mandag den 31. januar 2011

Stor pige i lille kasse

Bare fordi man er en stor pige, kan man vel godt være i en lille kasse. Om ikke andet, kan man da gøre et forsøg. Det kan jo ikke skade.

Smilla er blevet dygtig til at lege med sin puttekasse. Jeg gad godt vide om producenten har tænkt denne funktion ind i designet. Smilla morer sig i hvert fald gevaldigt.

lørdag den 29. januar 2011

Nakkefoldsscanning

Tid: Fredag.
Sted: Hvidovre hospital.

Hvad lavede vi der? Vi skulle have bebsen scannet, for at tjekke om alt var i orden.

Og det var det. Faktisk kunne sygeplejersken ikke lade være med at kommentere hvor perfekt og fotogen babyen var. Babyen lå da også helt perfekt, så man kunne se alt, hvad der ses skulle:

Til dem der ikke ved det, er nakkefoldsscanningen en risikovurdering på om barnet har risiko for at have Downs syndrom. Svaret var 1:4741, hvilket er meget lavt og meget positivt. Altså er vi glade.

Mettes termin er nu sat til d. 6/8.

Ved scanningen målte babyen 66 mm og det er nu ved at være meget mere virkeligt end det tidligere har været. Der er et lille, perfekt væsen inde i min kone (hun er forresten også et perfekt væsen), og jeg glæder mig til at lære den lille ny at kende.

tirsdag den 25. januar 2011

På farten uden trunten og konen...

... til gengæld blev jeg cand.ling.merc.

I dag har jeg forsvaret mit speciale i Århus. Det var allerede kl. 10, så jeg tog afsted i går og overnattede på et hotel. Jeg fik statusopdateringer fra Mette, der kunne fortælle, at Smilla gik rundt og sagde "savner far". Var der lige en som ønske at han var hjemme ved sin lille datter?

Nu sidder jeg i toget med min kandidatgrad. Dejligt. Men hvor bliver det godt at komme hjem til det virkeligt vigtige: Min familie.

torsdag den 20. januar 2011

Citat: "Hun er et meget klogt barn"

Da jeg i dag hentede Smilla i vuggestuen, fortalte en af hendes pædagoger, at hun synes Smilla er et meget klogt barn. Se, sådan noget skal man da prale med. Det kom ud af konteksten, at trunten er god til at observere, hvordan andre har det i og med hun flere gange kunne fortælle at "mor sover". Denne påstand kan nemlig sagtens være rigtig, da Mette pt. går hjemme med en fuldtidssygemelding grundet graviditeten og af nød bruger en del tid i sengen.

Der er da heller ingen tvivl om at Smilla er både observant og omsorgsfuld, da hun godt ved at Mette kæmper og er ekstra sød ved hende. Dog er trunten samtidig blevet ekstra morsyg, men det kan nok ikke undgås, når nu Mette har det så dårligt.

onsdag den 19. januar 2011

Et rigtigt fotosmil

Blogindlæg nr. 200 er nået og det skal fejres med et rigtigt smil... et fotosmil.

Nej, ikke mit smil.

Men Smillas.

Smilla har hele tiden været en lille charmetrold. Hun ved lige, hvad man skal gøre for at få opmærksomhed. Hun kigger med sine store øjne. Slår dem ned. Kigger op i igen og smiler. Hjerterne smelter.

Nu er hun også begyndt at posere for kameraet. Hun har fået et rigtigt fotosmil, som kommer frem i det øjeblik far tager kameraet frem og siger smil:

mandag den 17. januar 2011

Svar på blodprøve om lussingesyge

Tredje gang er lykkens gang, eller i dette tilfælde: tredje dag er lykkens dag. Mette ringede i morges til lægen, som kunne fortælle at Mette tidligere har haft lussingesyge, og da man kun kan have det én gang, er hun nu immun. Altså er der ingen fare fra vuggestuen. Der har dog været så lang leveringstid på svaret fra blodprøven, at vi havde regnet ud, at hun ikke kunne være blevet smittet nu, men det er nu alligevel rart, at hun er helt immun, så behøver vi ikke tænke på, at Smilla kan tage sygdommen med hjem.

torsdag den 13. januar 2011

Tryghedsscanning og et første goddag

Så er der igen styr på hverdagen. Godt nok havde de ikke fået blodprøven hos lægen endnu, så der er ingen garanti for, at Mette har haft lussingesyge tidligere. Der har til gengæld ikke været flere tilfælde i vuggestuen og da hverken Smilla eller Mette har været dernede længe, er risikoen for at Mette skulle være blevet smittet nu meget lille.

Da Smilla vågnede i dag, var hun helt frisk og derfor kom hun ned i vuggestuen, hvilket hun glædede sig til. Det er hyggeligt at være sammen med far og mor, men der er nu engang nogle helt andre muligheder i vuggestuen.

Når nu trunten ikke længere var hjemme, gav det os muligheden for at tage ind til byen, så Mette kunne blive scannet. Der er to uger til nakkefoldsscanningen, men da Mette kæmper meget med kvalmen, havde hun brug for at se, at besværet er det værd... og det er det...

Mette blev scannet og frem på skærmen kom en fantastisk lille skabning. Alt ser ud som det skal. Det er vores perfekte lille barn:

onsdag den 12. januar 2011

Lussingesyge vs. Gravide

Mandag morgen ringede telefonen. Det var vuggestuen. "Vi har et tilfælde af lussingesyge" lød beskeden. Æv, æv, æv. Det betyder krise. Lussingesyge kan nemlig være farlig for gravide og i sidste ende betyde abort, ergo må Mette ikke komme ned i vuggestuen.

Heldigvis kan man kun have lussingesyge én gang, så Mette har været ved lægen for at blive tjekket for antistoffer. I morgen får vi svar på prøven og indtil da har vi holdt Smilla hjemme fra vuggestuen. I dag var hun ellers frisk nok til at komme afsted, men nu venter vi lige til i morgen og ligger så en slagplan, når vi ved hvordan situationen er med Mette.

tirsdag den 11. januar 2011

Lego rekord: Smillahøjt tårn




Det må da være en eller anden form for rekord.

Kvalme, opkast og træthed - ja, vi er gravide

Da Smilla lå trygt og godt inde i sin mors mave, kæmpede Mette på ydersiden. Det var en hård graviditet med opkast og træthed, og i perioder var hun nærmest sengeliggende. Der er dem, der siger, at det er nemmere anden gang... de lyver!

Mette fik ikke mange friuger inden kvalmen meldte sig og den er kun blevet forstærket lige siden. Med en deltidssygemelding arbejder hun nu alt hvad hun kan, alt imens Smilla også skal passes. Sandheden er at det, som det nok lyder, ikke er nemt.

Oven i det hele er Smilla stadig syg. I går troede vi det var bedre, men feberen steg i løbet af dagen og i dag har den ligget omkring de 38, så trunten har endnu engang ikke været i vuggestue. Lige nu sover begge piger og de har uden tvivl brug for det.

mandag den 10. januar 2011

En lille gave mere


Inde i min mors
mave ligger der
en lille gave.
Jeg skal være
STORESØSTER!

En nat på sidelinjen

I går aftes havde Smilla stadig 40 i feber, så for at både trunten og Mette kunne få lidt søvn, sov jeg inde hos Smilla. Sov er måske så meget sagt. Forsøgte at falde i søvn til en trunte, der smågræd og konstant skulle have vand, er nok mere præcist formuleret.

Her til morgen, var hun så frisk igen. Dog holder vi hende hjemme en sidste dag, bare for at være sikker på at feberen ikke kommer igen.

Nu er det så tid til, at far skal sunde sig lidt.

søndag den 9. januar 2011

Mormor to the rescue

Smille er stadig syg. Vi har ikke været ved lægen, men teorien er at den længerevarende forkølelse giver hende feber. Hun balancere på de 40 grader, så der er ikke noget at sige til, at hun er pylret.

Heldigvis kom truntens mormor i går og blev til i dag, hvilket kunne distrahere fra sygdommen og give mor og far en lille pause, inden det nu går løs igen.

lørdag den 8. januar 2011

Mission: Smilla skal sove i sin egen seng - udsat

Viljen var der. Håbet var det.

Hvor blev det af, spørger du?

Det forsvandt i en feberdrøm!

Smilla skulle have sovet i sin egen seng natten til i dag, koste hvad det ville. Forventningerne var en nat uden megen søvn, grundet gråd. I går aftes begyndte trunten imidlertid at hoste uhæmmet og dermed vågne konstant, hvilket resulterede i at mor og far fik barmhjertighed over hende. Her til morgen havde hun da også en smule feber.

Projektet er nu udskudt til trunten har fået det bedre. Hun skal lære at sove i sin egen seng, men nogle gange er det også ok, at have brug for lidt ekstra omsorg. Vi prøver igen i næste uge.

fredag den 7. januar 2011

Hjælp, min datter vil ikke op af dobbeltsengen!

Godt nok bliver Smilla lagt til at sove i sin egen seng, men det er stærkt imod hendes vilje. Hun falder i søvn og sover sødt til lidt efter Mette og jeg er gået i seng. Så lyder der et brøl og den eneste medicin er at tage trunten med ind i vores seng.

Det kan være hyggeligt engang imellem at have Smilla derinde, samtidig med at der også er den fordel, at hun sover længere om morgenen, når hun har sovet inde hos os... men nok må være nok. Altid har taget over for engang imellem og nu kan Smilla ganske enkelt ikke finde ud af at sove for sig selv. Det gør ikke nætterne bedre, at hun sover uroligt og gerne ligger og taler højlydt indimellem. Pludselig ligger jeg og bliver sparket i hovedet og når jeg endelig er faldet i søvn igen vågner jeg til trunten, der sidder op og siger "far sover", "mor sover"!

Nu startet projekt: Smilla skal sove i sin egen seng. Det bliver uden tvivl et projekt, der betyder hårde nætter for os alle tre, gråd og hårdt arbejde. Men der er kun en vej frem.

tirsdag den 4. januar 2011

Som far, som datter

- lad os bare håbe det ikke bliver ved:)

mandag den 3. januar 2011

Den første ferie uden min datter

Mellem jul og nytår rejste Mette og jeg til London i fire dage. Smilla blev hjemme og blev passet af farmor. Morgenen hvor vi skulle af sted fik Smilla 39 i feber og ba bu ba bu gik turen til lægen, for at finde ud af om turen skulle aflyses. En forkølelse var skyld i feberen, og kun tiden kunne hele det, så lægen sagde vi sagtens kunne tage af sted. Smillas farmor skulle lige overtales lidt til at overtage en småsyg trunte, men lykkedes gjorde det og af sted tog Mette og jeg.

Der er naturligvis nogle tanker, der lige skal vendes inden man tager på en sådan rejse. Smilla er 1½ år gammel, og har aldrig været foruden mor og far i længere tid, så det blev en oplevelse for begge parter. Dog er der ingen tvivl om at det er mors og fars behov, som er i højsædet, når vi tager af sted uden trunten, men det kan nogle gange være nødvendigt og bedst for alle parter i det lange løb.

Det blev da også en fantastisk rejse. Tre shows, en tur i London Eye og et besøg på British Museum, for ikke at tale om en masse god mad og kvalitets-par-tid. Indrømmet, samtalen faldt på Smilla engang imellem, men ikke hele tiden og da vi kom hjem igen, havde vi begge fået mere energi til at passe krudtuglen.

Smilla havde heldigvis nyt tiden med farmor og også den anden vej rundt, selvom det var en meget træt farmor, der tog imod os, da vi kom tilbage.

lørdag den 1. januar 2011

Godt nytår og glædelig bagjul

Et år er gået og Smilla er, som naturen nu engang virker, blevet et år ældre. Sikken et år, det har været. Smilla startede ud som en baby, der lige havde lært at stå, og er nu en pige, som kan både gå og tale. Viljen er ligeledes blevet fastere, men hun har det jo ikke fra fremmede.

Julen blev holdt i Odense, med et besøg hos "sarsar og Sanne" inden juleaften hos "sarmor og Uwe". Det blev nogle skønne dage, hvor Smilla rigtigt fik leget med sin familie og alt sit nye legetøj - wow, hvor for man meget legetøj, som sådan en lille en. Legetøjsgildet var spredt ud over flere dage, så trunten kunne nå at lege lidt med det, inden hun fik det næste.

Nu er vi så gået ind i et nyt år. Det bliver uden tvivl et nyt år med store forandringer og store overraskelser. Hvor jeg glæder mig.