mandag den 23. november 2009

Det store madeventyr

Tiden går, klokken slår og vi bliver ældre og ældre. Det bliver Smilla sjovt nok også... og det går hurtigt.

Det er som var det i går Smilla blev sur hver gang vi forsøgte at give hende sutteflasken. Nu spiser hun glædeligt både vælling, mos og grød. 3-4 gange om dagen står den på grød eller mos og dagen sluttes af med en hel flaske vælling. Sidstnævnte betyder at Smilla nu kun vågner to gange om natten - dejligt for forældrene (nok mest for moren).

Hun vil gerne selv hjælpe til. Nogle gange sidder hun og fægter med sin egen ske imens Mette eller jeg mader hende med en anden. Grød flyver til alle sider, men det kan jo heldigvis ryddes op igen:)


torsdag den 19. november 2009

Omringet af løvinder

Der stod jeg, med min baby i armene. Vi var omringet. De var overalt. Heldigvis var de fleste optaget af at passe deres unger. Der er selvfølgelig tale om åbent hus hos sundhedsplejersken.

For at Mette kunne læse lidt, gik jeg i går ned til sundhedsplejersken for at få Smilla vejet. Det øsede ned. Jeg fandt hurtigt stedet - man skulle bare lede efter alle barnevognene. Indenfor var der mødt den ene mødregruppe efter den anden op. Faktisk var jeg den eneste mand, der dukkede op - lidt uhyggeligt når man tænker over det.

Heldigvis overlevede jeg og Smilla imponerede. Jeg legede lidt med hende på et dertil opstillet legetæppe og da først hun begyndte at kravle rundt, kan det nok være, der var nogle imponerede mødre til stede. Det gør en far så stolt.

Til de interesserede er Smillas mål nu:

Vægt: 6,6 kg.
Længde: 70 cm
Hoved: 42 cm

torsdag den 12. november 2009

Babycafé - nej, ikke kun for babyer

I dag var jeg på babycafé med Mette. En formidabelt overraskende oplevelse.

Forventningerne stod på skrigende babyer og ammende mødre. Jeg cyklede ned til byen og fandt hurtigt caféen, hvor jeg skulle mødes med Mette. Nemt var det. Udenfor stod en lang række af barnevogne parkeret - som heste udenfor en saloon.

Indenfor sad der rigtigt nok mødre overalt og ja, der var også nogle ammende indimellem. Babyer var der også rigeligt af. På gulv, borde og stole lå, stod og sad de (ja, i den rækkefølge!). Over det hele. Lydniveauet var højt og stemningsfuldt. Grædende, grinende og pludrende babyer. Mødre der højt fortalte om babyernes seneste mirakler (tit omhandlende gylp).

Interiøret var som at træde ind i en gildesal (hvis det altså ikke lige var for klientellet). Det var imidlertid indrettet på børnenes præmisser og herinde var alt tilladt. Jeg havde regnet med at larmen ville irritere mig, men det at alle netop var mødt op på de samme præmisser og forventede en smule larm gjorde netop, at det ikke blev den stressede situation jeg havde forventet og frygtet.

Mon ikke det ender med, at jeg kommer igen engang? Nu fik jeg jo heller aldrig smagt den varme chokolade.

tirsdag den 10. november 2009

Lange gåture med Smilla

Mette skriver speciale. Efter i lang tid at have været barnepige for Smilla, kan hun endelig hellige sig sin hovedopgave. Jeg er endelig færdig med tre af mine fag og har derfor så godt som juleferie, hvilket betyder, at nu er Smilla min.

For at Mette kan få ro er jeg begyndt at gå lange ture med vores skønne datter og hun har brug for det. Hun sover ikke så længe om dagen, selvom hun har brug for det. En halv time ad gangen er hvad det som regel bliver til, men når jeg går med hende, så sover hun igennem. Ergo bliver der trillet med barnevognen. Op og ned ad gaderne i Århus går vi. Time efter time. Nyder vi det? Det kan du lige tro vi gør.

torsdag den 5. november 2009

5 måneders vaccination

Så er Smilla blevet stukket igen. Av. Hun har grædt mere eller mindre hele tiden de sidste 7 timer. Nu ligger hun inde i sengen sammen med Mette. Hun har feber, dog ikke hele tiden. Det kommer og går. Håber bare trunten snart får det godt igen. Hun trænger i hvert fald til en god nats søvn.

onsdag den 4. november 2009

Lægen: Den er måske gal med Smillas ryg

Efter i sidste uge at have fået at vide af lægen, at der intet var i vejen med Smillas hofte, gik vi lidt ud fra, at det andet lægebesøg bare var for en sikkerheds skyld... det var det ikke.

Lægen kunne godt nok endnu engang konkludere, at der helt sikkert intet er i vejen med Smillas hofte, men han kiggede også på hendes rygsøjle og fandt ud af at denne er skæv forneden. Dette behøver ikke at betyde noget. Mange børn vokser fra det. For en sikkerheds skyld skal hun om en måned derud igen, for at tjekke, at det kun er for neden, at rygsøjlen er skæv, men det mente lægen nu, at det er.

Så nu håber vi bare, at intet er i vejen. Smilla er en rigtig glad baby. Hun er så småt begyndt at kravle og farer rundt, og det vil jo være synd, hvis hun så vil få problemer med at gå, når altså hun når dertil.

søndag den 1. november 2009

Hjælp, min datter kravler

...næsten. Hun kan sparke med benene og strække armene ud og trække dem til sig på samme tid. Det resulterer i, at hun trækker sig hen over gulvet og hun kan sagtens flytte sig flere meter, hvis vi ikke holder øje. Så er det vist på tide at væltesikre lejligheden. Der er helt sikkert ikke længe, til hun kravler rigtigt.

Hun har fundet sig et nyt mål. Uanset hvor hun lægges, så flytter hun sige lige så stille henmod en plante inde i stuen. Hun ligger og kigger op på bladene, rækker ud efter dem og griber fat i dem. Alting er bare helt nyt. Det er en ny verden.