Smilla er ovenpå igen og tager opvasken

Smilla er efter en hård uge blevet sig selv igen. Hun har været hjemme fra vuggestuen til i dag, men efter planen ryger hun tilbage igen i morgen, da hun har haft en næsten helt normal dag i dag.

Mette blev hjemme fra arbejde i dag og arbejdede når Smilla sov. Hun sover en del for tiden, da hun bliver ekstra træt af det antibiotikum hun får. Indimellem kunne hun dog godt hjælpe mor med husarbejdet:

Smilla på antibiotika

Smilla har været småsyg den sidste uge, men natten til i går fik hun pludselig høj feber (40,4!). Torsdag morgen ringede Mette til vagtlægen, som bare sagde vi skulle give hende rigeligt med vand, men ellers ikke bekymre os. Om eftermiddagen tog vi til egen læge, som kunne fortælle at Smilla havde en bakteriel infektion, skulle have antibiotika hurtigst muligt og at vagtlægen efter procedure skulle have sendt en læge ud til os hurtigst muligt, da vi ringede om morgenen. Betrygende.

Hele dagen i går havde Smilla høj feber og var helt ved siden af sig selv. I nat har hun sovet lidt bedre og her til morgen var feberen faldet til 39. Altså går det den rigtige vej, men hvor er det dog hårdt at se trunten bare sidde og kigge ud i luften. Hun mangler sin gnist. Hun skal have antibiotika i ti dage, men det går allerede bedre nu, så vi er fortrøstningsfulde.

Mørket kommer listende...

...og nu må jeg stå for skud. Nej, det er ikke Eik Skaløes spøgelse, men hårde realiteter. Den mørke tid er kommet. Når jeg slår øjnene op om morgenen til lyden af Smilla, der kalder, er det nat udenfor. Jeg er B-menneske og det vil fra nu af være en kamp at komme op om morgenen. Hjælp!

Kulden kommer, tæerne fryser

Så blev det tid til endnu et skokøb. Smillas små tæer kan jo ikke længere holde varmen i sandalerne, så nu har hun fået både sko og vinterstøvler.

One tough lady

Af med bøjlen (altså den fra stolen)

Sidste weekend tog vi trinet og fjernede bøjlen fra Smillas stol, så hun ikke længere sidder fast. Vi havde Smillas mormor på besøg og hun var selv ved at falde ned af stolen, da hun så Smilla sidde og balancere på kanten. Det skal lige siges, at ingen af dem faldt ned:)

Ny sove rekord

Mærkelig, mærkelig morgen. Godt nok vågnede Smilla nogle gange i løbet af natten, men så sov hun også til 7.20, hvilket er en ny soverekord. Mette og jeg fik derefter en hektisk morgen, da vi som regel ikke har noget væggeur sat til, fordi Smilla plejer at vægge (og vægge os) i god tid.

15 måneders vaccination (MFR)

Smilla kan nu prale med at have fået et skud mæslinger, fåresyge og røde hunde. Hun blev i dag vaccineret og tog det som en mand (om end en lidt blød mand, der græd et kort øjeblik og derefter fik en sut).

Nu er hun hjemme igen og hun er endnu ikke blevet syg, så det satser vi på fortsætter. Sidste gang fik hun jo en omgang feber, men vi satser på det ikke er noget der sætte præcedens. Det er jo Mettes og min bryllupsdag i dag, og vi vil helst ikke fejre den med et grædende barn - og det er selvfølgelig også synd for Smilla, hvis hun får det dårligt:).

Den vidunderlige personlighed

Der er dem, der siger, at børn bliver født med en personlighed og dem der siger, at personligeheden udvikler sig som barnet vokser. Sandheden er nok midt imellem. I Smillas tilfælde er begge dele sande. Der er ingen tvivl om, at trunten havde en personlighed tidligt. Hun var frygtløs, modig, opsøgende. Jeg var sikker på, at vi ville få en lille vildbasse, som intet kunne stoppe. Men sådan er det ikke længere - ikke konsekvent i hvert fald.

Som Smilla er blevet ældre, er hun blevet mere tilbageholdende og genert. Hun er rigtigt nok stadig frygtløs og har intet imod at kravle op på ting og ned igen. Slår hun sig, rejser hun sig og prøver igen. Men når hun møder nogen, hun ikke kender, så bliver hun genert. Ligeså snart nogen sender hende et blik, kigger hun ned i gulvet. Så kigger hun op igen, smiller og kigger væk. Hun er en lille charmetrold, og med hendes store blå øjne og skønne smil, vinder hun dem alle over. Hun er blevet genert, men jeg er sikker på, at det kun er til hendes egen fordel, da denne generthed kun gør hende mere charmerende.

Hvor er det skønt, at lære min datter at kende.

Dada blev til baaaahr

For en halv time siden sad Smilla ude i badet, da der lød en lyd derude fra. "Baaaahr"! Giver det ikke nogen mening? Prøv at sige lyden højt. Smag på ordet. Prøv så at sige "far", som om nogen kalder. "Faaaaaar". Det var den lyd, der kom fra Smilla. Hun kaldte på sin far. Hun har længe kaldt mig "dada", men nu er hun kommet trinet videre. Jeg er sikker på at "far" er lige rundt om hjørnet - man prøver jo at være positiv:)

I sommerhus med familien Faurby

Weekenden stod på endnu en familieudflugt. Denne gang gik turen til det fynske land med Smillas farmor, farbror, faster, vedhæng og med hyggelige indslag fra oldemor og fra fars moster.

En helt igennem vellykket tur, med godt vejr, grillmad, gåture og godt humør, for ikke at nævne en trunte som bare elskede opmærksomheden.

Hvorfor sidde i stolen, når man kan stå?

... det er spørgsmålet. I hvert fald Smillas spørgsmål, til sine forældre, der ikke helt forstår pointen og som mest er bange for faren ved et fald.

Sagen er den at Smilla er begyndt at sidde meget uroligt når hun skal spise. Der er ingen problemer, når hun sidder på gulvet og læser en bog. Sådan kan hun sidde længe. Men lige så snart hun bliver sat op i højstolen, så er den gal. Hun rejser sig op, vender sig rundt, sidder med benene under sig... hun er en lille akrobat.

Hun kan sagtens spise selvom hun sidder uroligt. Faktisk spiser hun mærmest bedst, når hun ikke skal koncentrere sig om at sidde stille. Hvem kan blive klog på det?

Dansk Røde Kors – Giv en hånd til landsindsamlingen

For ikke så længe siden havde Red Barnet landsindsamling og nu er det Dansk Røde Kors tur. Det foregår søndag d. 3/10 og jeg vil opfordre alle til at tilmelde sig.


Find og god sag at støtte her!

Stem på os... please

Så er endnu en billedkonkurrence skudt i luften og jeg vil opfordre alle til at hjælpe os.

Stem på Smilla og mig ved at trykke her.