tirsdag den 30. marts 2010

Mareridt og sutterflasker

Det er efterhånden lidt tid siden, der sidst er blevet skrevet på bloggen. Grunden er simpel. Mette og jeg har været ved at gå ud af vores gode skind fordi Smilla ikke vil spise ordentligt. Hun er en krævende lille dame, der skal have opmærksomhed 24-7. I nat er der imidlertid sket et mindre mirakel. Smilla har næsten sovet igennem hele natten. I løbet af den sidste uge, har hun selv skåret de to natlige sutteflasker ned til én og i nat besluttede hun sig for, at hun slet ikke behøvede nogen. Dermed kunne Mette og jeg sove igennem. Det er en ubeskrivelig følelse af lettelse ovenpå flere måneders konstant søvnmangel.

Det betyder imidlertid ikke at hun spiser bedre om dagen, men det betyder at hendes forældre har energien til at kæmpe med det. Det må jo siges at være et skridt i den rigtige retning.

onsdag den 24. marts 2010

En stor, stor verden

I dag var Smilla med sin far på opdagelse. Vi gik en tur ned til en nærtliggende legeplads, hvor der er en babygynge. Smilla fik en tur. Hun elskede det. Hun kiggede på verden, der fløj forbi i høj fart. Hun kluk lo. Hun elskede det og dermed elskede hendes far det. Hvor er det stort.

lørdag den 20. marts 2010

Den største rejse

For noget tid siden blev jeg spurgt, om jeg ville holde op med at rejse, når jeg fik en lille en. Svaret er flersidigt.

Jeg holder aldrig op med at rejse. Det er en del af mig. Det er i blodet...

...men, det er ikke det eneste svar. Jeg er netop nu, ude på den største rejse, som man kan komme ud på. Jeg er blevet forælder og intet er større end det. Det er en rejse ind i det ukendte, omend familiære. Det er en rejse, hvorpå jeg oplever verden for første gang, igennem min datters øjne. Det er muligheden for at undres, opdage og opleve påny.

For 1½ år siden, stod jeg efter fire dages vandring ved Inkabyen Machu Picchu i Peru. Et storslået syn. Jeg var rejst halvejs rundt om jorden for at se dette. Det var en stor dag. Hvis Smilla skal have den samme store oplevelse, skal hun blot se bladene på træerne, mærke regnen eller stå op. Intet slår, at se Smilla opleve verden for første gang.

onsdag den 17. marts 2010

9½ måneds status

Det kan være svært at følge med, når man ikke er her. Udefra kan dagene se ens ud, men ikke to er det. Smilla har sin egen lille personlighed, der som regel er meget stædig. Hun er en bestemt dame, der ved hvad hun vil - dog er dette ikke altid det samme som mor og far mener hun skal.

Spise
Smilla har haft mange perioder, hvor hun ikke har spist så godt. Dagen efter en sådan periode, kan hun sagtens spise igen. I morges var det en kamp at få hendes havregrød i hende, måske på grund af tænderne, måske fordi hun bare ikke lige var i havregrødshumør. Det er ikke til at sige. Håber det går bedre med frokosten.

Sove
Vi har i en længere periode givet Smilla to flasker om natten. Vores plan er at trappe ned på mængden i disse, for til sidst helt at stoppe med dem. I den periode, hvor hun bare fik en fast mængde to gange om natten, sov vi alle tre godt. Nu er vi imidlertid kommet ind i en periode, der tit resulterer i op til en times gråd sidst på natten. Det er dog allerede blevet bedre. I nat sov hun lidt uroligt, men græd ikke i længere tid. Hun vågner som regel mellem 6 og 6.30.

Motorik
Smilla er blevet rigtig dygtig til at stå uden hjælp, samt til at bevæge sig rundt ved at skubbe stuebordet. Hun har et par enkelte gange gået på hug, men kun et par skridt. Nu venter vi bare på, at hun lige pludselig går rigtigt.

onsdag den 10. marts 2010

Billedkonkurrence: Til stemmeurnerne

På barneguiden.dk kan man for tiden finde et smukt billede af Smilla med sin far (eller omvendt). Billedet er med i en billedkonkurrence, så hvis du, dejlige læser, vil hjælpe os lidt, så gå ind og stem på os.

Du stemmer ved at gå ind på nedenstående link, vælge billede nr. 21 nederst og trykke på send stemme:

http://www.barneguiden.dk/fotokonkurrence/fotokonkurrence.htm

tirsdag den 9. marts 2010

Babyordbog: Indgangen til Smillas verden

Smilla er begyndt at få sit eget sprog. Hun kan selvfølgelig ikke tale rigtigt endnu, men hun er lige så stille på vej og hun er blevet god til at fortælle sin mor og far hvad det er hun vil. Hun har tidligere været meget frustreret over ikke at kunne fortælle os det. Det må da også være virkeligt frustrerende ikke at kunne sige at man f.eks. gerne vil have noget at drikke.

Her er Smillas ordforråd:

ma = mor (ofte udtalt mamamamamamama)
ba = far (ofte udtalt bababababababa)
mam = mad
aj = hej
op = op
nej = nej
otcha = ?
odd-dog = ?
rot = ?
slå i bordet, når hun spiser = vand

torsdag den 4. marts 2010

Smilla bliver københavner

Hvad Mette og jeg altid har svoret er ikke at flytte til København. Ikke under nogen omstændigheder. Nu har Mette så fået arbejde i hovedstaden. Så gæt hvor vi flytter hen til 1. maj...

Hvor vi skal bo vides endnu ikke, men vi arbejder på det. Dermed bliver Smilla københavner. Så bliver det jo vores ansvar, at arbejde for, at hun ikke kommer til at tale københavnsk, ik' (man kan næsten høre det). Spøg til side. Det er stort, det er spændende og jeg er hunderæd. Men det skal nu nok gå, det bliver spændende, at lære landets hovedstad lidt at kende.

onsdag den 3. marts 2010

Babyfeber - en hård omgang

Mandag eftermiddag begyndte Smilla at få feber. I går blev det værre. I nat eskalerede det. Ingen af os sov. Smilla græd igennem hele natten, var varm og oven i det, har hun ikke spist det sidste døgn. I morges ringede vi så til lægen og hun ville gerne se på trunten, så vi tog ind til byen for at få hende undersøgt.

Den meget søde læge, kunne fortælle at vores dejlige datter nok bare har fået en virus, og at der ikke er andet at gøre, end at vente og så gøre alt hvad vi kan for at få noget væske i hende. Det kæmper vi så med nu. Smilla sov heldigvis til eftermiddag i hele to timer og bagefter var hun frisk nok til at spise og drikke lidt. Hun har det bedre nu, men det har været en hård kamp og den er endnu ikke ovre.

mandag den 1. marts 2010

Smilla står uden støtte

I de sidste par uger har Smilla, for hver dag der er gået, rejst sig op flere og flere gange og stået i længere og længere tid. Det er efterhånden helt naturligt for hende at rejse sig. Smilla bliver ni måneder i morgen og hvis nogen skulle være i tvivl, så er det en stolt far, der skriver.