onsdag den 8. september 2010

Den vidunderlige personlighed

Der er dem, der siger, at børn bliver født med en personlighed og dem der siger, at personligeheden udvikler sig som barnet vokser. Sandheden er nok midt imellem. I Smillas tilfælde er begge dele sande. Der er ingen tvivl om, at trunten havde en personlighed tidligt. Hun var frygtløs, modig, opsøgende. Jeg var sikker på, at vi ville få en lille vildbasse, som intet kunne stoppe. Men sådan er det ikke længere - ikke konsekvent i hvert fald.

Som Smilla er blevet ældre, er hun blevet mere tilbageholdende og genert. Hun er rigtigt nok stadig frygtløs og har intet imod at kravle op på ting og ned igen. Slår hun sig, rejser hun sig og prøver igen. Men når hun møder nogen, hun ikke kender, så bliver hun genert. Ligeså snart nogen sender hende et blik, kigger hun ned i gulvet. Så kigger hun op igen, smiller og kigger væk. Hun er en lille charmetrold, og med hendes store blå øjne og skønne smil, vinder hun dem alle over. Hun er blevet genert, men jeg er sikker på, at det kun er til hendes egen fordel, da denne generthed kun gør hende mere charmerende.

Hvor er det skønt, at lære min datter at kende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar