tirsdag den 31. august 2010

Tre døgn uden Smilla

Fredag til mandag tilbragte jeg i Smilets by uden Smilla. Tre døgn uden min datter. Det er lang tid siden jeg sidst har prøvet det og når man størstedelen af tiden er sammen med et andet menneske, så kan tre døgn godt føles længe.

Jeg havde en skøn tur. Nød at have nogle morgener, hvor jeg kunne stå ud af sengen/sofaen uden at skulle skifte ble, finde tøj, lave grød, listen fortsætter. Men, men, men, hvor var det dog dejligt at komme hjem til trunten. Det er sjovt som man kan blive afhængig af et andet menneske, men hvor er det dog skønt.

onsdag den 25. august 2010

Paradis morgen: sov til kl. 7.10

I morges vågnede Smilla kl 7.10. Jeg havde næsten svært ved at tro det, og havde nok heller ikke troet det, hvis ikke det var for den nærmest ukendte følelse af at være udhvilet. Hvornår jeg sidst har været det, ved jeg ikke. Smilla var også morgenfrisk. Hun stod op i sengen, da jeg kom ind til hende og hilste mig med et stort og smilende: Hej!

Herefter spiste hun en enorm potion morgenmad - havregryn med mælk - og legede glad og tilfreds indtil vi skulle ud af døren. Da hun skulle afleveres stoppede idyllen imidlertid. Da jeg gjorde antydning til at skulle af sted fra vuggestuen, stak hun i et hyl og jeg blev nødt til at forlade min datter grædende. Det er dog ikke første gang, så jeg ved heldigvis, at hun hurtigt vil blive glad igen og hygge sig dernede.

Hvor jeg dog elsker den lille pige:)

tirsdag den 24. august 2010

Den store værsgo leg

Denne leg er også kendt som "'go legen" og "a'go legen". Den går i al sin enkelthed ud på at Smilla samler et eller andet op fra gulvet, sædvanligvis en af hendes bøger, går over til Mette eller mig og siger 'go eller a'go (som selvfølgelig betyder værsgo). Vi siger tak, tager imod bogen og så starter legen forfra.

Hvem kunne have troet at en sådan leg, bare kan blive ved og ved med at være sjov.

søndag den 22. august 2010

Hundens dag i Tivoli

Vov, vov! Vov, vov! Smilla pegede til alle sider og råbte efter menneskets bedste ven i alle afskygninger, da vi i dag var til Hundens dag i Tivoli. Både små og store firbenede væsener og deres ejede havde trodset regnen og var taget afsted på den eneste af årets dage, hvor hunde var velkomne.

Selvfølgelig skulle Smilla også være med. Selvom hun endnu ikke selv har haft en hund, så er hun et rigtigt hunde menneske. Hun elsker dem og hendes far og mor elsker at se de små ivrige øjne flakke, når hun nærmest panisk peger og råber "vov, vov".

På trods af vejret var arrangementet en stor succes og dermed fulgte dagen trop. Selv da himlen åbnede sig, da der skulle være dog dancing, fandt arrangørerne på en løsning. Publikum blev ganske enkelt inviteret op på scenen i tørvejr. Sådan skal det gøres. Og selve dog dancingen var et imponerende indslag. Hvordan kan man ikke elske dansende hunde?

fredag den 20. august 2010

Red Barnet - en medmenneskelig opfordring


Søndag d. 5. september står Red Barnet for en stor landsindsamling, hvis formål det er at samle penge ind til Red Barnets rammelande som er Uganda, Etiopien og Sierra Leone - i år med særlig fokus på Sierra Leone.

Det tager kun et par timer at samle ind, og gennemsnitligt er der 1200 kr. i indsamlingsbøssen. Det svarer til, at Red Barnet kan sende 3 børn i skole i et år og give dem en mulighed for en bedre fremtid.

Find og god sag at støtte her!

Gåtur med Bodil

Så er fødselsdagsgaven for alvor taget i brug. Smilla har opdaget, at hun kan trække Bodil (tøjelefanten fra Lille Per) efter sig og hun nyder det. Det er nu sjovt som ting, som vi andre tager for givet, kan betyde så meget - men tro mig, det gør det.

torsdag den 19. august 2010

Min første tegning

Altså ikke fars, men Smillas...

da trunten og hendes mor i går kom hjem fra vuggestuen, havde Smilla en lille gave med: hendes første tegning.

Farmand kan helt sikkert se at min datter er en stor kunster:

onsdag den 18. august 2010

Weekend i det mørke Jylland/Bording Kirkeby

Det er faktisk overraskende nemt at komme til Bording (hvor Smillas moster bor). En af ulemperne ved flytningen til hovedstaden var ellers, at vi kom længere væk fra familien, men da vi bor 10 minutter fra lufthavnen, kan vi flyve til Karup på 45 minutter og det er jo ingenting.

Altså var det nemt at komme til Karup, hvor vi fredag blev hentet og kørt til Bording Kirkeby. Hvor er det? spørger du! Det er selvfølgelig lige ved siden af Bording. Hvor er det? spørger du... og sådan kan vi blive ved:)

Vi skulle ud i en hytte med den nærmeste af Mettes familie + vedhæng, hvilket resulterede i ni voksne og ni børn. Hytten lå i en idyllisk skov, med tilhørende bålplads. Selve hytten havde et stort soverum og et lille værelse med to køjesenge. Da vi havde Smilla - det yngste af børnene - var vi så heldige at få enkeltværelset - både for at de andre ikke skulle vågne, når Smilla gjorde og så de ikke skulle vække hende om natten.

Det blev en hyggeligt weekend. Ungerne (det må jeg godt kalde dem, når jeg selv har en! - :D) nød det, og der var da også tid til lidt voksentid indimellem. Snobrød om aftenen, skattejagt om dagen - tilbage til barndommen, tilbage til spejdertiden.

Smilla elskede det. Hun nød at have nogle børn at lege med, og hun udnyttede det til fulde. Det sås dog også, da vi kom hjem, da hun var så umådeligt træt, at der skulle gå hele to dage, før hun havde kommet sig efter oplevelsen.

tirsdag den 17. august 2010

Wheely Bug med rabat

Her er et lille tip, hvis du står og skal købe en Wheelybug. Vi gav Smilla en i fødselsdags gave og fandt ud af, at den kan købes på britiske hjemmesider med stor rabat. Her hjemme koster både den lille og store version op mod 800 kr + eventuel porto. Købes den i det store udland koster den ca. 500 kr inklusiv porto (kursen kan selvfølgelig variere - når den er bedst, kan wheelybug'en købes til halv pris, men selv når kursen er høj, kan det stadig betale sig.).

Der findes mange britiske hjemmeside der sælger dem. Jeg vil foreslå at vælge en af de store, som f.eks. Amazon, da man her er sikker på, at det er en original Wheely bug, man køber og ikke en kopi, som der er mange i omløb af i det meste af Europa.



fredag den 13. august 2010

Min første mobiltelefon

Knapper er himlen. Tænk at få lov til at trykke på alle de knapper, som du har lyst til. Indrøm det nu bare... du vil jo gerne:) Det vil Smilla i hvert fald. Det var det, der startede det hele. Smilla blev ved med at tage fjernbetjeningen til tv'et. Det var en kamp og derfor ønskede vi os en legetøjsversion til trunten. Hun fik en smart legetøjsmobiltelefon, med en masse dejlige knapper og hun elsker den. Nu har hun så en mobiltelefon - godt nok ikke en rigtig en, men alligevel. Hun har også lært at bruge den. Hun efterligner mor og far, tager den op til øret og taler. "Hej, hej", siger hun.

Hendes egen telefon er imidlertid ikke længere nok. Nu vil hun også tale i mors og fars. På nedenstående billede har hun fået fat i min.

"Hej, hej, la, la, ba, ba, gra, na, ba, ta!" = "Ikke lige nu far, jeg sidder lige og taler med mor!"

torsdag den 12. august 2010

Dyrehaven

Solen skinnede fra en skyfrihimmel, da vi i sidste weekend var en tur i Dyrehaven. Vi gik på jagt efter Bambi, og støtte da også på store flokke af hjorte, men det vare snarere omgivelserne, der fik Smillas egentlige interesse. Hun ville selv gå og gik så rigtigt på opdagelse. Hun stavrede frem og tilbage. Elskede det. Undersøgte jorden, stenene, græsset. Gik tur med mormor. Følte sig nærmest priviligeret. Hun var ikke bange for at gå på det ujævne underlag. Nej, hun gik i rask tempo. Hun faldt - men pyt - rejste sig op igen, børstede jordet af hænderne og gik videre. Det var en stor dag.

tirsdag den 3. august 2010

Ve' selv, ka' selv - nu med ske

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, men der sker hele tiden noget nyt, når det kommer til Smilla. Hun har længe kunnet spise selv, og har også i lang tid forsøgt at
spise med ske. Dog har hun ikke altid været så god til det sidste... men øvelse gør som sagt mester og nu er hun lige så stille begyndt at mestre den kunst, det nu enganger er, at spise med ske.

Længe leve finmotorikken.