tirsdag den 8. juni 2010

Jubii - min datter græder

Ret skal være ret. Selvfølgelig er det ikke godt, når Smilla græder. Faktisk tror jeg, det gør lige så ondt på mig, som på hende. Ikke desto mindre kan der ligge mere i gråd end som så og i dag betød hendes gråd at hun savnede sin far:)

Når jeg den sidste uges tid har afleveret Smilla i vuggestuen, har hun knap nok ænset at jeg gik. Nogle gange registrerede hun det lige ud af øjenkrogen og legede så videre. Det er dejligt, at hun er så glad for at være der. Det er jo klart det vigtigste og der er ingen tvivl om, at hun har godt af at være sammen med nogle andre børn... men, som far, føles det nu også godt at være savnet. Da jeg gik fra Smilla i dag græd hun. Det gjorde ondt helt ind i hjertet, men det er nu alligevel dejligt at være savnet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar