søndag den 25. juli 2010

Oldemor og (fars) moster besøg

Store, måbende øjne var hvad min mormor og moster blev mødt med da vi (læses Smilla) i går fik besøg. Da Smilla først havde set dem an og fundet ud af, at alt var som det skulle være, smed hun imidlertid fronten og nød at have gæster.

Og det blev en dejlig dag... Smilla tumlede rundt og morede sig. Min moster sang "Se min kjole", fra den bog hun netop havde givet Smilla og trunten elskede det. Min mormor, Smillas oldemor, fik masse af smil og grin fra den lille charmetrold, som uden tvivl nød sine gæster.

Det er altid dejligt at få besøg af familien og det er ekstra vigtigt, når nu vi er flyttet til hovedstaden. Derfor er det en god følelse at se, at Smilla har det så godt med den.

søndag den 18. juli 2010

Et vuggestue komplement

Vi fik i sidste uge et stort komplement i vuggestuen. En pædagog fortalte os at Smilla er rigtigt godt med og at de kan se, vi er rigtigt gode til at tale med hende. Dette betyder nemlig at Smilla forstå hvad man siger til hende.

Det er nu også dejligt at kunne tale med min datter og få respons. Smilla er ligeså stille ved at forme sit sprog. Hun efterligner ord og forstår tydeligt hvad vi siger til hende. Det er stort.

tirsdag den 13. juli 2010

søndag den 11. juli 2010

Turen går til Edinburgh med baby

Sommerferien 2010 gik til Skotland. Smilla skulle ud at flyve for anden gang i sit liv, ikke at hun kunne huske den første (da var hun jo kun 2½ måneder gammel). Turen gik problemfrit. Vi skulle flyve kl. 20.10, så vi fulgte bare Smillas aftenrutine, så det passede med, at hun skulle sove under flyveturen. Hun faldt i søvn uden problemer.

Det er stadig enormt nemt at flyve med en baby. Vi kunne køre Smilla i hendes klapvogn helt frem til flyet, her blev klapvognen pakket sammen og kom ind i flyet som det sidste. Efter vi var landet stod den klar til os, da vi forlod flyet. Det er da service. Dette gjorde det muligt, at flytte Smilla over i klapvognen uden at hun vågnede. Dermed faldt hun i søvn til normal tid på flyet og vågnede først igen næste morgen... denne gang i GMT (altså kl. 5 om morgenen, frem for kl. 6).

Vi boede i en ferielejlighed, hvor der var køkken, tremmeseng og højstol - altså god mulighed for at få en nem ferie med Smilla. Fra lejligheden havde vi god udsigt over Edinburgh samt havet, så alt i alt boede vi rigtig godt.

De fleste dage tog vi af sted fra morgenstunden og var ude hele dagen til vi tog tilbage til lejligheden til spisetid. Smilla sov formiddags og eftermiddagslur i enten klapvognen eller viklen uden problemer. Faktisk nød hun bare at være så meget sammen med mor og far. Viklen var i det hele taget et fantastisk aktiv. Den gjorde det muligt at komme på vandreture med Smilla, f.eks. tilbragte vi en hel dag i Holyrood park, hvor vi besteg det 251 meter høje Arthur's Seat.

Edinburgh er en fantastisk by og en enormt børnevenlig by. Den har alt hvad en børnefamilie har brug for, være det sig gode transportmuligheder og diverse faciliteter, samt oplevelser som alle får noget ud af.

Hvis du skal ud at rejse med børn eller en baby, så skynd dig over til Saxo og køb ebogen Rejs med børn - en overlevelsesguide, som er skrevet af undertegnede. Bogen indeholder både praktiske råd samt motivation til at komme afsted. Gå til Saxo.com her: Rejs med børn eller baby rejsebogRejs med børn eller baby e-bog!

Hvis det er en baby (0-2 år), der skal med på rejsen, så er det bogen At rejse med en baby, som du skal have fat i. Den kan købes her: At rejse med en baby - At rejse med en baby e-bog

lørdag den 10. juli 2010

Hjemme fra Edinburgh

Både Smilla og hendes forældre fik det godt igen og vi kom afsted på vores planlagte ferie til Edinburgh. Dejligt. Da vi skulle rejse var både Mette og jeg selv syge, men vi tog os sammen og dagen efter var vi friske igen. Det var dog alligevel en hård rejsedag for alle på nær Smilla, hun nød turen - både i luften og på landjorden.