over den næste uge og havde derfor lidt frygtet den manglende nattesøvn. Men da Smilla sagtens kan sove flere timer i træk og da Mette tager det største slæb om natten, ser det ud til, at jeg godt kan nå det hele.

D. 26. er den sidste eksamen og herefter er der to måneders sommerferie, hvor der også er barsel fra studiejobbet: altså rigeligt med tid til at lære min lille datter at kende på.

Smilla ligger på barselsgaven fra min mor og kigger sig selv i spejlet.

onsdag den 3. juni 2009

Fødslen - så blev jeg far


Med fødslen godt overstået kommer her en beretning om selve hændelsesforløbet.

Vi tog en taxa ud til Skejby. I første omgang kørte taxaen inden vi var kommet ned ad trapperne, og da vi ikke kunne komme igennem til 118 for at få nummeret til Århus Taxa blev vi nødt til at kontakte fødeafdelingen, som så kunne ringe til en taxa for os.

Vi ankom til Skejby omkring kl. 20. Mette havde her veer med 2-3 minutters mellemrum, så der var allerede godt gang i processen. Vi fik en fødselsstue og vores meget venlige jordmor Malene, var god til at få Mette lidt ned på jorden igen.

Alt gik som det skulle. Mette startede med at tage et karbad og høre lidt Beach Boys på hospitalets afspiller.

Efter et par timer flyttede vi ind på selve fødselsstuen og herefter gik det slag i slag. Babyens hjerteslag blev undersøgt regelmæssigt og Mette åbnede sig som hun skulle. Da hun ikke havde født kl. 23.30 fik hun en dosis antibiotika. Dette skal man have, hvis ikke man har født 18 timer efter vandet er gået.

Lidt over kl. 23 var der vagtskifte og vi fik derfor en ny jordmor. Dette var dog helt ok, da den nye også var meget venlig og forstående. Den sidste time havde det været lidt et kapløb med tiden om hvorvidt babyen skulle have fødselsdag d. 1. (altså på terminen) eller d. 2. På nuværende tidspunkt var der dog ingen tvivl om, at det først ville blive tirsdag.


Inden den første jordmor tog hjem fortalte hun dog, at hun var enormt imponeret over hvor godt det gik. Alting var bare som det skulle være.

Omkring kl. 1.50 fik Mette presseveer. Nu var det nu! Herfra gik det lynhurtigt og kl. 1.59 blev Smilla født. Endelig kunne vi møde vores datter.

Smilla vejede 3470 g og var 53 cm lang. Et lille prakteksemplar. Hun fik hurtigt farve i kinderne og kom over til sin mor, hvor hun åbnede øjnene og så verden for første gang.


Efter fødslen fik vi lov til at få lidt alene tid, inden alle de sidste praktiske ting skulle gøres. Vi fik også lidt mad efter oplevelsen. Det blev serveret med et lille flag. Det var jo Smillas fødselsdag.

Mette havde mistet lidt for meget blod under fødslen, så istedet for at komme over på pationethotellet, blev vi indlagt på barselsgangen. Det er her vi er nu. Smilla ligger ved min side imens jeg skriver dette. Hendes mor tager sig en velfortjent lur. Jeg har fået verdens dejligste barn.

mandag den 1. juni 2009

Vandet er gået

Klokken 6 i morges hviskede min kone til mig: Vandet er gået, men sov bare lidt længere. Sjovt nok var det ikke så nemt at falde i søvn igen, så det endte med at vi stod op.

Vandet var gået, så i dag skulle være den store dag, som vi havde ventet på så længe. Mette havde ikke fået veer endnu, men ringede pligtskyldigt ud til Skejby for at meddele hvad der var sket. Her fik hun at vide at, vi skulle vente lidt og så tage derud, hvis ikke veerne kom af sig selv.

Klokken 11.00 tog vi ud på hospitalet. Her tjekkede de, at alt var som det skulle være, Mette fik nogle piller der kunne sætte veerne igang og herefter blev vi sendt hjem igen.

Klokken er nu 16.48 og veerne er tiltagende. Vi skal snart ud på Skejby igen og jeg bliver snart far:)

lørdag den 30. maj 2009

Baby bevægede sig ikke

Dagen skulle være en hviledag. Vi havde en rolig morgen og efter morgenmaden lagde Mette sig lidt ind på sengen igen. Jeg holdt hende på maven, men babyen ville ikke reagere. Sådan er det jo, den skal jo også hvile sig lidt.

Jeg talte til den. Det plejer at virke. Den kender min stemme og plejer at reagere på den. Der var ingen ting.

Mette gik i bad. Drak koldt vand. Stadig ingen ting. Hun havde ikke rigtigt mærket den hele morgenen. Faktisk var hun for første gang i lang tid frisk, hvilket ville sige, at hun havde sovet godt og babyen ikke havde holdt hende vågen. Altså var det ikke til at sige, hvornår den sidst havde bevæget sig. Det kunne være flere timer siden. Mette har termin på mandag, og man skal kunne mærke babyen hele tiden nu.

Vi fik straks ringet til Skejby. Her tog en flink jordmor telefonen og fik aftalt med Mette at vi skulle skynde os derud. 20 minutter efter stod vi ved fødselsmodtagelsen.

Mette fik taget en hjertestrimmel på babyen og alt var som det skulle være. Nu kunne hun også mærke liv igen. Herefter blev vi genet over til en skanning. De tog ingen chance og vi følte, at vi var i gode hænder. Vi kunne nu se den lille og endnu engang kunne de fortælle, at babyen havde det godt.

En læge godkendte alle undersøgelserne og så kunne vi tage hjem igen. Vi var ikke længere så stressede nu, men vi havde fået en rigtig forskrækkelse. Vi havde gjort alt hvad vi kunne, men inden vi tog ind på hospitalet var hovedet fyldt med tanker og mange af dem omhandlede et sidste farvel til babyen. Og dette inden vi overhovedet havde lært den rigtigt at kende.

Hvor glæder jeg mig dog til den kommer ud og siger hej. Så ved jeg også, at den har det, som den skal.

torsdag den 28. maj 2009

Min stædige kone

I dagens blog kan I lære min kone lidt at kende.

Der er i dag fire dage til terminen og Mette er på arbejde. Hun arbejder deltid 10 timer om ugen og har arbejdet så længe som muligt, for at få nok timer til at kvalificere sig til barselsdagpenge.

Det er hendes sidste dag i dag, hvilket nok er meget godt, da hendes stædige væsen tvinger hende til at cykle derud og tilbage igen. Hun har omkring 3 km derud, så det kan godt tage lang tid, når man slæber rundt på en ekstra person inde i sin mave.

Faktisk kan det godt være lidt underholdende at se hende cykle. Ikke nok med at hun selv puster lidt rigeligt, så er alle andre - fodgængere, cyklister såvel som billister - begyndt at vende sig. Når Mette engang imellem bliver nødt til at stoppe for at holde en lille pause, kan man straks se på folk, at de tøver og skal til at spørge om de skal gøre noget. Man kan næsten se på dem, at de tænker: Nu føder hun, hvad skal jeg gøre! De går næsten i panik.

Da det er hendes sidste dag på arbejdet gik aftenen i går med at bage kage, som skulle med. Det skal lige siges, at hun også var på arbejde i går, så det er lidt af en bedrift at finde energi nok til alle projekterne.

Altså kan det godt konkluderes, at Mette er stædig af natur. Det er heldigt nok for det er en af mange grunde til, at jeg elsker hende så højt.

tirsdag den 26. maj 2009

6 dage til terminen

Mette ligger og sover. Hun er efterhånden ved at være godt træt, hvilket ikke er underligt. Der er jo kun 6 dage til terminen. Det er lige om lidt.

Jeg er efterhånden ved at være så klar som man kan blive. Næsten alt det praktiske er på plads. Barnevogn, lift, puslebord, bleer m.m. er købt. Tøj er lagt frem, og vi har oven i købet købt lidt snacks ind til når vi skal ud på Skejby hospital.

Rent mentalt har jeg også gjort alt, hvad der praktisk muligt er, for at være klar. Vi har gået til fødselsforberedelse og læst alle brochurerne, som vi har fået udleveret. Jeg har været med ved lægen og ved jordmoren. Jeg har haft 9 måneder til at forberede mig, ja faktisk endnu mere, da det har været planlagt i længere tid. Man skulle tro, at jeg var helt klar, men det bliver man bare aldrig.

Jeg har ikke så meget som prøvet at holde en baby før. Hvordan i alverden skal jeg så kunne passe en, passe på en og ligefrem opdrage en?

Jo mere jeg tænker over det, jo mere skræmmende føles det. Jeg skal være far, men ved ikke helt hvad det vil sige. Tiden nærmer sig med lysets hastighed og en ting er sikker: uanset om jeg er klar eller ej, så kommer babyen.

Jeg ved jo også, at det nok skal gå. Det er et nyt kapitel i mit liv. Den største rejse man kan komme ud på. Og det er bare at springe ud i det. Det kan godt være, at det er skræmmende og at jeg ikke helt føler mig klar, men det skal nu nok ende med at komme. Jeg skal jo være far.