mandag den 28. september 2009

Krydret kylling-spinat-gryde

Efter Smillas dåb har mange mennesker spurgt efter opskriften til maden. Det må jo siges, at være den største komplement man kan få:)

Tid: 30 min.
Antal personer: 4.

Når krydderierne svitses i olie, før de øvrige ingredienser tilsættes, frigøres de mange smagsnuancer bedre. Stil gerne en mangochutney frem på bordet som ekstra tilbehør.

  • 4 styk kyllingbryst
  • 1 løg
  • 1 bundt forårsløg
  • 2 spsk olie
  • 2 spsk karry
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • ½ dl vand
  • salt
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 spsk majsstivelse
  • 100 g spinat /evt. helblandet spinat fra frost)
  • 1 æble
  • salt og friskkværnet peber
Tilbehør:
  • 300 g basmatiris
1. Skær hvert kyllingebryst i 3-4 stykker.
2. Pil løget, og hak det fint. Rens forårsløgene, og skær dem i tynde skiver.
3. Varm olien op i en gryde, og svits karry, spidskommen, koriander og kardemomme ganske kort heri. Tilsæt kylling, løg og forårsløg, og vend det godt rundt i krydderierne. Tilsæt vand og lidt salt, og lad retten simre i 10 minutter.
4. Kog risene efter anvisningen på pakken.
5. Hæld kokosmælken i gryden med kylling, og varm forsigtigt retten op - den må ikke koge, da kokosmælken så vil skille. Jævn saucen med majsstivelse rørt ud i lidt koldt vand.
6. Hak spinaten groft, skær æblet i tern, og kom begge dele i gryden. Lad retten simre i 2 minutter, og smag til med salt og peber.
Server med kogte ris til.

Bliv medlem af spisetorvet og modtag opskrifter og madtips

lørdag den 26. september 2009

Babybio - en god oplevelse

Ret skal være ret. Jeg har tidligere skrevet om en rigtigt dårlig oplevelse til babybio, og da min kone nu har haft en god en, skal dette da også lige nævnes.

Seancen foregik i Cinemaxx i Århus og filmen var Pigen der legede med ilden. Der blev serveret gratis kaffe og te (noget der vist også er i BioCity, men som vi ikke blev gjort opmærksom på, da vi var der). De tilstedeværende forældre var tolerante og hvis deres børn besluttede sig for at blive sure i længere tid ad gangen, så gik de ud med dem - dejligt sympatisk.

Altså findes der også gode babybio oplevelser i Århus:)

onsdag den 23. september 2009

Er freden forbi?

Ønskesvaret er selvfølgelig: Nej. Ikke desto mindre er Smilla begyndt at vågne flere gange i løbet af natten, samtidig med at hun nu kun sover til kl. 7 i stedet for til kl. 8 som hun gjorde tidligere (når man er studerende er kl. 7. tidligt!).

Hun vågner ikke og er specielt sur. I løbet af natten bliver hun bare sulten flere gange. Måske et tegn på, at hun snart skal have andet mad end mælk? Om morgenen vågner hun også og er i godt humør. Hun pludrer løs og så kan det altså godt være lidt svært at sove:) Så igen, kan man vel ikke rigtigt klage over at have en glad baby.

Er freden så forbi? Det tror jeg faktisk ikke, men vi er nok på vej ind i et nyt kapitel i Smillas liv som vi lige skal tilpasse os til.

mandag den 21. september 2009

Et fadderskab - Dåbsgave fra mor og far

Smilla skulle have den helt rigtige dåbsgave af Mette og mig. I første omgang havde vi besluttet os for at give hende et smykke. Dog ville vi vente til efter selve dåben, da vi godt viste, at der var en god sandsynlighed for, at hun ville få smykker af flere af gæsterne. Denne viste sig da også at holde vand og derfor besluttede vi, at hun skulle have noget andet.

Kriterierne for gaven var, at denne skulle vare ved. Smilla skulle også have den senere i livet. Samtidig skulle den betyde noget. Det skulle ikke "bare" være en almindelig gave. Smilla skulle kunne tænke på den og tænke på os.

Det slog mig, at det ikke behøvede at være en ting for at den kunne blive med hende resten af livet. Ting kan blive væk, stjålet eller tabt. Vi har nu besluttet, at give vores datter et fadderskab. Hun skal blive fadder for et barn i Latinamerika og vi har valgt at give hende dette af flere grunde. Hun får mulighed for at få en "legekammerat" på den anden side af kloden samtidig med hun får mulighed for at lære, at ikke alle mennesker bliver født ind i et privilegeret samfund som Danmark.

Med denne gave håber vi at kunne lære vores datter om både mennesker og verden, og det er forhåbentligt noget, hun vil tage med sig resten af livet.

Støt SOS børnebyerne her!

lørdag den 19. september 2009

I byen uden Smilla

I går kom min mor på besøg og i dag skulle Mette og jeg så ud at spise brunch - vel at mærke uden vores datter. Sutteflasken var fundet frem, farmor instrueret og afsted tog vi.

Dejlig. Vi spiste os store og mætte helt uden ammepauser og babygråd. Så ringede telefonen. Smilla ville ikke tage flasken. Æv. Heldigvis var vi færdige med at spise. Vi betalte, skyndte os op på cyklerne og hjemad gik det. Smilla var jo sulten.

Derhjemme fik Smilla mad. Herefter tog vi ned i byen igen. Denne gang med min mor, der gik lidt rundt med Smilla i barnevognen, så Mette og jeg kunne fortsætte med lidt alenetid. Skønt.

Vi havde begge frygtet at være væk fra Smilla. Mette har jo aldrig før været væk fra hende i mere end 10 minutter, men det lykkedes over alt forventning. Vi kunne sagtens abstrahere fra vores manglende datter og nød bare alenetiden. Den gør jo også bare, at det var ekstra godt at se Smilla igen, da vi nåede dertil.

fredag den 18. september 2009

Fra ryg til mave

I går vente Smilla sig for første gang fra ryg til mave uassisteret. Siden da har vi forsøgt at gentage seancen med et kamera parat. Dog har min kære datter en tendens til kun at vende sig, når man ikke kigger. Her er et af hendes forsøg, hvor den ene arm endnu engang kommer i vejen.

onsdag den 16. september 2009

Ynglings elefanten

Vræl! Vræl! Vræl! Smilla ligger på tæppet. Da jeg gik fra hende, var hun i godt humør, men nu er den gal igen. Allerede inden jeg kommer ind til hende, ved jeg godt, hvorfor hun er så ulykkelig - og ganske rigtigt: Elefanten er alt for langt væk.

Smilla fik en elefant i dåbsgave. I alle verdens farver, med et spejl på siden og med en ridende mus ovenpå. Den er nu Smillas ynglings legetøj. Hun er blevet god til at gribe efter ting og ynder herefter at komme dem i munden. Flest gange går det ud over elefanten.

Finmotorikken fejler dog engang imellem. Smilla vil så gerne have elefanten tætter på og derfor kommer hun nogle gange til at skubbe den væk fra sig, og så går det galt. Ligesom nu. Situationen neutraliseres hurtigt. Jeg tager elefanten, giver hende den og straks er hun igen optaget. Freden er genvundet.

tirsdag den 15. september 2009

Smilla kigger op

Smilla er efterhånden blevet så god til at ligge på maven, at hun brokker sig, når hun har ligget på ryggen i for lang tid. Denne film er optaget imens hun lå knap en time på maven i træk.

mandag den 14. september 2009

Smillas første grin med lyd på

Tirsdag i sidste uge svingede jeg Smilla i mine arme. Pludselig grinte hun. Ikke bare med mund og øjne som hun plejer. Denne gang var der lyd på. En perfekt lille kluk grinen kom ud fra hendes læber. Jeg gentog seancen et par gange med samme succes. Smilla elskede det.

Selvfølgelig skulle en sådan begivenhed gemmes for tid og evighed, så kameraet blev kort efter fundet frem. Nu var Smilla imidlertid ikke i grinehumør længere. Smile kunne hun sagtens, men der kom ingen lyd ud.

Den sidste uge har vi forsøgt at få hende til at grine igen (altid med kameraet inden for rækkevidde), men det er endnu ikke lykkedes. I det mindste ved vi, at hun kan og jeg glæder mig til at høre hendes latter igen.

lørdag den 12. september 2009

Vi har købt en sutteflaske

Smilla bliver stadig ammet uden problemer, men vi har alligevel invisteret i en sutteflaske for at hun kan blive passe lidt.

I dag forsøgte vi så første gang at give den til hende og det lykkedes faktisk at få hende til at spise lidt fra den. Vi har købt en flaske med det mindste hul man kan få, så hun stadig samtidig vil ammes. Dog ser det ud til, at hun faktisk skal kæmpe mere med sutteflasken end når Mette giver hende mad. I hvert fald spiste hun ikke så meget, som hun normalt gør, men mon ikke det kommer med tiden?

I næste weekend kommer min mor en tur til Århus for at passe trunten imens Mette og jeg skal ud at spise. Det bliver første gang, at Mette skal være væk fra Smilla i mere end nogle få minutter, men også første gang Mette og jeg er på tomandshånd i lang tid. Jeg tror vi begge glæder og samtidigt er lidt nervøse.

En syg familie

Efter Smilla i torsdags blev vaccineret, havde vi lidt frygtet, at hun ville blive syg. Hun fik da også lidt feber i løbet af natten, men var nu næsten tilbage til at være sit eget glade jeg dagen efter. Da vi vågnede fredag var både Mette og jeg selv imidlertid blevet syge. God timing:)

I dag har vi det dog begge bedre. Vi priser os bare lykkelige for at Smilla ikke også blev syg, da vi ikke rigtigt har energi til at passe på os alle sammen.

torsdag den 10. september 2009

Vaccination nr. 1


I dag skulle Smilla stikkes. Ikke én, men hele to gange. Selvfølgelig var det ikke bare for sjov. Hun skulle have sin 3 måneders vaccination (difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1 - til dem, det siger noget).

Hun blev stukket i låret. Ét stik i hvert og glad kan man ikke sige hun blev. Efter det første stik stak hun i et ordentligt hyl og bedre blev det sjovt nok ikke, da sygeplejersken stak igen. Heldigvis hjalp det at komme op i sin mors arme og snart var det hele glemt igen.

Nu håber vi så bare at Smilla ikke bliver syg. Der er jo altid en risiko for, at hun får feber eller influenzalignende symptomer efter en vaccination, så nu må vi se tiden an.

mandag den 7. september 2009

Smillas dåb


Den sidste uge gik med planlægning. 40 mennesker (endte med 32, men alligevel) skulle der gøres plads til i vores lejlighed. Der skulle laves mad - hovedret, dessert, kaffe, kage... Hvor svært kan det være:)

Hele lørdagen stod i forberedelsens tegn. Borde og stole blev afleveret i den forkerte ende af trappen, men op kom de. Maden blev lavet, borde dækket og på mirakuløs vis var lejligheden klar til morgendagens begivenhed.

Søndag gik det for sig. Efter en uge hvor Smilla havde været lidt utidig, besluttede hun sig på magisk vis for at være i godt humør. Måske hun kunne fornemme at dagen var speciel?

10.30 sad vi så i Helligånds Kirken Århus. Smilla sov i mine arme og fortsatte faktisk med dette i løbet af det meste af gudstjenesten. Hun opdagede ikke engang selve dåben, men døbt blev hun. Alt gik som det skulle.

Herefter fandt vores 30 gæster vej til lejligheden og endnu engang gik alt som planlagt. Heldigvis var gæsterne søde til at give en hånd med med det praktiske (læses: koloenorm opvask).

Nu er Smilla blevet døbt. Hun er blevet en del af et større hele. Som præsten sagde under dåben: "Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærlighed."