torsdag den 29. april 2010

(Næsten) 11 måneders status

Når man selv er til stede det meste af tiden, så glemmer man tit at lægge mærke til, når tingene ændrer sig. Så for at I kan følge med, kommer her en status på hvordan tingene går nu.

Smilla har været inde i en lang periode, hvor hun ikke spiste ret godt. Sundhedsplejersken i Århus fulgte nøje med og talte oven i købet om, at vi måske kunne komme forrest i køen til en daginstitution i hovedstaden, fordi det måske kunne hjælpe. Sådan er det ikke længere. Smilla spiser godt. Hun er ikke kræsen, er god til at spise selv og kan sagtens gøre opmærksom på det, når hun er sulten.

Når det kommer til søvnen, har hun også her tidligere haft problemer, men også det er fortid. Hvor hun tidligere vågnede adskillige gange i løbet af en nat, vågner hun som regel kun en enkelt gang nu. Faktisk har hun de sidste to nætter sovet igennem fra 20.00 til 6-6.30, og det håber vi da på er en nu tendens:)

Altså har vi en glad lille pige, der trives og det er jo rigtig dejligt. Hvor er det skønt at være far.

onsdag den 28. april 2010

Gåvognen er taget i brug

Smilla fik for lang tid siden en smart gåvogn og nu er hun endelig blevet gammel nok til også at bruge den.




Find din gåvogn her

mandag den 26. april 2010

På rov i køkkenskabene

Der gik ikke lang tid før Smilla opdagede køkkenskabene, da vi var flyttet ind i lejligheden i København. Nu er det en evig kamp, at holde hende fra rosinpakken og majsstivelsen - hendes to ynglings produkter i prioriteret rækkefølge. Det vist på tide at sikre skabe, skuffer og alt det andet.


Smilla har åbnet skabet og kigger sig over skulderen. "Er der nogen der kigger?"

Denne gang var det majsstivelsen - sikkert fordi rosinpakken stod på køkkenbordet.







... og så blev det vist på tide at tage pakken, inden det går helt galt.

fredag den 23. april 2010

Mission: Impossible, fortsat...

Først som vi frygtede at børnepasning i København var noget nær en umulighed, blev vi positivt overraskede. Da Mette i dag ringede til pladsanvisningen, var det pludseligt ikke længere noget større problem at få et tilflytterplads - ja, faktisk kan vi få en fra allerede slutningen af næste måned.

Smilla er blevet tilbudt en plads på en integreret institution, kun 3 km fra hvor vi bor og oven i købet i den rigtige retning mod Mettes arbejde og byen- dejligt.

Vi har til på mandag til at beslutte om Smilla skal have den. Vi var nede at se den i eftermiddags og blev vist rundt af en venlig pædagog. Lokalerne var lidt gamle, men børnene var glade og pædagogerne virkede som om de gik op i deres arbejde, altså to vigtige kriterier. Mon ikke vi siger ja. Så kan jeg køre Smilla ind ligeså stille og derefter komme i gang med mit speciale.

Det hele ser ud til at lykkes. Hvorfor er det at, jeg altid lige skal nå op at køre, inden de lykkes til sidst? Jeg er ret sikker på, at Smilla vil blive glad der. Hun kan godt bruge at komme ud og blive stimuleret lidt blandt nogle andre børn.

torsdag den 22. april 2010

Børnepasning i København = Mission: Impossible

Mette skal snart starte på arbejde og jeg skal efterhånden i gang med mit speciale, ergo skal Smilla snart passes. Københavns Kommune har pladser specielt reserverede til tilflyttere, så vi var håbefulde, da Mette ringede for at høre hvordan vores muligheder var. Den rare dame kunne fortælle os, at vi var så heldige, at vi kunne få en plads til hende allerede næste sommer... ALLEREDE NÆSTE SOMMER. Så kan man jo kun forestille sig, hvor lang tid man skal vente, hvis man ikke er tilflytter. Der må være seriøs mangel på børnepasning, eller også vil Københavns Kommune bare ikke have at forældre skal komme tilbage på arbejdsmarkedet, samt afslutte deres uddannelser.

Nu forsøger vi så at finde alternative muligheder, såsom privat børnepasning.

Fortsættelse følger.

onsdag den 21. april 2010

tirsdag den 20. april 2010

Farvel til 8210, goddag til 2300

Så er Århus lagt bag os og vi er i fuld gang med at pakke kasser ud i den nye lejlighed i Ørestaden. Flytningen gik næsten som smurt (næsten, grundet en "lille" miskalkulering, der endte ud i en ekstra trailer og at svigerfar blev nødt til at tage en tur til hovedstaden... mange tak Bo). Jeg selv kørte en varevogn for første gang og både jeg selv og de andre trafikanter overlevede - også selvom damen i billetlugen ved Molslinien havde en lille overraskelse, "du ved godt, at du skal bakke ombord, ik'?" ... nej, det viste jeg så ikke!

Men det hele lykkedes, især takket være en flok flyttefolk i begge ender, der hjalp hvor der galt. Fantastisk.

Smilla klarede selve flytningen forrygende godt. Hun havde i dagene inden, hvor vi gik og pakkede, godt fornemmet, at der var noget under opsejling, men da vi kom til selve flytningen, klarede hun det hele som smurt - nok fordi hun hele tiden blev stimuleret. Da selve flytningen imidlertid var slut kom eftervirkningerne. De sidste par dage har hun sovet uroligt om natten og haft et ekstra stort behov efter sin mor om dagen, men det er allerede blevet bedre. Det er jo heller ikke underligt, at hun ikke rigtigt kan finde ro, da der er kasser alle vegne.

onsdag den 14. april 2010

Jeg kan mærke, at døren er lukket

Når man bliver forælder, får man en sjette sans. Det gør mødre i hvert fald. Døren til Smillas værelse og døren til vores soveværelse står på klem om natten, så vi kan høre, hvis Smilla vågner. Hvis vi begge er gået i seng, så kan Mette lige pludselig udbryde "jeg kan mærke, at døren er lukket" og rigtigt nok, døren er lukket. En af os har lukket den uden at tænke over det og Mette kan mærke det (eller underbevidst komme i tanke om det:)).

mandag den 12. april 2010

Smilla går

... lidt og kun nogle gange. Men hun kan!!! For et par dage siden tog hun et par skridt. I weekenden gjorde hun det igen. Det går stærkt og hendes gamle far har svært ved at følge med:)

Smilla er ved at være ivrig efter at gå og selvom hendes enkelte skridt for det meste har været tilfældigheder, så er hun tæt på at fange pointen (nej, jeg tror ikke hun trænger til briller). Hun elsker at bruge vores sofabord som gåvogn og snart finder vi også hendes egen gåvogn frem fra gemmerne.

Hvis ikke det var for vores glatte gulv, vil jeg faktisk tro, at hun kunne gå rigtigt nu. Det var jo det samme, da hun skulle lære at kravle. Herhjemme slæbte hun sig af sted i flere måneder. Efter ét besøg hos farmor og Uwe, kunne hun pludselig kravle rigtigt.

Det sker lige om lidt.

onsdag den 7. april 2010

Naturlegeplads

I dag var Smilla ude at hilse på dyrene på den lokale naturlegeplads. Her er der både høns, geder, kaniner, geder, heste og æsler. Smilla elskede det.

torsdag den 1. april 2010

Smilla har lavet en Mgala

Det første ord er en rigtig stor ting. Smilla har længe været ved at finde sit eget sprog, men det kræver, at man kender hende, før man kan forstå hvad hun siger. Nu har hun sagt et rigtigt ord. Er hendes forældre stolte af det? Ikke ligefrem. Hun har nemlig lavet en Mgala. Hendes første ord var: lort!


Til dem, der ikke fangede den: Aprilsnar.