tirsdag den 21. juli 2009

Babybio

I går tog Mette og jeg til Babybio. Det var anden gang, så vi vidste godt, hvad vi gik ind til. For et par uger siden var vi inde og se Public Enemies i Odense og det gik fint, så i går ville vi ind og se Harry Potter 6 her i Århus.

Foreskellen på babybio og en almindelig forestilling er, at der er dæmpet belysning og skruet ned for lyden. Herudover er der selvfølgelig babyer tilstede. Det er dog god stil at gå udenfor med sin baby, hvis den skriger meget. Det er jo trods alt meningen, at man skal kunne se filmen.

Nu er det sådan at Smilla er en meget nem baby. Det er lige ved at vi kunne have taget hende med til en almindelig forestilling, da hun bare sover igennem det hele. Sådan er alle babyer dog ikke.

I Århus forstod en lang række mødre ikke helt konceptet. De insisterede på at se filmen, også selvom deres baby bare lå og skreg hele tiden. Dermed blev filmen hurtigt dobbelt så lang.

Her er derfor en bøn. Kære mødre i babybio, tænk på at I ikke er de eneste i rummet. Rigtigt nok er det babybio, men det betyder altså ikke at I er de eneste, der er til stede. Det betyder heller ikke, at I kan sidde og tale sammen under filmen, det kan i gøre bagefter.

Sjovt nok var der ingen problemer i biografen i Odense. Måske der bare er en anden mentalitet i Århus?

4 kommentarer:

  1. Jeg er desværre enig med dig! Og at det sagtens kan være den århusianske mentalitet..det tør jeg godt at sige for jeg bor selv i Århus, og byen har en tendens til at være for meget engang i mellem.
    Har været til babybio en enkelt gang, og desværre var det en stressende omgang.(Var også engle og dæmoner vi så - lang forestilling)
    Men tilfældighederne gjorde at jeg kom til at sidde ved siden af en mor der stort set ikke så filmen (og heller ikke jeg) fordi hun skulle underholde/lege, skifte ble og giv frugt mos, og hun skramlede rundt med poser og plastic bøtter skeer bleer og legetøj og dyne i et væk...Til sidst var barnet så overtræt at hun heldigvis forlod salen tre kvarter før filmen sluttede, barnet skreg, og favnen fuld af babyudstyr "sneg" hun sig igennem rækken, og da hun kom ud på gangen tabte hun selvfølgelig halvdelen af det medbragte skrammel, så dem der sad yderste ud mod gangen måtte samle op for hende. Jeg havde helt ondt i maven fordi hun var så forstyrrende et element. Og så sad jeg på pinde fordi min datter lå og sov ude i barnevognen, det var dumt for kunne jo ikke vide hun ville sove hele filmen igennem. Der var desværre også et par stykker der stod nede ved døren med deres skigende babyer, der i stedet for at gå ud med barnet hvor der trods alt er mere ro, blev de stående og så filmen fra trappen. Hvorfor? Jeg ved godt at man ikke kan forvente ro i en biograf eller babybio, det er heller ikke det jeg vil have, men hvad blev der af gensidig respekt over for sine med-mødre og fædre. Og hvordan bliver opdragelsen af deres børn ikke? Skal de lære at det er okay at fylde så meget i et lokale, at det er de eneste i universet og sig selv nærmest. Bliver helt sikkert nogle "spændende" årgange, og "guf" og ekstra arbejde for pædagoger og lærer!!

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste, der savner at folk ville opføre sig lidt mere solidarisk.

    SvarSlet
  3. Ih ha hvor er der dog bare nogle mennesker der er alt for selvoptagede.. Hele konceptet med babybio er jo mødre/fædre med babyer.. Nogle babyer græder, skal have flaske, babs, mos og så videre.. Bliv dog hjemme og se en dvd hvis i ikke kan tåle støj.. Jeg har selv et barn der aldrig græder og som sover igennem hele filmen, men derfor kan jeg nu godt nyde en film i bio selvom der er et par andre babyer og deres mødre/fædre der støjer. Øv hvor kan man være sur og det er da jer der ikke er særlige solidariske.. Jeg kan kun kommenterer herinde som anonym.. men jeg hedder Mia... og har mail miavrasmussen@gmail.com hvis i vil mig noget..

    SvarSlet
  4. Jeg har skam ikke noget imod, at der er babyer der græder til babybio. Det er da helt sikkert en del af det. Men jeg synes nu stadig det er god stil, hvis forældrene tænker lidt ud over egen næsetip, hvis barnet har grædt i 10 minutter og ikke ser ud til at stoppe foreløbigt. De får jo heller ikke noget ud af filmen alligevel.

    SvarSlet