torsdag den 30. juli 2009

Køb af baby-overvågnings-kommando-central

Nybagte forældre er et enormt marked. Når en lille ny kommer til verden, står vi på hovedet for at han/hun skal have det bedste - men hvad er det bedste i det hele taget?

Vi har længe manglet en babyalarm. Vi ønskede os en i barselsgave og fik da også en. Den kunne måle Smillas temperatur, spille sange for hende og den havde to-vejs-kommunikation samt meget mere. Vi endte med at bytte den, da den simpelthen kunne for meget.

Nu er vi så på jagt efter den helt rigtige babyalarm. Den babyalarm der lige passer til os. Hvor skal man starte? Babysam måske? Så skal man bare vælge mellem 20 forskellige. På nettet kan man vælge imellem 1000 og læse både gode og dårlige anmeldelser af dem alle sammen. Hvad skal man vælge?

I dag er en babyalarm ikke bare en måde at høre sin baby på. Det er en komplet overvågningscentral, der kan registrere om babyen trækker vejret, videoovervåge med infrarødt kamera om natten, det eneste der mangler er, at den også kan give hende mælk, når hun er sulten.

Vi har dog ikke brug for alt dette. Smilla skal ikke introduceres for en George Orwellsk verden allerede inden hun kan tale. Kan man ikke bare få en god simpel babyalarm? Selvfølgelig kan man det. Man skal bare vælge imellem 50 forskellige, men hvilken en af de simple er den bedste? Jeg bliver snart skør af at tænke på alle disse valg.

tirsdag den 21. juli 2009

Babybio

I går tog Mette og jeg til Babybio. Det var anden gang, så vi vidste godt, hvad vi gik ind til. For et par uger siden var vi inde og se Public Enemies i Odense og det gik fint, så i går ville vi ind og se Harry Potter 6 her i Århus.

Foreskellen på babybio og en almindelig forestilling er, at der er dæmpet belysning og skruet ned for lyden. Herudover er der selvfølgelig babyer tilstede. Det er dog god stil at gå udenfor med sin baby, hvis den skriger meget. Det er jo trods alt meningen, at man skal kunne se filmen.

Nu er det sådan at Smilla er en meget nem baby. Det er lige ved at vi kunne have taget hende med til en almindelig forestilling, da hun bare sover igennem det hele. Sådan er alle babyer dog ikke.

I Århus forstod en lang række mødre ikke helt konceptet. De insisterede på at se filmen, også selvom deres baby bare lå og skreg hele tiden. Dermed blev filmen hurtigt dobbelt så lang.

Her er derfor en bøn. Kære mødre i babybio, tænk på at I ikke er de eneste i rummet. Rigtigt nok er det babybio, men det betyder altså ikke at I er de eneste, der er til stede. Det betyder heller ikke, at I kan sidde og tale sammen under filmen, det kan i gøre bagefter.

Sjovt nok var der ingen problemer i biografen i Odense. Måske der bare er en anden mentalitet i Århus?

mandag den 20. juli 2009

Smilla nærmer sig 0,005 tons klassen

Smilla var i dag til en lidt forsinket 5 ugers undersøgelse hos lægen.

Hun har stadig en lille smule gulsot, men det er næsten helt væk. Mette havde glædet sig meget til dette besøg hos lægen, da hun var bange for at Smilla ikke fik nok at spise. Denne frygt blev dog hurtigt afkræftet.Hun vejer nu 4900 g, måler 60 cm i længden og 37 cm rundt om hovedet. Altså er hun lige som hun skal være (hvilket ikke kom som en overraskelse for hendes far).



Smilla smiler. Se også hendes smarte trøje.

tirsdag den 14. juli 2009

Jeg har fundet Bigfoot - og hun hedder Smilla


Jeg har brugt mange timer af de sidste 6 uger på bare at sidde og kigge på min datter. Én ting springer mig i øjet. Jeg ved godt, at babyer ændrer sig som de vokser. De fødes for eksempel med et uproportionalt stort hoved, hvilket udlignes hen ad vejen. Smilla har imidlertid kæmpe fødder. Ikke bare store fødder. Nej, nej. kæmpe fødder. Fødder der vil gøre Bigfoot jaloux.

Hun vokser forhåbentligt fra det - eller også har hun bare arvet sin fars fødder. Jeg håber for hendes skyld det første:)

Ferie på Langeland


Efter en uge i Odense, tog vi en tur i sommerhus på Langeland.

Godt nok var tiden i Odense hyggelig, men der havde ikke rigtigt været tid til bare at nyde hinanden. Det var der på Langeland. Da Smilla godt kan blive lidt urolig efter lange dage med mange mennesker, kunne hun nu endeligt slappe af med bare mor og far omkring sig.

Det blev til lange turer med barnevognen på både strand, i skov og i by, samt masser af tid til bare at nyde, at der intet program var.

Smilla sover stadig det meste af døgnet. Hun kan sagtens sove 20 timer på et døgn og i mange sammenhængende timer, hvilket vi især nyder om natten. Dette fik hun rigeligt med mulighed for her og jeg er sikker på, at hun bare nød, at der var stille og roligt.



På dette sidste billede leger Smilla med sin mor - eller også er det omvendt.

onsdag den 8. juli 2009

Chimpansen Per gik amok i zoo...

... da vi var der.

Mette, Smilla og jeg tog i Odense Zoo sammen med min søster. Når vi nu endelig var i Odense og havde god tid, ville vi lege turister lidt og det var mange år siden vi sidst havde været derinde.

Dagen startede ud med godt vejr, på trods af en meget negativ vejrudsigt. Vejrguderne var med os de første par timer, men så indhentede de det tabte med fuld pragt. Skyerne åbnede sig og med ét var det som at få kastet en spand vand i hovedet. Vi løb ind til søkøerne og pingvinerne, som er indedørs. Herinde blev vi imidlertid fanget, ikke kun grundet vejret, men også fordi en chimpanse næsten var sluppet ud og derfor blev vi holdt inde af sikkerhedsmæssige grunde. Vi brugte dog bare tiden på at se lidt, så det gjorde ikke så meget.

Så har vi da også prøvet næsten at blive spist af en chimpanse.

Nyheden på TV2

Til Odense i tog med barnevogn og oppakning


Onsdag d. 1/7 gik turen til Odense. Da min mor var/er i Australien på ferie, stod der jo et tomt hus og ventede på os. Det er helt sikkert en anden oplevelse at rejse med en baby, end at rejse uden.

Heldigvis kan man pakke enormt meget på en barnevogn og da jeg så tog min backpack på ryggen, kunne vi komme af sted med det hele. Vi købte en pladsbillet til barnevognen til toget. Dette skal gøres på stationen eller via telefon - det kan ikke gøres via nettet. Velkommen til det 21 århundrede DSB.

I toget sad en vagabond og bød os velkommen. Han havde en masse bamser med og da vi nåede Odense og skulle ud, så vi, at han havde bundet en stor bamse fast til Smillas barnevogn. En hyggelig gave. Der er nu engang ikke noget som en baby, der kan få folk til at stimle sammen og skabe opmærksomhed - så skulle det da lige være en hundehvalp.


Vagabonden var væk, så vi begav os mod huset i Odense M, med barnevogn, rygsæk og kæmpebamse.

Vi har nydt huset. Fået set en masse mennesker - både ude og hjemme. Bl.a. fik vi besøg af min mormor - Smillas oldemor - der for første gang skulle møde sit oldebarn. Dette var en stor oplevelse for alle parter.

Køb dit WildCard på dsb.dk. Klik her

lørdag den 4. juli 2009

Brev til Smilla

Kære Smilla - min datter,

Det er snart fem uger siden du for alvor kom ind i min verden. Meget er sket siden da.

I starten kunne du ikke genkende mig, det kan du nu. Du elsker at ligge på mine ben. Så bliver du rolig, selv når du ellers er både træt og sulten. Du kigger på mig med dine store øjne. Jeg gad godt vide hvad du tænker.

Du er sådan et roligt barn. Du giver kun sjældent lyd fra dig og når det endeligt sker, så er der et formål med det. Måske er du sulten, måske skal du skiftes, måske vil du bare op til far eller mor?

Du sover det meste af tiden. Du ser helt fredfyldt ud, når du ligger i liften med dine arme oppe ved hovedet. Du er helt uskyldig. Nogle gange strækker du dig helt ud. Dit hoved skydes tilbage og du åbner dine øjne halt og vender det hvide ud af dem. Så er du væk igen - inde i din egen lille verden - en verden af tryghed og omsorg.

Smilla, det er ikke længe siden, du første gang smilede. Nu gør du det hele tiden. Dine øjne følger endnu ikke med, men der er ingen tvivl. Når du kigger op på mig og dine mundvige bevæger sig op er jeg helt sikker. Du smiller til mig.

Kære Smilla, du beriger mit liv og det elsker jeg dig for.

Kærlig hilsen
Far

fredag den 3. juli 2009

I med sutten


Smilla har jo hele tiden været en meget nem lille pige. Hun har endnu ikke haft behov for en sut, og vi håber derfor lidt, at vi kommer til at slippe for hele suttebesværet.

Hun ligger engang imellem og forsøger at få hele sin hånd ind i munden, men det er mest fordi hun er sulten. For et par dage siden besluttede vi os imidlertid for at prøve med en sut, da vi var bange for, at hun ellers ville få svamp på fingrene. Smilla var ikke enig. Hun suttede et par enkelte gange og så røg sutten ud igen. Vi prøvede flere gange uden succes.

Det må lidt være et tegn på, at Smilla ikke behøver den. Nu er hun også holdt op med at spise sin hånd igen, så vi fortsætter uden baby fredsstifteren lidt endnu.