onsdag den 22. december 2010

3D brillerne er den nyeste mode


Mellemørebetændelse - et håb for fremtiden

Hele sidste uge var Smilla syg med mellemørebetændelse. Hun var glad om dagen, dog lidt træt, men om natten gik det helt galt. Hun ville ikke sove alene og det endte med at hun sov inde ved os, for at vi kunne få bare lidt sammenhængende søvn. Nu er hun kommet ind til sig selv igen, dog ikke uden problemer. Natten til i går ville hun ikke sove selv. Der var intet i vejen og hun var enormt træt. Hun lå bare inde i sin seng, gned øjne og skreg for fyld styrke. Resultatet blev, at Mette sov det meste af natten på nogle puder inde på Smillas værelse. Heldigvis er det nu blevet bedre, og sådan håber vi, det bliver ved. Den sidste nat sov Smilla igennem og vågnede først 7.30 - sikken en nat.

mandag den 20. december 2010

Dukkedans


Der er nu ikke noget som en svingom med sin dukke.

søndag den 19. december 2010

Besøg af mormor

Smilla havde besøg af sin mormor fra torsdag til i går og sikken en succes. Det er nu et døgn siden mormor tog afsted, og Smilla går stadig og siger mormor dit og mormor dat. Det var da også rigtigt hyggeligt, og det er skønt,at se sin datter komme så godt ud af det med sin mormor.

mandag den 13. december 2010

Mellemørebetændelse, av, av, av

Feber er vi efterhånden vandt til. Det er årstid for diverse sygdomme i vuggestuen og vi kan ikke rigtigt undgå, at børnene smitter hinanden.

Siden fredag har trunten haft en lille smule feber, i går aftes steg den så, og i dag var Mette ved lægen. Det viser sig at Smilla har mellemørebetændelse. Æv. Den foregående nat, gav dog et godt hint, da hverken Smilla, mor eller far fik lukket et øje hele natten. Heldigvis er Smilla glad indimellem. Det er kun, når der er et eller andet, som ikke vil, som hun vil, at det går galt. Så bryder hele hendes verden sammen.

I går havde vi ellers besøg af farbror Jakob og tante Sandra. Da var Smilla i godt humør - om end lidt mere træt end hun plejer at være. Smilla fik hurtigt lært at sige Sandra og jeg tror efterhånden Sandra kan alle truntens bøger udenad - de blev i hvert fald læst nogle gange:) Da vi sad og spiste morgenmad i dag, begyndte Smilla at kigge rundt og spørgende sige Sandra? Jeg tror, hun glæder sig til at se sin tante igen i julen.

mandag den 6. december 2010

Puttekassen på prøve

Det er lang tid siden puttekassen kom frem første gang. Så blev den pakket væk igen - den kræver jo lige lidt finmotorik. Nu har trunten så fanget den: Den firkantede klods skal i det firkantede hul. Den runde skal i det runde...

Det føles som var det i går, Smilla ikke kunne se forskel på rund og firkantet, men nu har hun bare styr på det.

søndag den 5. december 2010

"Dukke sove"


Smilla har fået noget nyt legetøj. Da sneen kom, tog vi barnevognskassen fra altanen ind i lejligheden og den er nu et stort hit for Smilla, når hun vil lege med dukke.

lørdag den 4. december 2010

Alene hjemme

Smilla og Mette tog en tur til Odense i går, for at besøge Smillas oldemor. Jeg blev hjemme, for at slappe lidt af. Komme sent i seng og sove længe - hvilket jeg også har gjort:) Men nu må de to nu også gerne snart komme hjem igen. Jeg glæder mig til døren går op og Smilla kommer løbende ind for fuld fart og siger "hej sar!".

mandag den 29. november 2010

Sne i Byparken

Weekendens vejr var den perfekte mulighed for at introducere Smilla for glæderne ved sne. På med den nye flyverdragt og af sted ud i sneen...



torsdag den 25. november 2010

Jul i Ørestad Bypark


Så er julen skudt i gang i Ørestaden.

I dag var vi til julearrangement i byparken med risengrød, gløgg, julemusik og luciaoptog til hest. Smilla kiggede på hestene og sagde "pruhhh!!!". Hun så lyset på hovedet af luciabruden, men jeg tvivler på hun lagde mærke til bruden i midten.

Risengrøden flød ned uden problemer, men nu havde hun jo også fået den af selveste julemanden. Hvem kan sige nej til det?


onsdag den 24. november 2010

Mor syg, Smilla syg, far forsøger at arbejde

Tja, overskriften siger nok det meste. Mette har ondt i halsen, Smilla har dårlig mave og jeg forsøger at skrive speciale. Nemt er det ikke.

Smilla har heldigvis ikke de store gener af maveproblemerne, men hun skulle selvfølgelig ikke i vuggestue, når hun skal skiftes flere gange i timen.

Jeg satser på trunten har det godt igen i morgen.

onsdag den 17. november 2010

Kunsten at børste tænder på en baby

Det var engang hvor gråd var en fast del af Smillas tandbørstning. Vi prøvede så at fortælle historier og lede efter mad i hendes mund. Det var til tider en succes, men hun blev hurtigt træt af det og der blev længere og længere mellem tandbørstningerne uden skrig og skrål.

Nu har vi imidlertid fundet, hvad der ser ud til at være en endelig løsning.

Mette eller jeg børster tænder på Smilla og Smilla børster tænder på sin dukke. Denne kombination er Smilla blevet helt vild med. Når jeg siger, "nu skal du have børstet tænder", bliver Smilla helt ivrig. Hun råber "dukke!" Finder dukken og er så klar til at børste og få børstet tænder.


Smilla skal også lige tjekke, om mor har børstet sine egne tænder ordentligt.

tirsdag den 16. november 2010

Og så kan man tælle til to

Smilla tager sin egen tandbørste i den ene hånd og dukkes tandbørste i den anden. To!, råber hun højt. Og det er ikke det eneste eksempel.

Smilla kan tælle til to = Hun er en lille Einstein.

fredag den 12. november 2010

Ny stue i vuggestuen

Stue 5 står for skud. Faktisk har den gjort det i et stykke tid nu. Smilla er ved at være for gammel til stue 2, hvor hun har været indtil nu og derfor skal hun flytte stue.

Pædagogerne kører hende selv ind og det går strygende. Hun var på besøg første gang inden vi tog til Berlin, men det er først i denne uge, hun har været der inde i længere tid. I går var hun på besøg fra morgenstunden og til hun skulle sove til eftermiddag. Altså spiste hun også frokost derinde.

Smilla er glad for at være på den nye stue og jeg tror ikke, der går lang tid, før hun kun skal være der. Så skal hun også være sammen med nogle større børn og hun bliver pludselig selv den lille.

torsdag den 11. november 2010

Muuhi, saaaar og 'Milla

Så kom dagen. Smilla er begyndt at sige både mor, far og Smilla. Man bliver jo helt varm i hjertet, når man hører sin datter kalde på sig. Jeg troede ikke det kunne blive større, men det blev det.

tirsdag den 9. november 2010

Tigerspring: Frustration over kommunikation

Smilla har hele tiden haft et heftigt temperament. Hun kan blive åh så vred, hvis ikke hun får sin vilje. Der er selvfølgelig intet i vejen med at være viljestærk og stædig, men lige for tiden har det taget overhånd. Grunden er dog meget lige til. Smilla er ved at tage et tigerspring. Hun er en kløgtig lille pige, der ved, hvad hun vil, men hun har svært ved at få det kommunikeret ud. Hun mangler ganske enkelt sproget og det er jo forståeligt nok, at det kan være frustrerende, når man gerne vil noget, men ikke kan forklare det.

Heldigvis er Smilla god til at vise hvad hun gerne vil. Hun kan sagtens pege og lave fagter. Her kommer der dog endnu et problem ind i billedet: stædigheden. Når Smilla gerne vil noget og det lykkes hende at vise os det, så vi forstår det, er det ikke ensbetydende med, at hun rent faktisk må få det. Altså er det ikke altid mangelfuld kommunikation, der er det egentlige problem, men snare et misforstået svar. Stakkels pige:)

mandag den 8. november 2010

Babysitter på overarbejde

Tirsdag i sidste uge blev Smilla syg og det varede til weekenden.

Trunten har ikke tidligere interesseret sig for fjernsynet. Vi har prøvet at introducere hende for børnetv, når hun skulle distraheres, men det har ikke virket. Det vil sige, det har ikke virket før nu.

Succesen hedder Bamse, Kylling og Ælling møder det lille snupsedyr. Hun er nu nærmest blevet afhængig og kan sagtens gå hen til fjernsynet, skubbe til det og sige "fjernsyn" (eller en afart deraf). Hun har også lært at sige Bamse.

Det er åh så nemt at placere hende foran den firkantede babysitter, men det tog overhånd i weekenden og nu kommer der restriktioner på. Så må vi jo se, hvordan det går (læses: kan far og mor være konsekvente?).

søndag den 7. november 2010

Kunsten at lave en sætning

Muuhi, muuhi, muuhi! Smilla råber og råber. Muuhi, muuhi, muuhi. Trunten vil have sin mor. Hun løber hen til hende. Klæber sig til hendes ben og siger: Muuhi op!

Ikke nok med at Smilla nu kan sige mor, hun kan også sætte sætninger sammen. Det er et helt nyt trin i hendes udvikling. Nu mangler hun så bare at sige "far op", men det ser ud til, at den tålmodige far må vente lidt endnu. Smilla har de sidste dage været umådeligt morsyg og det er lidt svært at få hende til at sige far, når de fleste svar hun giver mig er "nej" og "muuhi".

onsdag den 3. november 2010

Turen går til Berlin

Forrige weekend fløj vi til Aalborg og sidste weekend gik turen så til Berlin for at besøge Smillas farmor. Resultatet var positivt og vores lille familie nød storbyen.

Vi havde paraplyklapvognen med hjemmefra, og det var nemt at komme rundt i byen med den. Udstyret med madpakke og vand til Smilla, var der ikke nogen grænser for hvad vi kunne se. Faktisk kan det være en fordel at have en baby med til Berlin (hvilket, vi desværre først fandt ud af, da vi kom hjem). Der er som regel lang kø ved Rigsdagen (Mette og jeg stod i kø i 1½ time, mens Smilla blev passet af farmor og Uwe), men hvis man kommer med en baby, kan man bare gå direkte til elevatoren. Hvem der bare havde vist det i sidste weekend!




Hvis du skal til Berling med børn, så kan du hos Saxo.com købe ebogen Rejs med børn - en overlevelsesguide, som er skrevet af undertegnede. Bogen indeholder både praktiske råd samt motivation til at komme af sted. Gå til Saxo.com her: Rejs med børn eller baby rejsebogRejs med børn eller baby e-bog!

Hvis det er en baby (0-2 år), der skal med på rejsen, så er det bogen At rejse med en baby, som du skal have fat i. Den kan købes her: At rejse med en baby - At rejse med en baby e-bog

torsdag den 28. oktober 2010

Farvel til babyen, goddag til pigen

For omkring 1½ år siden stod jeg på fødegangen i Skejby med verdens dejligste skabning i mine hænder. Hun var lille bitte og noget af det smukkeste, jeg nogen sinde har set. Den lille baby er ikke længere så lille mere og det er nok også forkert at kalde hende for en baby. Smilla er blevet til en pige.

Da jeg i dag afleverede hende i vuggestuen var hun iført en sød lille kjole. Hun kunne selv kravle ud af cykeltraileren og gå ind. Hun gik hen til sin plads og sagde "op". Herefter løftede jeg hende op at sidde, så jeg kunne få hendes støvler af. Inde på stuen sagde hun med et stort smil "hej" til pædagogerne og gik så straks i gang med at lege. Jeg sagde farvel til hende og hun vinkede og sagde "hej, hej".

Smilla er ikke længere nogen baby. Hun forstår at interagere med sine omgivelse, hun kan huske navne på mennesker, hun har fået vaner, hun lærer hele tiden nye ord og hun har kort sagt sin helt egen personlighed. Min datter er blevet til en lille pige (og det vil hun forresten altid være!).

mandag den 18. oktober 2010

Jens Hansen havde en bondegård...

Dyrelyde har længe været det store hit. Det startede ud med "vov, vov", men nu følger også blandt andet "gok, gok" og "ap, ap" ("rap, rap"). Når trunten ellers er i humør til det, kan hun sige som en hel bondegård.

Hvad siger hunden? Vov, vov.
Hvad siger katten? Miaw.
Hvad siger hønen? Gok, gok.
Hvad siger anden? Ap, ap.
Hvad siger koen? Muh.
Hvad siger hesten? Prrrrrr!
Hvad siger fisken? ---.
Hvad siger fåret? Mææ.
Hvad siger fuglen? Pip.
Hvad siger løven? Waaa!

fredag den 15. oktober 2010

Sove i smørhullet

Da Smilla var mindre, sov hun aldrig inde hos os. Der var ikke behov for det. For et par uger siden begyndte vi imidlertid selv at tage hende ind i sengen, når hun vågnede omkring kl. 4. Det betød nemlig, at vi kunne sove lidt længere. Men nu er det blevet en vane. Når vi vågner ved at Smilla græder, går vi selvfølgelig ind til hende og hver gang bliver vi nu mødt af en trunte, der står op i tremmesengen og siger "op, op!".

Det er blevet tid til en kold tyrker. Nu skal hun vendes af med det - så weekendens store projekt bliver at lade hende sove for sig selv. Lad der være gråd.

onsdag den 13. oktober 2010

Hvordan kom hun derop?

For et par dage siden sad hun der bare lige pludseligt. Jeg vente mig om og så var hun selv kravlet op på stolen.


tirsdag den 12. oktober 2010

Av min mave

Ja, I har nok gættet det. Smilla er syg igen igen. Denne gang er det maven, den er gal med og jeg skal nok lade være med at gå i detaljer. Værst var det dog i morges, men der er nok heller ikke så meget tilbage, der kan komme ud:) Trunten er med god grund lidt pylret, men det går allerede den rigtige vej med humøret.

mandag den 11. oktober 2010

Før og efter

Tid

Før Smilla

Efter Smilla

Kl. 6

Sover.

Smilla vågner og vækker resten af huset.

Kl. 7

Sover.

Giver Smilla morgenmad, får måske også tid til selv at få noget.

Kl. 8

Sover.

Leger med Smilla.

Kl. 9

Sover.

Leger med Smilla.

Kl. 10

Vågner lige så stille og spiser morgenmad i sengen.

Smilla sover. Jeg forsøger at nå alt det, som der ikke har været tid til imens Smilla var vågen.

Kl. 11

Drikker en kop kaffe.

Smilla vågner.

Kl. 12

Spiser frokost.

Spiser frokost.

Kl. 13

Nørder lidt ved computeren.

Er på legepladsen med Smilla.

Kl. 14

Går en tur med Mette.

Smilla sover til eftermiddag og jeg puster lidt ud og forsøger at nå noget af det, der er hobet sig op i løbet af ugen.

Kl. 15

Eftermiddagskaffe og kage.

Smilla vågner og det er blevet tid til hendes eftermiddagsmad.

Kl. 16

Læser.

Leger med Smilla.

Kl. 17

Læser.

Laver aftenmad, måske med Smilla på armen.

Kl. 18

Laver aftensmad.

Spiser aftensmad og forsøger at stoppe Smilla, når hun vender kruset med vand på gulvet.

Kl. 19

Spiser aftensmad i fred og ro.

Giver Smilla lidt havregryn inden hun skal i seng.

Kl. 20

Rydder op.

Rydder op og tager opvasken.

Kl. 21

Ser en film.

Ser tv og slapper lidt af.

Kl. 22

Ser en film.

Sover.

Kl. 23

Sidder lidt i sofaen og taler om filmen, eller spiller et spil.

Sover.

Kl. 24

Sidder lidt i sofaen og taler om filmen, eller spiller et spil.

Sover.

søndag den 10. oktober 2010

Huletruntens klan

Smilla og Mette har startet deres egen lille klan. Da jeg i dag kom ind på Smillas værelse var de i fuld gang med at bygge huler af truntens legetæppe. Det blev til opfindsom arkitektur, som selv arkitekterne herude i Ørestaden kunne tage ved lære af.

Mor byggede hulerne op og Smilla "hjalp" til, hvilket tit resulterede i, at mor skulle starte forfra - men sådan kan det jo gå. Det er da utroligt, hvad man kan bruge sådan et legetæppe til.



lørdag den 9. oktober 2010

Et par kloge hoveder

Både mor og datter er enige om at sækkestolen er et hit. Man kan f.eks. bruge den, når man i fred og ro vil læse dagens nyheder.

mandag den 4. oktober 2010

Besøg af Smillas fadder

Weekenden stod på besøg fra Århus. Janus, Smillas fadder, kom hurtigt ind i Smillas inderkreds. Trunten nød at have gæster og det var uden tvivl gensidigt.

Tilføj video

tirsdag den 28. september 2010

Smilla er ovenpå igen og tager opvasken

Smilla er efter en hård uge blevet sig selv igen. Hun har været hjemme fra vuggestuen til i dag, men efter planen ryger hun tilbage igen i morgen, da hun har haft en næsten helt normal dag i dag.

Mette blev hjemme fra arbejde i dag og arbejdede når Smilla sov. Hun sover en del for tiden, da hun bliver ekstra træt af det antibiotikum hun får. Indimellem kunne hun dog godt hjælpe mor med husarbejdet:

fredag den 24. september 2010

Smilla på antibiotika

Smilla har været småsyg den sidste uge, men natten til i går fik hun pludselig høj feber (40,4!). Torsdag morgen ringede Mette til vagtlægen, som bare sagde vi skulle give hende rigeligt med vand, men ellers ikke bekymre os. Om eftermiddagen tog vi til egen læge, som kunne fortælle at Smilla havde en bakteriel infektion, skulle have antibiotika hurtigst muligt og at vagtlægen efter procedure skulle have sendt en læge ud til os hurtigst muligt, da vi ringede om morgenen. Betrygende.

Hele dagen i går havde Smilla høj feber og var helt ved siden af sig selv. I nat har hun sovet lidt bedre og her til morgen var feberen faldet til 39. Altså går det den rigtige vej, men hvor er det dog hårdt at se trunten bare sidde og kigge ud i luften. Hun mangler sin gnist. Hun skal have antibiotika i ti dage, men det går allerede bedre nu, så vi er fortrøstningsfulde.

tirsdag den 21. september 2010

Mørket kommer listende...

...og nu må jeg stå for skud. Nej, det er ikke Eik Skaløes spøgelse, men hårde realiteter. Den mørke tid er kommet. Når jeg slår øjnene op om morgenen til lyden af Smilla, der kalder, er det nat udenfor. Jeg er B-menneske og det vil fra nu af være en kamp at komme op om morgenen. Hjælp!

mandag den 20. september 2010

Kulden kommer, tæerne fryser

Så blev det tid til endnu et skokøb. Smillas små tæer kan jo ikke længere holde varmen i sandalerne, så nu har hun fået både sko og vinterstøvler.

fredag den 17. september 2010

Af med bøjlen (altså den fra stolen)

Sidste weekend tog vi trinet og fjernede bøjlen fra Smillas stol, så hun ikke længere sidder fast. Vi havde Smillas mormor på besøg og hun var selv ved at falde ned af stolen, da hun så Smilla sidde og balancere på kanten. Det skal lige siges, at ingen af dem faldt ned:)

torsdag den 16. september 2010

Ny sove rekord

Mærkelig, mærkelig morgen. Godt nok vågnede Smilla nogle gange i løbet af natten, men så sov hun også til 7.20, hvilket er en ny soverekord. Mette og jeg fik derefter en hektisk morgen, da vi som regel ikke har noget væggeur sat til, fordi Smilla plejer at vægge (og vægge os) i god tid.

onsdag den 15. september 2010

15 måneders vaccination (MFR)

Smilla kan nu prale med at have fået et skud mæslinger, fåresyge og røde hunde. Hun blev i dag vaccineret og tog det som en mand (om end en lidt blød mand, der græd et kort øjeblik og derefter fik en sut).

Nu er hun hjemme igen og hun er endnu ikke blevet syg, så det satser vi på fortsætter. Sidste gang fik hun jo en omgang feber, men vi satser på det ikke er noget der sætte præcedens. Det er jo Mettes og min bryllupsdag i dag, og vi vil helst ikke fejre den med et grædende barn - og det er selvfølgelig også synd for Smilla, hvis hun får det dårligt:).

onsdag den 8. september 2010

Den vidunderlige personlighed

Der er dem, der siger, at børn bliver født med en personlighed og dem der siger, at personligeheden udvikler sig som barnet vokser. Sandheden er nok midt imellem. I Smillas tilfælde er begge dele sande. Der er ingen tvivl om, at trunten havde en personlighed tidligt. Hun var frygtløs, modig, opsøgende. Jeg var sikker på, at vi ville få en lille vildbasse, som intet kunne stoppe. Men sådan er det ikke længere - ikke konsekvent i hvert fald.

Som Smilla er blevet ældre, er hun blevet mere tilbageholdende og genert. Hun er rigtigt nok stadig frygtløs og har intet imod at kravle op på ting og ned igen. Slår hun sig, rejser hun sig og prøver igen. Men når hun møder nogen, hun ikke kender, så bliver hun genert. Ligeså snart nogen sender hende et blik, kigger hun ned i gulvet. Så kigger hun op igen, smiller og kigger væk. Hun er en lille charmetrold, og med hendes store blå øjne og skønne smil, vinder hun dem alle over. Hun er blevet genert, men jeg er sikker på, at det kun er til hendes egen fordel, da denne generthed kun gør hende mere charmerende.

Hvor er det skønt, at lære min datter at kende.

tirsdag den 7. september 2010

Dada blev til baaaahr

For en halv time siden sad Smilla ude i badet, da der lød en lyd derude fra. "Baaaahr"! Giver det ikke nogen mening? Prøv at sige lyden højt. Smag på ordet. Prøv så at sige "far", som om nogen kalder. "Faaaaaar". Det var den lyd, der kom fra Smilla. Hun kaldte på sin far. Hun har længe kaldt mig "dada", men nu er hun kommet trinet videre. Jeg er sikker på at "far" er lige rundt om hjørnet - man prøver jo at være positiv:)

mandag den 6. september 2010

I sommerhus med familien Faurby

Weekenden stod på endnu en familieudflugt. Denne gang gik turen til det fynske land med Smillas farmor, farbror, faster, vedhæng og med hyggelige indslag fra oldemor og fra fars moster.

En helt igennem vellykket tur, med godt vejr, grillmad, gåture og godt humør, for ikke at nævne en trunte som bare elskede opmærksomheden.


fredag den 3. september 2010

Hvorfor sidde i stolen, når man kan stå?

... det er spørgsmålet. I hvert fald Smillas spørgsmål, til sine forældre, der ikke helt forstår pointen og som mest er bange for faren ved et fald.

Sagen er den at Smilla er begyndt at sidde meget uroligt når hun skal spise. Der er ingen problemer, når hun sidder på gulvet og læser en bog. Sådan kan hun sidde længe. Men lige så snart hun bliver sat op i højstolen, så er den gal. Hun rejser sig op, vender sig rundt, sidder med benene under sig... hun er en lille akrobat.

Hun kan sagtens spise selvom hun sidder uroligt. Faktisk spiser hun mærmest bedst, når hun ikke skal koncentrere sig om at sidde stille. Hvem kan blive klog på det?

torsdag den 2. september 2010

Dansk Røde Kors – Giv en hånd til landsindsamlingen

For ikke så længe siden havde Red Barnet landsindsamling og nu er det Dansk Røde Kors tur. Det foregår søndag d. 3/10 og jeg vil opfordre alle til at tilmelde sig.


Find og god sag at støtte her!

onsdag den 1. september 2010

Stem på os... please

Så er endnu en billedkonkurrence skudt i luften og jeg vil opfordre alle til at hjælpe os.

Stem på Smilla og mig ved at trykke her.

tirsdag den 31. august 2010

Tre døgn uden Smilla

Fredag til mandag tilbragte jeg i Smilets by uden Smilla. Tre døgn uden min datter. Det er lang tid siden jeg sidst har prøvet det og når man størstedelen af tiden er sammen med et andet menneske, så kan tre døgn godt føles længe.

Jeg havde en skøn tur. Nød at have nogle morgener, hvor jeg kunne stå ud af sengen/sofaen uden at skulle skifte ble, finde tøj, lave grød, listen fortsætter. Men, men, men, hvor var det dog dejligt at komme hjem til trunten. Det er sjovt som man kan blive afhængig af et andet menneske, men hvor er det dog skønt.

onsdag den 25. august 2010

Paradis morgen: sov til kl. 7.10

I morges vågnede Smilla kl 7.10. Jeg havde næsten svært ved at tro det, og havde nok heller ikke troet det, hvis ikke det var for den nærmest ukendte følelse af at være udhvilet. Hvornår jeg sidst har været det, ved jeg ikke. Smilla var også morgenfrisk. Hun stod op i sengen, da jeg kom ind til hende og hilste mig med et stort og smilende: Hej!

Herefter spiste hun en enorm potion morgenmad - havregryn med mælk - og legede glad og tilfreds indtil vi skulle ud af døren. Da hun skulle afleveres stoppede idyllen imidlertid. Da jeg gjorde antydning til at skulle af sted fra vuggestuen, stak hun i et hyl og jeg blev nødt til at forlade min datter grædende. Det er dog ikke første gang, så jeg ved heldigvis, at hun hurtigt vil blive glad igen og hygge sig dernede.

Hvor jeg dog elsker den lille pige:)

tirsdag den 24. august 2010

Den store værsgo leg

Denne leg er også kendt som "'go legen" og "a'go legen". Den går i al sin enkelthed ud på at Smilla samler et eller andet op fra gulvet, sædvanligvis en af hendes bøger, går over til Mette eller mig og siger 'go eller a'go (som selvfølgelig betyder værsgo). Vi siger tak, tager imod bogen og så starter legen forfra.

Hvem kunne have troet at en sådan leg, bare kan blive ved og ved med at være sjov.

søndag den 22. august 2010

Hundens dag i Tivoli

Vov, vov! Vov, vov! Smilla pegede til alle sider og råbte efter menneskets bedste ven i alle afskygninger, da vi i dag var til Hundens dag i Tivoli. Både små og store firbenede væsener og deres ejede havde trodset regnen og var taget afsted på den eneste af årets dage, hvor hunde var velkomne.

Selvfølgelig skulle Smilla også være med. Selvom hun endnu ikke selv har haft en hund, så er hun et rigtigt hunde menneske. Hun elsker dem og hendes far og mor elsker at se de små ivrige øjne flakke, når hun nærmest panisk peger og råber "vov, vov".

På trods af vejret var arrangementet en stor succes og dermed fulgte dagen trop. Selv da himlen åbnede sig, da der skulle være dog dancing, fandt arrangørerne på en løsning. Publikum blev ganske enkelt inviteret op på scenen i tørvejr. Sådan skal det gøres. Og selve dog dancingen var et imponerende indslag. Hvordan kan man ikke elske dansende hunde?

fredag den 20. august 2010

Red Barnet - en medmenneskelig opfordring


Søndag d. 5. september står Red Barnet for en stor landsindsamling, hvis formål det er at samle penge ind til Red Barnets rammelande som er Uganda, Etiopien og Sierra Leone - i år med særlig fokus på Sierra Leone.

Det tager kun et par timer at samle ind, og gennemsnitligt er der 1200 kr. i indsamlingsbøssen. Det svarer til, at Red Barnet kan sende 3 børn i skole i et år og give dem en mulighed for en bedre fremtid.

Find og god sag at støtte her!

Gåtur med Bodil

Så er fødselsdagsgaven for alvor taget i brug. Smilla har opdaget, at hun kan trække Bodil (tøjelefanten fra Lille Per) efter sig og hun nyder det. Det er nu sjovt som ting, som vi andre tager for givet, kan betyde så meget - men tro mig, det gør det.

torsdag den 19. august 2010

Min første tegning

Altså ikke fars, men Smillas...

da trunten og hendes mor i går kom hjem fra vuggestuen, havde Smilla en lille gave med: hendes første tegning.

Farmand kan helt sikkert se at min datter er en stor kunster:

onsdag den 18. august 2010

Weekend i det mørke Jylland/Bording Kirkeby

Det er faktisk overraskende nemt at komme til Bording (hvor Smillas moster bor). En af ulemperne ved flytningen til hovedstaden var ellers, at vi kom længere væk fra familien, men da vi bor 10 minutter fra lufthavnen, kan vi flyve til Karup på 45 minutter og det er jo ingenting.

Altså var det nemt at komme til Karup, hvor vi fredag blev hentet og kørt til Bording Kirkeby. Hvor er det? spørger du! Det er selvfølgelig lige ved siden af Bording. Hvor er det? spørger du... og sådan kan vi blive ved:)

Vi skulle ud i en hytte med den nærmeste af Mettes familie + vedhæng, hvilket resulterede i ni voksne og ni børn. Hytten lå i en idyllisk skov, med tilhørende bålplads. Selve hytten havde et stort soverum og et lille værelse med to køjesenge. Da vi havde Smilla - det yngste af børnene - var vi så heldige at få enkeltværelset - både for at de andre ikke skulle vågne, når Smilla gjorde og så de ikke skulle vække hende om natten.

Det blev en hyggeligt weekend. Ungerne (det må jeg godt kalde dem, når jeg selv har en! - :D) nød det, og der var da også tid til lidt voksentid indimellem. Snobrød om aftenen, skattejagt om dagen - tilbage til barndommen, tilbage til spejdertiden.

Smilla elskede det. Hun nød at have nogle børn at lege med, og hun udnyttede det til fulde. Det sås dog også, da vi kom hjem, da hun var så umådeligt træt, at der skulle gå hele to dage, før hun havde kommet sig efter oplevelsen.

tirsdag den 17. august 2010

Wheely Bug med rabat

Her er et lille tip, hvis du står og skal købe en Wheelybug. Vi gav Smilla en i fødselsdags gave og fandt ud af, at den kan købes på britiske hjemmesider med stor rabat. Her hjemme koster både den lille og store version op mod 800 kr + eventuel porto. Købes den i det store udland koster den ca. 500 kr inklusiv porto (kursen kan selvfølgelig variere - når den er bedst, kan wheelybug'en købes til halv pris, men selv når kursen er høj, kan det stadig betale sig.).

Der findes mange britiske hjemmeside der sælger dem. Jeg vil foreslå at vælge en af de store, som f.eks. Amazon, da man her er sikker på, at det er en original Wheely bug, man køber og ikke en kopi, som der er mange i omløb af i det meste af Europa.