mandag den 19. december 2011

Julebagning

I lørdags fik jeg besøg af mine to søskende og så skulle der ellers julebages. Det blev til mange, mange småkager og vi fik da også hjælp af Smilla, der jo syntes, at det var super hyggeligt at have besøg af faster Line og farbror Jakob.

Sammen med farbror udstak hun en masse småkager. Det var dejligt at se, at de to hyggede sig sammen. Der er nu ikke noget som at se to man holder af, have det sjovt med hinanden.

fredag den 16. december 2011

Peberkagehuset

I går blev der igen tid til lidt julehygge. Jeg havde købt et peberkagehus, som skulle samles og det endte med at blive et helt familieprojekt, da væggene ikke var i så god stand. De blev dog repareret med lidt smeltet sukker og derefter kunne vi bryste os af at være peberkagehusbyggere.

torsdag den 15. december 2011

Grød for første gang

Så er Selma blevet 4 måneder og hun er derfor blevet gammel nok til at på smagsprøver på andet end bare mælk. I går fik hun derfor grød for første gang og, ligesom med den første flaske, var det en succes. Hun lappede i sig, til mor sagde: Stop.

tirsdag den 13. december 2011

Mål og 3 måneders vaccination

I går havde vi besøg af sundhedsplejersken, der skulle måle Selma og se om trunten ellers havde det godt. Ikke overraskende kunne hun konstatere at Selma så ud til at trives. Hun er vokset som hun skal og vejer nu 7.900 g, hvilket er lidt mere end vi havde regnet med, men det er kun godt. Der er ingen tvivl om at hun er sund og rask.

I dag var Selma så ved lægen for at få sin 3 måneders vaccination. Det første stik ænsede hun ikke. Efter det andet græd hun lidt, men det var dog hurtigt overstået. Nå må tiden så bare vise om hun får feber. I følge bøgerne får ca. halvdelen over 38 i feber, så vi håber vi er med i den anden halvdel.

tirsdag den 6. december 2011

torsdag den 1. december 2011

Julehygge

Det sørme, det sandt... nok den første jul, som Smilla rigtigt kan opleve. Sidste år var hun ikke gammel nok til at sætte pris på det særlige ved julemåneden - men i år er anderledes. Nu skal der jules igennem.

I morges var der sat pakkekalendere op til både mor, far og selvfølgelig Smilla. Smillas kalender er en som hendes oldemor har lavet til hendes farfar, så der er lidt historie.

Trunten var helt klar over at nu skulle hun have en gave og ned fra kalenderen kom den da også hurtigt. Hun pakkede den selv ud og inden i var et par små plastik dyr, som hun blev virkeligt glad for. Der findes ikke noget som glæden fra min datter, der kan gøre mig glad indeni.



Efter en kort dag hos dagplejen, julehyggede vi i eftermiddags. Nu skulle der laves juledekoration til kalenderlyset. Jeg var ude i haven sammen med trunten, for at finde lidt pynt og derefter var det med fingrene i leret vi fik lavet en smuk dekoration, som nu pryder spisebordet. Smilla var dybt koncentreret da hun satte grene i dekorationen iført sit smarte nissetøj. Nu er hun en rigtig lille juletrunte.
Juletrunte 2

onsdag den 30. november 2011

mandag den 28. november 2011

Selmas første flaske

Nu går det altså ikke længere. Selma er vågen det meste af natten og Mette kan snart ikke holde ud at amme hele tiden mere. Så nu har vi prøvet med en flaske og hun bællede mælken i sig helt uden problemer, modsat storesøster, som jo ikke gad flasken til at starte med.

Nu kan Selma holde sig mæt i længere tid, men helt godt er det dog stadig ikke om natten. Altså afventer vi lige og ser om trunten ændrer vaner, efter hun har fået flasken.

torsdag den 17. november 2011

Sukkerpolitik

Der findes to sider. Den ene gruppe forældre, vil ikke give deres børn sukker. Den anden gruppe, forstår ikke den første.

Vi har en sukkerpolitik, der kort sagt går ud på ikke at give Smilla overflødigt sukker. Det vil sige ingen slik, is og kage. Is har hun dog smagt et par gange og det samme med kage - men den generelle regel er nul sukker.

Grunden til politikken er, at Smilla er ligeså glad for et æble som et stykke kage. Hvorfor skal hun så have et stykke kage?

Da vi boede i København, var det nemt at have en sådan sukkerpolitik. I Smillas gamle vuggestue, var det forbudt at give børnene sukker, hvilket vil sige at til fødselsdage medbragte børnene boller, frugt eller lignende.

Nu er vi flyttet til Odense og jeg kan godt mærke, at her er der en anden holdning til sukker. Her opstår problematikken. Hos dagplejeren, i lejestuen og i børnehaven (når vi når dertil), er der ingen politik på området. Det vil sige, at Smilla nu vil blive introduceret for slik fra julenissen og æbleskiver og pebernødder i legestuen. Tidligere ville vi sagtens kunne sidde og spise kage selv og give Smilla et stykke frugt eller en gulerod, men det bliver jo lidt svært at argumentere for at hun ikke må få en pebernød, når hun i forvejen kender dem.

Måske er jeg bare pylret, men mine intentioner og gode.

mandag den 7. november 2011

Little Sister - Big Sister

Efter en USA tur, havde farfar tøj med hjem til trunterne.

søndag den 6. november 2011

Selma har vendt sig... det er rigtigt nok

Måske har hun allerede gjort det før, men nu har hun i hvert fald gjort det med sikkerhed. I går lå Selma på maven og pludselig lå hun på ryggen. Der var ingen omkring hende, hun gjorde det helt selv, hun vendte sig. Det er min lille seje pige.

lørdag den 5. november 2011

Morfars lille hjælper


Med arbejdsrod i hele huset, kunne man nemt frygte at Smilla ville blive helt rundtosset. Trunten tager det imidlertid i stiv arm. Faktisk nyder hun det. Det betyder jo at morfar er her meget og det er da hyggeligt. Det, at han ikke har så meget tid til at lege, da han skal arbejde på huset gør heller ikke det store, for Smilla vil også gerne arbejde. Hun er blevet morfars lille arbejdsmand.

Smilla elsker at hjælpe morfar. Når hun får lov til det, er hun klar med det samme og hun har lært en lang række nye begreber, såsom: søm, skruer, hammer, skruestrækker, koben m.m.

Smilla ville også lege med maskinen, som morfar larmede med (skruemaskinen). Derefter kom hun stolt ned og viste sit værk frem. Hun proklamerede at brættet var 33 cm langt.




torsdag den 3. november 2011

3 dage i dagpleje - en rapport

Tirsdag d. 1/11:
Smilla besøger dagplejen med sin mor og er der i en time. Trunten hygger sig og er det eneste barn, der er der grundet sygdom og ferie. Hun glæder sig til at komme igen dagen efter, hvor dagplejemoren Lotte fortæller at de skal bage boller.

Onsdag d. 2/11:
Smilla er i dagpleje alene for første gang. Hun bliver afleveret kl. 9. De tre børn som plejer at være der er stadig syge og på ferie, men der er en pige i gæstedagpleje. Hun er dog ked af det en del af tiden og det smitter Smilla, der også græder nogle gange. Sammen med Lotte bages der boller og da jeg henter trunten kl. 12, fortæller hun glad om alle de ting som hun har lavet. Helt galt er det altså ikke.

Torsdag d. 3/11:
Smilla bliver igen afleveret kl. 9 og grundet gårsdagens episoder skal hun igen være der til kl. 12 og altså ikke sove til middag hos Lotte. I dag er de Smilla og ét af de faste børn, som er tilbage fra ferie. Sammen tager de i skoven og da jeg henter Smilla, får jeg alle historierne om hvordan Smilla gik i blade i skoven, holdt i hånd og gik ned ad en stor bakke. Hun havde haft en skøn dag uden de store konflikter. Dejligt.

tirsdag den 1. november 2011

Første dag i dagplejen

I sidste uge takkede vi ja til dagplejepladsen til Smilla og i dag startede trunten så.

Hun bliver selvfølgelig kørt stille ind, så i dag var hun der i en time sammen med sin mor. Det gik fint. Grundet ferie og sygdom hos de andre børn, var Smilla dog det eneste barn, så det må jo siges at være en stille start.

Dagplejeren er vældig sød og rigtig god til at takle Smilla. Smilla klappede hunden Emilia, legede og har aftalt, at når hun kommer igen i morgen (denne gang uden mor), så skal de bage boller. Det er noget hun glæder sig til.

fredag den 28. oktober 2011

Det er de små ting...

Vi er ved at komme godt på plads efter flytningen til Odense. Vi flyttede jo ind i et hus, hvor der skulle laves en "lille" smule, hvilket involver en svigerfar der bor på loftet (ja, hvem kunne have forudset det). Færdige er vi langt fra, men nu er der endeligt kommet styr på nogle af de små ting, som er så dejlige at have:

 Fordi, det er dejligt at have rent tøj.

 Fordi, det er dejligt ikke at skulle bruge tid på opvasken.

 Isolering under taget. Fordi, det er dejligt ikke at fryse.

Fordi, det er dejligt at kunne tage et bad.

tirsdag den 25. oktober 2011

Selma har (måske) vendt sig selv

... ok, helt realistisk er det nok ikke, men det er da en sjov tanke.

Da Mette tidligere i dag stod i køkkenet, med Selma på legetæppet og Smilla lavende hule på gulvet, havde Selma pludselig vendt sig. Det vil sige, hun lå rigtigt nok omvendt, men så er der jo den ukendte faktor: storesøster Smilla. Vi kunne ikke få ud af hende, om hun havde hjulpet lillesøster på vej, men hvis hun ikke havde... ja, så har Selma altså vendt sig selv.

mandag den 24. oktober 2011

Dagplejer fundet

I dag var vi på besøg hos endnu en dagpleje. Det gik godt. Hun var vældig sød og Smilla følte sig straks hjemme. Der var æblebåde sammen med de andre børn og en lille sød hund, som trunten kunne klappe. Hvad mere kan man bede om?

Der var hjemligt og børnene fik lov til at gå i det meste af privaten, samtidig med at vi havde en god kemi med dagplejeren. Det at hun kun er 10 minutters gang væk er jo også kun et plus.

Som I måske kan læse af ovenstående, har vi nu fundet pasning til Smilla.

torsdag den 20. oktober 2011

Sundhedsplejersken i Odense

I går fik vi besøg af en fynsk sundhedsplejerske (nu har vi jo også prøvet en århusiansk og en københavnsk). Hun var vældig sød, vi fik en fin snak og Selma blev målt og vejet.

Selmas mål er nu:

Hoved omf.: 40 cm
Længde: 63,5 cm
Vægt: 6.200 g

Sundhedsplejersken var helt tilfreds med trunten, hvilket jo ikke kom som en overraskelse, for hvad kan man næsten også være utilfreds med:)

mandag den 17. oktober 2011

Kan du gætte hvem jeg er...


Der er ikke noget som at gå på opdagelse i flyttekasser, der ikke har været pakket ud i mange år.

torsdag den 13. oktober 2011

Børnepasning i Odense

Vi vil jo helst have Smilla i en integreret institution, da det nu engang er nemmere. Hun er skrevet op, men udsigterne er ikke så gode. Vi har fået et tilbud hos en dagplejer og i morges begav vi os af sted, for at se hvad hun var for en.

Det tog 40 minutter at gå derover, hvilket jo er lige i overkanten. Dagplejeren var derimod sød og Smilla begyndte hurtigt at lege med legetøjet og en dreng, som blev passet der. Det var jo dejligt at se.

Vi sad i en god halv time og talte med dagplejeren, der virkede både sød og rolig, og blev kloge på denne pasningsform.

Vi endte alligevel med at takke nej til tilbudet, da der manglede nogle børn på Smillas alder. Nu håber vi så bare, at vi får et bedre tilbud.

tirsdag den 11. oktober 2011

Syg med sygt barn, det er da sygt

Heldigvis er det mig der er mest syg. Lægens konklusion var, at jeg har "en mærkelig afart af lugebetændelse. Som kold lungebetændelse, men det må vi jo ikke sige". Dog indbefatter min afart af "kold" lungebetændelse også høj feber om aftenen, men nu skal man jo ikke gå i detaljer.

Smilla derimod kæmper med et bygkorn, der ikke er sådan at kimse af. Faktisk har hun haft det i tre uger nu. Heldigvis har hun ingen umiddelbare gener af det, men det ser voldsomt ud. Lægen i København gav hende nogle øjendråber mod det, som ikke har hjulpet.

I går var både far og trunte til lægen og vi kom begge hjem med medicin. Smilla har fået piller og nogle nye øjendråber, så nu krydser vi fingrer.

lørdag den 8. oktober 2011

Anmeldelse: Grønflammeskoven

Lige inden vi rev teltpløkkerne op og flyttede til Odense dumpede der en bog til Smilla ind i postkassen.

Bogen hedder Grønflammeskoven og er en lydbilledbog. Ved første øjekast forestillede jeg mig at Smilla umiddelbart skulle have været et år mere, inden hun gav sig i kast med den, men vi gav den en chance.

Cd'en (desværre ikke en mp3 udgave, det havde været lettere) røg i computeren, Smilla hoppede op på fars skød og så startede historien. Smilla var straks fanget. Hun sad forbavsende stille og lyttede bare til fortællingen om en dreng, der er på jagt efter sin drage. Historien bliver afbrudt af nogle skønne sange, der byder op til dans. Hvis ikke lige Smilla var i dansehumør, havde hun dog svært ved at holde koncentrationen under sangene.

Smilla har nu både fået den hørt igennem og læst igennem, og hun taler stadig om den. "Skal vi ikke læse bogen med musik?", "Den med fingervingemanden?". Det må siges at være et komplement.

Smilla er nu 2 år og 4 måneder. og havde hun været et år ældre, vil jeg tro, hun sagtens kunne have siddet igennem bogen på én gang. Til børn på hendes alder vil jeg dog anbefale at dele den op i to eller tre dele, da den varer over en time.

I kan også læse en anmeldelse af Grønflammeskoven her:

http://www.bog-venner.dk/index.php/borneboger/152-gronflammeskoven-anmeldelse

tirsdag den 4. oktober 2011

Farvel til Ørestaden, goddag til Odense

Så er flytningen overstået og Internettet oppe at køre igen.

Da det efterhånden er længe siden, vi begyndte at pakke lejligheden ned, var afskeden ret nem. Faktisk føltes det som en lettelse, endelig at skulle sige farvel. Anderledes var det dog i torsdags, da Smilla havde sidste dag i vuggestuen.

Trunten har været rigtig glad for at gå der. Hun er blevet gode venner med både børnene og pædagogerne, så selvfølgelig var det lidt sørgeligt, at hun skulle sige farvel. På dagen havde hun boller med, som hun skulle dele ud og selve afskeden gik gnidningsfrit. Både Mette og jeg selv var oppe for at hente hende og Smilla gav pædagogerne et stort knus og sagde så pænt farvel.

Fredag morgen tog mine tre piger så toget til Odense, hvorefter jeg pakkede det sidste inden flyttefolkene kom lørdag.

Nu er vi så i Odense - vores nye (og teknisk set også gamle) hjemby.

torsdag den 22. september 2011

Sundhedsplejerske 4

I går besøgte sundhedsplejersken os sidste gang i hovedstaden.

Hun var endnu engang tilfreds med vores lille trunte, hvilket jo ikke kunne overraske mig. Man kan jo ikke være andet.

Selma er nu 63 cm lang, mod 56 cm sidste gang hun blev målt, og hun vejer 5,92 kg, mod 5,04 kg. Altså vokser hun, som hun skal.

søndag den 18. september 2011

Løbecykel - nu med fart på

Da Smilla fik en løbecykel i fødselsdagsgave, troede vi, at hun nu skulle ud at gøre cykelstierne usikre... men nej. Op på cyklen kom hun, men meget mere blev det ikke til. Hun kommenterede at den væltede og hoppede så af igen. Vi har nogle gange siden forsøgt at lokke hende op på jernhesten, men med samme resultat.

I dag spurgte jeg trunten om hun ville med ned i byparken på sin løbecykel. Hun svarede: Ja. Fik cykelhjelm på, satte sig op og af sted kørte hun.

I starten gik det ikke så hurtigt, men usikkerheden var væk efter få minutter. Herefter tonsede hun frygtløst af sted.


Altså skulle hun bare lige vende sig til ideen om selv at skulle holde balancen. Smilla er jo vandt til at køre på sin scooter, der ikke kan vælte, men nu er hun altså klar til at tage det næste skridt.

fredag den 16. september 2011

Min bedste ven, Emily

Smilla har fået en bedste ven oppe i vuggestuen. Herhjemme taler hun konstant om "min bedste ven Emily", der gør dit og der gør dat. Det er fantastisk. Når jeg afleverer hende er det Emily hun straks forsøger at lokalisere, hvilket er nemt, da hun typisk bydes velkommen af Emily, der højt udråber: Smilla!, hvorefter Smilla får et kæmpe kram.

De går hånd i hånd sammen, leger, taler og hygger sig.

Nu er der jo så bare lige det, at Smilla stopper i vuggestuen ved udgangen af denne måned. Det er lidt trist at tænke på, men jeg trøster mig med, at Smilla hygge sig nu og at hun jo lever i nuet og helt sikkert hurtigt vil falde til i Odense, hvor der også sker en masse nyt.

torsdag den 15. september 2011

Valg, bryllupsdag og børn, eller et spørgsmål om logistik

Smilla skulle i vuggestue og hentes igen, Mette og jeg skulle stemme, vi skulle fejre vores bryllupsdag og Selma skulle gerne forblive glad igennem det hele. Det er et spørgsmål om logistik.

Det endte med at jeg cyklede ned og afleverede Smilla i vuggestuen, hvorefter jeg stemte. Derefter cyklede jeg ind mod byen. Samtidig med at jeg stemte, begav Mette sig mod Hovedbanegården.

Jeg ankom til centrum 15 minutter før Mette og fik ventetiden til at gå med at se live valg tv i Go' morgen Danmark på Banegården. Derefter begav vi os mod La Glace, hvor den stod på kage og så frokost på Café Hovedtelegrafen med udsigt over hovedstaden. Selma sov igennem det hele. Perfekt. Efter vi havde spist vågnede hun op til dåd, spiste og så gik turen tilbage.

Jeg tog cyklen, cyklede forbi vuggestuen, hvor jeg hentede cykeltraileren og lod Smilla blive (det skal jo ikke være for nemt). Mette tog metroen, stemte, hentede Smilla og begav sig så hjem på gåben med barnevognen.

Selvom trunte 2 fik et større skrigeanfald på tilbagevejen kom vi alle hjem i godt behold efter en hyggelig valg/bryllups/vuggestuedag.

tirsdag den 13. september 2011

Indlæggelse og retur fra Hvidovre Hospital

Så kom Selma og Mette hjem fra hospitalet. Alt er nu i orden, men det endte alligevel med en indlæggelse i går.

Jeg havde regnet med at få dem hjem sent i går aftes, men Mette ringede og fortalte, at de gerne ville beholde Selma natten over, så de blev begge indlagt.

Selma er nu, endnu engang, blevet testet i begge ender og der er umiddelbart ikke andet galt end en lille infektion. Det er dog procedure at skulle på hospitalet når temperaturen er over 38 ved så små børn. Selma har fået taget blodprøver og urinprøver (sidstnævnte direkte fra blæren, av!). Det er hårdt at tænke på den lille trunte i sygesengen, der bliver stukket med lange kanyler.

Nu er hun heldigvis hjemme igen. Mette sover og jeg sidder med en sovende trunte. Hun ser helt fredfyldt ud. Hun har dog mærker efter stikkende, men det ser ikke ud til at de generer hendes søvn.

mandag den 12. september 2011

På hospitalet igen

Selma har hele dagen i dag haft 38,5 i feber. Mette ringede til lægen og fik en tid i dag "bare for en sikkerheds skyld".

Jeg hentede Smilla og da jeg kom tilbage indløb sms'en. Lægen har sendt Selma afsted til Hvidovre Hospital endnu engang. Igen er der umiddelbart intet i vejen. Lægen kunne intet finde, men Selma skal have taget en blodprøve på hospitalet for bl.a. at udelukke en urinvejsinfektion.

Nu ligger min lille pige endnu engang ude på hospitalet med en nål i armen. Jeg håber de snart kommer hjem.

søndag den 11. september 2011

Turen går til Hven




I går sejlede vi en tur ud i Øresund til Hven.

Båden sejlede fra Havnegade kl. 9.15, så vi var taget tidligt hjemmefra, for at være der i god tid. Morgenmaden var forudbestilt ombord, så det var bare at sætte os tilrette og nyde sejlturen til Sverige. Selma sov på næsten hele turen. Smilla nød sejlturen. Imens vi spiste morgenmad gav hun mig pludselig et stort kram. Jeg spurgte hende, hvorfor jeg skulle have det og hun svarede "fordi du er så dejlig, far." Så smelter mit hjerte.

Efter morgenmaden ville Smilla hele tiden ud på dækket. Med vinden i håret kiggede hun ud over Øresund, på havet, skibene, fuglene, verden.

Selve Hven var en skøn oplevelse. Selma fortsatte med at sove, da vi steg i land og fortsatte faktisk det meste af dagen. Solen skinnede, fuglene sang og det var vindstille. Ren sommeridyl. Vi gik forbi små hyggelige huse og marker med geder og heste op til Tycho Brahe museet. Vi spiste frokost på Tycho Brahe Café imens Smilla legede i deres sandkasse. Derefter så vi selve museet og den dertilhørende park, for igen at bevæge os ned mod båden, så vi kunne komme hjem.

Kl. 16 sejlede vi igen mod vort fædrene land. Smilla havde kun taget en power nap i barnevognen og var derfor meget træt på hjemturen. Dog ikke så træt, at hun ikke kunne komme ud og få lidt vind i håret.

Vi var hjemme til sen aftensmad og derefter kom Smilla på hovedet i seng... og ikke overraskende, så sov hun godt.

torsdag den 8. september 2011

Nej, det er ikke kolik

Selma er god til at græde. Ja, jeg vil faktisk våge at påstå, hun burde vinde en pris for det og måske også en pris for dårlig timing.

Morgen, middag og eftermiddag er hun blid som et lam. Omkring aftensmadstid vågner hun lige så stille op til dåd og når vi når til mors og fars sengetid, så kan hun rigtigt give den gas. Hun græder og græder. Ikke i flere timer i træk (altså ikke de tre timer om dagen, som er definitionen på kolik), men stadig i lang tid nok. Lang tid nok til at man bliver helt skør af at høre på det, samtidig med at den dårlige samvittighed melder sig med frustrationen over ikke at kunne gøre noget.

Mette kan prøve at amme hende, men det virker sjældent. Jeg kan prøve at gå rundt med hende på armen, men igen uden de store resultater. Noget tid efter hun begynder, stopper hun dog igen, lige så hurtigt som hun startede.

Om natten er hun sød igen. Hun vågner nogle få gange for at spise eller blive skiftet, men ellers er der ingen problemer.

tirsdag den 30. august 2011

Akut på hospitalet

Efter aftale med sundhedsplejersken, skulle Mette i dag til lægen for at få taget en blodprøve på Selma pga. af gulsoten. Af sted tog de og jeg blev hjemme, da jeg skulle hente Smilla lidt senere. Da jeg kom op i vuggestuen, kunne en pædagog fortælle at min kære kone var blevet sendt på hospitalet med Selma og at hun havde prøvet at få fat på mig. Mette var imidlertid taget af sted med min mobil, så hun kunne ikke få fat på mig og jeg kunne ikke umiddelbart ringe til hende. Altså viste jeg ikke, hvad der var sket.

Jeg cyklede hjem godt nervøs. Hvad var der sket? Var det noget alvorligt? Hvorfor skulle de på sygehuset, Selma skulle jo bare have taget en blodprøve? Pædagogen havde godt nok sagt, at jeg ikke skulle bekymre mig, men det gør man jo alligevel.

Derhjemme fik jeg fyret op under computeren og ringede via skype til Mette. Hun beroligede mig og fortalte, at hun var blevet sendt derud for en sikkerheds skyld og at Selma blot skulle have taget en række prøver.

Nu er Mette og Selma endelig kommet hjem. Konklusionen på prøverne var at Selma spiser alt for meget. Det resulterer i at hun derefter kaster det hele op igen og dette er sandsynligvis også grunden til gulsoten. Der er pt. ikke noget vi skal gøre ved det, andet end at håbe på, at hun selv begynder at spise ordentligt.

Det er nu dejligt endelig at kunne slappe af. Selma har det godt, men har dog lige tømt maveindholdet ud over mig igen, så nu skal hun nok ind til mor og have noget at spise...

mandag den 29. august 2011

Sundhedsplejersken del 2

I dag skulle Selma vejes og måles igen. Ikke overraskende har hun taget på og vejer nu 5040 g, hvorimod længden stadig er den samme, altså 56 cm.

Hun har stadig en smule gulsot og derfor syntes sundhedsplejersken at vi skal en tur forbi lægen, for at få taget en blodprøve - bare for en sikkerhedsskyld. Det skal vi så i morgen, hvor det jo ellers er Mettes fødselsdag.

Selma har det i det hele taget godt og udover gulsoten, var sundhedsplejersken godt tilfreds med min lille vidunderlige datter.

søndag den 28. august 2011

Frederiksberg have med storesøstersæde

På trods af et utidigt vejr, begav vi os i går på udflugt til Frederiksberg have og Storm P. museet.

Selma var godt placeret i barnevognen og Smilla sad på sit nye storesøstersæde over hende. Selv i regnvejr gik det relativt uproblematisk (dog var det ikke lige til, hvis Selma skulle op). Det var bygevejr næsten hele dagen, og da det var værst var vi inde i Frederiksberg centret og spise brunch - dejligt.

torsdag den 25. august 2011

Far er den bedste at bøvse på

Stort spørgsmål: Hvorfor er det nu lige, at det kun er mig, der kan få Selma til at bøvse?

Når Mette har ammet Selma, skal trunten bøvse før hun kan slappe af. Hun bliver utidig, hvis ikke hun får lidt luft op. Uanset hvor længe Mette prøver, så vil Selma tit ikke bøvse. Tager jeg hende, går der typisk 10 sekunder, så kommer der en ordentlig ræben (og hvis jeg er heldig, bliver det ved lyd og lugt). Jeg gør umiddelbart intet anderledes end Mette.

onsdag den 24. august 2011

Hørescreening

Selma blev i dag hørescreenet på Hvidovre Hospital. De undersøgte om hun kunne høre, ved at stikke et instrument ind i øret på hende, hvorefter resultatet kom: Ja, hun kan høre.

Ikke at det kom som en overraskelse. Vi har tydeligt kunne se reaktioner på lyde, men det er da rart at vide med sikkerhed.

tirsdag den 23. august 2011

Udflugt til Bonderen

I weekenden cyklede vi en tur til Bonderen, som er en stor offentlig dyrelegeplads, hvor man kan se bondegårdsdyr og lege på de tilhørende legepladser.

Smilla blev sluppet løs og hun havde en fest. Tidligere har hun været bange for at komme for tæt på dyr, men denne gang ville hun selv ind til gederne og de måtte gerne komme tæt på, så hun kunne klappe dem.

Vi spiste frokost derude og Smilla nød at se dyrene og at få lov til selv at rende rundt og lege på den store legeplads.




lørdag den 20. august 2011

Selma kigger på verden

Allerede på Skejby hospital, lige efter hun var blevet født, kunne Smilla løfte hovedet og se verden omkring sig. Lillesøster Selma er lige så nysgerrig og lige så stærk. Hun foretrækker at ligge på maven og løfter glædeligt hovedet for at se sig omkring.



fredag den 19. august 2011

Første besøg af sundhedsplejersken

I dag kom sundhedsplejersken forbi. Det var det første besøg. Hun skulle undersøge og måle Selma for at se om alt er, som det skal være og genopfriske vores hukommelse, når det kommer til hvordan det nu lige er man passer en baby (heldigvis viste det sig, at vi godt viste det hele i forvejen).

Selma vejer nu 4720 g og har altså taget 285 g på på en uge - det må siges at være ret godt. Derudover er hun vokset én cm. og måler nu 56 i længden, mens hendes hovedomkreds stadig er 37 cm.

Trunte 2 har fået en smule gulsot, men da hun stadig spiser godt skal vi ikke bekymre os om det. Pt. sover hun rigtigt godt. Faktisk sover hun så længe, at vi skal vække hende, for at hun kan spise. Æv, æv, æv. Det er nu ellers dejligt, når hun tager en lur på 5-6 timer om natten.

torsdag den 18. august 2011

Selma smiler i søvne


Er det så underligt, jeg er smask forelsket i min datter.

tirsdag den 16. august 2011

4 dage efter fødslen

I dag er det Selmas 4 dages fødselsdag. Det er lige så stille ved at synke ind, at jeg endnu engang er blevet far.

Da vi i fredags kom hjem fra hospitalet, var det hele endnu uvirkeligt. Det hele gik så stærkt, og vi havde ikke lang tid til rent faktisk at opfatte at vi var bleve forældre igen, før vi blev puffet ud af hospitalets hoveddør og sat på en bus hjem. Der sad vi så med en lille, skøn baby på skødet og prøvede at erkende, hvad der lige var sket.

Derhjemme ventede mormor, der havde hentet Smilla fra vuggestuen. Det gav lidt ro til at have fokus på det nye familiemedlem, imens vi forsøgte at huske, hvordan det nu lige var man skulle gøre dit og dat med en lille baby. Det var trods alt to år siden vi sidst havde prøvet det.

Jeg skulle mene, at vi er ved at have styr på det. Helt virkeligt er det dog endnu ikke. Ikke desto mindre ligger der et vidunderligt lille væsen og sover i liften.

fredag den 12. august 2011

Fødslen: Sådan blev jeg far for anden gang



I morges vækkede Mette mig. Nu var det nu. Veerne var tiltagende og selvom vandet ikke var gået, var hun ikke i tvivl: Inden længe ville vores andet barn blive født.

Veerne var begyndt kl. 5, jeg blev vækket kl. 6 og Smilla var i vuggestue kl. 7. Vi havde tidligere joket med, at trunten bare kunne blive afleveret i vuggestuen om morgenen og så kunne vi hente hende igen efter fødslen. At det kunne blive sandt, var dog ikke en del af planen. Mette ringede til sin mor, som straks kørte mod hovedstaden, for at hente trunten og vi skyndte os i taxa til Hvidovre hospital, hvor Mette skulle føde.

Kl. 8 ankom vi, og kl. 8.15 bliv Mette undersøgt. Her kunne vi konstatere at Mette var 7 cm åben og at fødslen var så godt som i gang. Ikke underligt befandt vi os hurtigt på fødeafsnittet.

Så gik det stærkt. Mette kæmpede en brav kamp, der betød, at vi endnu engang kunne kalde os forældre kl. 11.03. Her blev Selma født.

Selma vejede 4435 g og er så at sige noget af en krabat. Det var ikke underligt at Mette kæmpede lidt ekstra til sidst. Med et ordenligt skrig kom Selma til verden og hun fortsatte skrigeriet et godt stykke tid endnu. Da hun endelig slappede af, kunne vi rigtigt nyde vidunderet, og sikke et vidunder hun dog er. Hun er en smuk pige, der er 55 cm lang og vejede næsten et kg mere end sin søster ved fødslen.

Kl. 14.15 forlod vi hospitalet og begav os hjemad. Det var næsten for hurtigt til rigtigt at fatte, hvad der var sket. Sandt at sige så har jeg faktisk stadig ikke rigtigt fattet det. I morgen vågner jeg, kigger ud af vinduet og ved noget som ikke mange andre ved: Verden er blevet rigere.





torsdag den 11. august 2011

Hvorfor vil du ikke sove, kære lille skat?

Så er trunten hentet fra vuggestue. Dejligt sådan at få hende hjem. Nu skal der leges... eller også skal der ikke leges.

Endnu engang ville Smilla ikke sove oppe i vuggestuen. Det er ikke fordi de ikke har prøvet, men hvis der er noget Smilla ikke vil, så vil hun altså bare ikke.

Hun faldt i søvn i cykeltraileren, så jeg bar hende sovende op i elevatoren og nu ligger hun inde i sin seng og putter. Det er altså ikke meget, jeg får sit min lille datter sådan en dag!

lørdag den 6. august 2011

Vandet (troede vi) var gået

... men det var det slet ikke.

En tur på Hvidovre kom vi da, og fandt ud af, at alt er vel, men at vandet altså alligevel ikke var gået.

Vi væbner os med tålmodighed.

Fortsættelse følger...

Vandet er gået!

Nu sker det. Lige om lidt. Jeg skal være far igen.

For lidt over to år siden, på terminen for Smilla kl. 5.30 om morgenen hviskede Mette ind i mit øre: Du kan bare sove videre, men vandet er gået. Derefter sov jeg ikke videre.

I dag har Mette termin, så selvfølgelig skulle vandet gå i dag. Lidt timing har man vel lov til at have. Kl. 5.30 i morges gik vandet, så nu er farmor med toget for at kunne overtage Smilla og derefter går turen til Hvidovre Hospital, hvor Mette skal føde.

Fortsættelse følger...

tirsdag den 2. august 2011

Dreng eller pige: Et spørgsmål om køn

Med Smilla var det en overraskelse til det sidste og det bliver det også med den næste. Er der noget jeg foretrækker? Nej, egentligt ikke. Jeg mener ikke, der er noget man kun kan med en dreng eller en pige. Det politisk korrekte svar er selvfølgelig, at jeg er fuldstændig ligeglad med om det bliver det ene eller det andet, og når jeg mærker efter, så er det faktisk også sådan, jeg har det.

Man kunne gå ud fra, at jeg gerne ville have en dreng, når nu jeg har en pige i forvejen, men sådan er det ikke. Jeg vil da blive glad for en dreng, men hvor vil det da også være vidunderligt at få endnu en skøn pige (selvom jeg jo så bliver en minoritet i hjemmet).

mandag den 1. august 2011

(Efter alt at dømme) sidste jordmoder besøg

Der er ikke nogen, der skal komme og sige at Mette ikke er stædig. Hun gjorde det op til Smillas fødsel og i dag (5 dage før terminen), gjorde hun det igen... altså cyklede. Op på jernhesten og så derudad.

I dag gik turen til jordmoder, der kunne fortælle at alt er lige som det skal være. Dejligt. Slimproppen gik for to dage siden og sidste gang, gik den fem dage før fødslen. Kombineret med det stigende antal plukveer, kan vi vist godt konkludere at fødslen er lige rundt om hjørnet. Hvor bliver det bare intet mindre end vidunderligt at blive far igen.

Mette var enormt lettet. I første omgang var jordmoderen i tvivl om hvilken vej babyen lå, men den viste sig at den ligger som den skal, med hovedet nedad. Nu venter vi så bare på at fødslen går i gang.

torsdag den 21. juli 2011

Byggerod

Der var engang, hvor jeg havde forsvoret aldrig at købe et hus, hvor der skulle laves en masse, inden vi kunne flytte ind. Det magiske ord var: indflytningsklar. Men, men, men én ting er sagt, en anden er gjort.

Huset er købt og huhaj hvor der rives ned, graves, køres væk, slibes, løftes og fyldes. Svigermekanikken er i fuld gang. Svigerfar er flyttet ind i huset og hver dag er der sket lidt mere. Vi har flyttet ca. 9 ton beton og ler fra kælderen og det er kun begyndelsen.

Smilla klarer det hele i stiv arm. Der sker hele tiden noget nyt og der larmes, til gengæld er hun meget sammen med sin mor, og så skal man jo ikke kimse af en have fyldt med skovjordbær (maven kimser løs).

torsdag den 14. juli 2011

Familien flytter til(bage) til Odense

Mette og jeg har altid talt om engang at vende tilbage til Odense. Vi er begge fra byen og vil ligeledes gerne give Smilla og vores lidt endnu nyfødte barn muligheden for at vokse op i Danmarks tredje største by (provinsen til Københavnerne).

Nu sker der.

Vi har købt hus i Odense. Kontrakten er underskrevet. Nu vender vi tilbage.

Smilla får muligheden for at lege i en have (frem for nede i parken) og vi kommer tæt på familien, hvoraf en stor del bor i byen. Hvor bliver det dejligt.

torsdag den 7. juli 2011

Status: 2 år, 1 måned, 6 dage

For nogle dage siden sag jeg og kiggede på et gammelt billede af Smilla. Det er et helt andet barn, der i dag sidder inde i stuen og får læst Peter Pedal af mor. Hun har stadig det samme blik i øjnene og det samme smil, men hvor er hun blevet stor og hvor kan hun meget.

Det er fantastisk nu at kunne føre samtaler med sin datter. At spørge og få svar. At blive spurgt og svare. Dejligt.

Smilla lærer hele tiden noget nyt. Hun kan farverne, hun kan kende forskel på højre og venstre, hun bliver hele tiden bedre og bedre til at tælle. Sproget får nye nuancer og hun synes bare det er sjovt, når mor og far ikke lige forstår hvad hun siger.

Trunten har altid været glad for bøger, men nu er hun også begyndt selv at sidde og "læse" i dem. Hun fortæller historier for sig selv og hun er også blevet god til at synge fra sangbøgerne.

I vuggestuen plejede hun at sove udenfor i en barnevogn, men i denne uge blev hun flyttet ind til de store børn. Hun synes bare det er sejt at sove inde hos resten af de store børn og hun har ikke haft problemer med at falde i søvn.

mandag den 4. juli 2011

Regn i kælderen og gamle klenodier


I går skulle vi en tur på Louisiana. Madpakken var smurt, togtiderne var tjekket og vi var klar til at komme af sted. Mette skulle bare lige ned i kælderen, for at hente en drikkedunk i vores kælderrum. Men, men, men... skybruddet havde efterladt en lille gave: der havde været oversvømmelse. Heldigvis var det meste vand forsvundet igen, men de af vores flyttekasser som stod nederst var godt ramponerede. Udflugten blev aflyst og erstattet af projekt: tømme kælderrummet for kasser og lave damage control.

Nogle timer efter var kasserne flyttet op og jeg gik i gang med at kigge i dem. Det var et stort projekt, da flere af de kasser som stod nederst var fyldt med nostalgiting. Heldigvis havde vandet ikke gjort store skader, men der var flere ting, der skulle tørre, så det var godt vi fik kasserne op og tømt.

En af de ting, der dukkede op fra gemmerne, var min morfars gamle hat, som Smilla straks skulle have på.

torsdag den 16. juni 2011

Hjælp, der er en alien i min kones mave

Nældefeberen fra i går havde i morges fortaget sig. Smilla kom derfor i vuggestue og havde en god dag. Nu når hun igen er rask, kan vi koncentrere os om krudtuglen inde i Mettes mave. Den elsker nemlig at feste:

onsdag den 15. juni 2011

Nældefeber

I går havde Smilla feber og blev hjemme fra vuggestuen. Grunden havde vi lokaliseret til at være hendes kindtænder, der er ved at bryde ud. I dag var der dog ingen problemer, så trunten blev sendt af sted i morges.

I formiddags ringede de så igen og fortalte at Smilla ikke ville spise noget og virkede til at have ondt i sine tænder. Altså hentede jeg hende. Da vi kom hjem, havde hun dog ikke de store problemer med tænderne og jeg lagde hende ud at sove.

Efter kort tid lød der gråd fra altanen. Smilla var vågnet. Det var dog ikke tænderne, men derimod et udslæt på benene, som havde vækket hende.

I morges havde hun haft noget der lignede et bid på det ene ben, men jeg tænkte ikke nærmere over det. Nu spredte det sig imidlertid med lynets hast. Hvad der først var et lille prik, blev til en plamage på benet og dernæst overtog det hele benet, så det andet ben og så den ene arm. Ikke underligt var Smilla grådkvalt og jeg forsøgte at ringe til lægen, der imidlertid ikke tog telefonen. Heldigvis begyndte udslættet at blive bedre lige så hurtigt, som det var kommet. Smilla begyndte at slappe af og da mor kom hjem (før tid, tilkaldt af en desperat far), så det ud til at det værste var overstået.

Lige nu sidder trunten på mit skød, imens hun ser Byggemand Bob. Hun er i godt humør og har fået lidt mad i maven. Research på nettet peger på at synderen er nældefeber. Nu må vi bare holde øje med om det kommer igen, og så smutte forbi lægen i morgen for en sikkerhedsskyld.

lørdag den 28. maj 2011

Sommerfest i vuggestuen

I går var vi til sommerfest i Smillas vuggestue. Sommervejr var der dog ikke meget af, men regnen blev i det mindste væk.

Vuggestuen havde hyret en klovn, som underholdt børnene inden aftensmaden. Smilla kiggede på ham den første halvdel af tiden, men da han mest henvendte sig til de lidt større børn, endte hun med at lege sammen med de andre børn fra hendes stue.

Smilla havde en fest. Hun elsker at være i vuggestue og nu kunne hun oveni købet være der sammen med mor og far - det er da livet.

Efter underholdningen var der fællesspisning, som heldigvis foregik indendørs i år modsat festen sidste år. Sommervejr var det som sagt ikke. Herefter løb Smilla rundt og legede. Før vi viste af det havde hun pludselig fået en is (hvad blev der af sukkerpolitikken?). Skidt pyt. Så har hun da også prøvet det.

tirsdag den 24. maj 2011

Første gang hos skoletandlægen

I dag var Smilla til tandlæge for første gang. Vi havde forberedt hende i forvejen, ved at tale om tandlægen, som noget man skulle glæde sig til. Det virkede. Hele dagen i dag har trunten talt om at hun "lige om lidt" skal til tandlægen. Hun ligefrem glædede sig til at vise sine tænder til tandlægen.

Jeg cyklede op med hende lidt over frokost og besøget gik helt uden problemer. Tandlægen var sød, venlig og meget pædagogisk. Smilla sad på mig imens tandlægen inspicerede truntens tænder. Det tog ikke mange øjeblikke og heldigvis var der intet galt. Derefter fik Smilla en ny tandbørste og et fint armbånd, og jeg er sikker på, at Smilla lige nu går og glæder sig til næste gang, hun skal derind. Med mindre der sker noget med hendes tænder, vil det dog først blive når hun er 3-3½ år, så hun må vente lidt endnu.

søndag den 22. maj 2011

Savner morfar

Med røde øjne og bævrende læbe konstaterede Smilla flere gange i løbet af weekenden, at hun savnede sin morfar. Ja, faktisk skulle vi end ikke nævne ordet, da det alene fik hende til at begynde forfra.

Da vi forsøgte at forklare hende, at hun snart (om to uger) skulle se sin morfar, begyndte hun bare at græde endnu mere og konstatere: "morfar komme li' om lidt".

Det er da dejligt, at hun har det sådan med sin morfar, men jeg håber nu, at hun snart lærer, at alt godt kommer til den, som venter.

fredag den 20. maj 2011

Skype med farmor

Når farmor ikke kan komme til Smilla og omvendt, så er det jo heldigt, at de kan Skype.

Med farmor placeret på gulvet, kunne Smilla bl.a. fortælle historier og berette om sin tur på legepladsen.

Det var så stor en succes, at trunten, da vi måtte logge af, så hun kunne få noget mad, brød ud i gråd. "Min farmor!".

Det må vi gøre igen en anden gang.