lørdag den 4. juli 2009

Brev til Smilla

Kære Smilla - min datter,

Det er snart fem uger siden du for alvor kom ind i min verden. Meget er sket siden da.

I starten kunne du ikke genkende mig, det kan du nu. Du elsker at ligge på mine ben. Så bliver du rolig, selv når du ellers er både træt og sulten. Du kigger på mig med dine store øjne. Jeg gad godt vide hvad du tænker.

Du er sådan et roligt barn. Du giver kun sjældent lyd fra dig og når det endeligt sker, så er der et formål med det. Måske er du sulten, måske skal du skiftes, måske vil du bare op til far eller mor?

Du sover det meste af tiden. Du ser helt fredfyldt ud, når du ligger i liften med dine arme oppe ved hovedet. Du er helt uskyldig. Nogle gange strækker du dig helt ud. Dit hoved skydes tilbage og du åbner dine øjne halt og vender det hvide ud af dem. Så er du væk igen - inde i din egen lille verden - en verden af tryghed og omsorg.

Smilla, det er ikke længe siden, du første gang smilede. Nu gør du det hele tiden. Dine øjne følger endnu ikke med, men der er ingen tvivl. Når du kigger op på mig og dine mundvige bevæger sig op er jeg helt sikker. Du smiller til mig.

Kære Smilla, du beriger mit liv og det elsker jeg dig for.

Kærlig hilsen
Far

Ingen kommentarer:

Send en kommentar