onsdag den 24. februar 2010

Barnevogn med toget - guiden som DSB aldrig skrev

Da vi første gang skulle ud at køre med tog medbringende en barnevogn, var det ikke til at finde informationer om hvordan man gjorde dette. Skulle vi bare møde op på banegården? Kunne man bestille en pladsbillet til toget? Hvad nu hvis der ikke var plads? Svarene var enten svære at finde, eller slet ikke at finde, på DSBs hjemmeside, så til dem der skulle have de samme spørgsmål kommer her svarene:

Koster det noget?Nej, det koster ikke noget at medbringe en barnevogn. Hvis du kører med regionaltog behøver du ikke engang at have en barnevognsbillet (en plads reservation til barnevognen). Hvis du dermed kører med IC eller Lyn kan du enten få en barnevognsbillet hjemmefra eller på banegården, dog ikke i automaten.

Hvordan bestiller jeg en barnevognsbillet
Du kan få en på billetkonteret på banegården eller bestille en hjemmefra. Kig alt det du vil på DSBs hjemmeside, her kan man dog ikke bestille en. Dette kan kun gøres over telefon og hvis du skal ud at rejse på nogle af de tidspunkter, hvor der er mange rejsende, er det en god ide at gøre det et stykke tid i forvejen. Hvis ikke der er nogle ledige billetter, kan du altid tage regionaltoget.

Hvis du har nogle andre spørgsmål eller erfaringer om/med at køre med barnevogn eller små børn i toget, stå stil dem her.

2 kommentarer: