fredag den 28. maj 2010

Indkøring i vuggestue

Den første uge i institutionen er gået forrygende godt. Smilla er så glad for at være der, at hun ikke vil med hjem igen. De to første dage legede Smilla der bare sammen med mig. I går og i dag var hun der en time for sig selv. Jeg sad i et tilstødende lokale, så jeg kunne hentes, hvis der kom en nødsituation, men intet skete. Faktisk blev jeg kun hentet fordi Smilla var ved at være træt og ikke fordi hun savnede sin far. Begge dage spiste hun der uden mig og i dag blev hun også skiftet uden mig.

Det er virkeligt dejligt, at hun bare er så glad for at være der. Hun nyder at der er nye mennesker og nyt legetøj. Jeg glæder mig lidt til på mandag, hvor de skal prøve at lægge hende ud at sove, men mon ikke også det går uden problemer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar