søndag den 28. februar 2010

Disney on Ice og Hereford Beefstouw: En babyfri dag

I julegave gav jeg Mette en babyfri dag. Programmet stod på Disney on Ice og frokost på Hereford Beefstouw, alt imens Smilla skulle passes af sin farmor. Dagene forinden havde Smilla været lidt utidig, men da dagen i går blev skudt i gang, var hun glad og veltilpas - lige som hun skulle være.

Nu håber jeg ikke jeg bliver misforstået. Men det er altså skønt at have lidt fri fra sit barn engang imellem. Det er nu også mit indtryk, at man bliver nødt til at have lidt alene tid for at blive en god forælder. Det kræver jo netop overskud og det kan man kun få, hvis man også har lidt "fri" engang imellem.

Det endte med at blive en skøn dag. Den startede ud med Disney on Ice i Arena Fyn. Stedet var fyldt med bedsteforældre og børnebørn, der udnyttede den sidste tid af vinterferien. Showet var som at træde ind i Disneys magiske verden - som at være barn igen - hyggeligt.

Herefter stod den på ribeye steak på Hereford Beefstouw. Maden var god, men det bedste ved det hele var, at der var tid til, at vi kunne nyde den. Havde Smilla været der, var det jo hende, der var i centrum og så må vi jo tage vores forholdsregler. Denne gang kunne vi spise i vores eget tempo og skulle ikke frygte flyvende tallerkener og gennemgnasket mad. Vi kunne sågar nyde en dessert og en kop kaffe bagefter (hvem kunne have vist, at det ville være en luksus).

Seks timer uden vores datter blev det til. Helt uden afbrydelser. Det var en dag, som vi begge nød og som vi glæder os til at gentage. På vej hjem var vi dog enige om, at det skulle blive godt at komme hjem til trunten igen. Det er trods alt, når man er hjemmefra, man lærer, hvor godt det er at komme hjem.

fredag den 26. februar 2010

Smilla går med støtte

Det er efterhånden lang tid siden, at Smilla begyndte at stå med støtte. Nu er hun så begyndt at gå med støtte. Vores sofabord er blevet forvandlet til gåvogn. Smilla rejser sig op og skubber til det imens hun går fremad.

Derudover er hun også blevet god til at stå selv, helt uden støtte. Hun står længere og længere tid af gangen, dog stadig kun målt i sekunder, hvilket gør det svært at fotografere det. Ikke at jeg ikke prøver. Far har mangen engang siddet klar med kameraet, men når det er fremme, er Smilla ikke klar til at stå. Det er selvfølgelig også klart - kameraet er jo også meget mere spændende.

Fik jeg sagt, at Smilla ikke engang er 9 måneder endnu (det bliver hun på tirsdag, d. 2/3). Det er en stolt far, som skriver.

onsdag den 24. februar 2010

Barnevogn med toget - guiden som DSB aldrig skrev

Da vi første gang skulle ud at køre med tog medbringende en barnevogn, var det ikke til at finde informationer om hvordan man gjorde dette. Skulle vi bare møde op på banegården? Kunne man bestille en pladsbillet til toget? Hvad nu hvis der ikke var plads? Svarene var enten svære at finde, eller slet ikke at finde, på DSBs hjemmeside, så til dem der skulle have de samme spørgsmål kommer her svarene:

Koster det noget?Nej, det koster ikke noget at medbringe en barnevogn. Hvis du kører med regionaltog behøver du ikke engang at have en barnevognsbillet (en plads reservation til barnevognen). Hvis du dermed kører med IC eller Lyn kan du enten få en barnevognsbillet hjemmefra eller på banegården, dog ikke i automaten.

Hvordan bestiller jeg en barnevognsbillet
Du kan få en på billetkonteret på banegården eller bestille en hjemmefra. Kig alt det du vil på DSBs hjemmeside, her kan man dog ikke bestille en. Dette kan kun gøres over telefon og hvis du skal ud at rejse på nogle af de tidspunkter, hvor der er mange rejsende, er det en god ide at gøre det et stykke tid i forvejen. Hvis ikke der er nogle ledige billetter, kan du altid tage regionaltoget.

Hvis du har nogle andre spørgsmål eller erfaringer om/med at køre med barnevogn eller små børn i toget, stå stil dem her.

tirsdag den 23. februar 2010

Far og Smilla alene hjemme

Mette skulle i dag til jobsamtale i København. Derfor skulle Smilla og jeg være alene hjemme. I dag er det første gang Mette er så lang tid væk fra Smilla og det er første gang, jeg er alene med hende så længe. Jeg har glædet mig.

Faktisk tror jeg ligefrem det er sundt. Smilla er på det sidste blevet lidt morsyg. Hun er begyndt at kalde på Mette, og når mor ikke er der, ja, så må far jo tage over. Som i dag.

Det går nu også meget godt. Smilla har fulgt sit program uden de store afvigelser og hun er glad, selvom mor ikke er her. Hun ved nok godt, at mor kommer tilbage igen.

Jeg hygger mig også, men når man er alene med hende, mærker man hurtigt, hvor meget arbejde der faktisk er i sådan en lille størrelse. Det er så sandelig et fuldtidsarbejde. Man er på hele tiden og når hun sover, så skal der ryddes op inden det starter igen. Hårdt arbejde - men hyggeligt arbejde. Og det er nok også sundt for os begge to.

Jeg glæder mig allerede lidt til næste gang, vi skal være alene hjemme.

søndag den 21. februar 2010

Så har Smilla spist

Det skal da lige nævnes. Nu har Smilla spist en halv deciliter grøntsagsmos og lidt yoghurt og sover pt. - hvilket hun heller ikke har gjort ret godt indtil videre. Det lysner.

Løsning på spiseforstyrrelsen

Så er Smillas temperatur taget og grunden til at hun ikke vil spise, kan nok forklares med, at hun har feber. Hvad grunden til feberen er ved vi ikke, men da den ikke er så høj, ser vi lige tiden an til i morgen.

Nej tak til mad

Frustrerende og hjælpeløs er blot nogle af de ord der kan bruges til at beskrive følelsen af, når ens datter ikke vil spise. Hele dagen i går fik hun så godt som intet mad i sig. Ikke fordi vi ikke prøvede. Havregrød, rugbrød, avokadomos... intet ville hun have ned i sin lille mave. Hun blev bare mere og mere sur på maden, når vi forsøgte.

Vi håber lidt, at det enten er endnu en tand der er på vej, eller at hun har fået en virus af en eller anden art. Altså at der er noget i vejen, som bare går over. Mette blev så nervøs, at hun i går ringede til sundhedsplejerskernes hotline, hvor hun dog fik at vide, at vi skulle give det lidt tid. Så lang tid hun stadig drikker og har energi nok, så skal vi ikke bekymre os... men det kan hun jo sagtens sige.

onsdag den 17. februar 2010

Smilla vinker

Tiden går hurtigt. Smilla lærer hele tiden nye ting, og bliver hele tiden bedre til de ting, hun kan i forvejen. Nu har hun lært at vinke. Hvis man siger "hej, hej" og vinker til hende, kigger hun på sin hånd og vinker igen. Hun kan se helt forbavset ud over at se sin egen hånd bevæge sig på en nu måde.

lørdag den 13. februar 2010

Hjælp os med at vinde

Hjælp os med at vinde Sumopix's fotokonkurrence.

I skal bare gå ind via nedenstående links og stemme på billederne, så kan vi komme ud at rejse, lave god kaffe eller få et fotokursus. Uanset hvad, kunne det jo være dejligt at vinde:)

Sådan gør du:

1. Klik på teksten til højre for billederne, så kommer du ind på Sumopix's hjemmeside.
2. Giv karakter
3. Indtast din e-mail adresse og et kodeord





Klik her







Klik her








Klik her






Vinder vi konkurrencen, skal der nok komme en lille historie på bloggen om præmien:)

torsdag den 11. februar 2010

Smilla stod

Ok, det var godt nok kun i ca. 3 sekunder, men wow - hun stod. Ingen støtte overhovedet! I det ene øjeblik stod hun og støttede sig til sofabordet, så gav hun slip... og blev stående.

lørdag den 6. februar 2010

Hun sover jo længe

Alt er selvfølgelig relativt, men Smilla er først lige vågnet her lidt i 7 - og det er altså at sove meget længe. Hun var ellers inde i en periode, hvor hun stod op mellem 5 og 6. Det kan mærkes og det er dejligt.

Godt nok burde hun snart kunne sove igennem en hel nat. Det kan hun ikke. Hun vågner to gange og får to flasker (ja, flasker - burde far så ikke tage hende om natten? Jo, måske. Den tager vi en anden gang). Men hvis to flasker kan få hende til at sove længe, så fred være med det.