lørdag den 1. januar 2011

Godt nytår og glædelig bagjul

Et år er gået og Smilla er, som naturen nu engang virker, blevet et år ældre. Sikken et år, det har været. Smilla startede ud som en baby, der lige havde lært at stå, og er nu en pige, som kan både gå og tale. Viljen er ligeledes blevet fastere, men hun har det jo ikke fra fremmede.

Julen blev holdt i Odense, med et besøg hos "sarsar og Sanne" inden juleaften hos "sarmor og Uwe". Det blev nogle skønne dage, hvor Smilla rigtigt fik leget med sin familie og alt sit nye legetøj - wow, hvor for man meget legetøj, som sådan en lille en. Legetøjsgildet var spredt ud over flere dage, så trunten kunne nå at lege lidt med det, inden hun fik det næste.

Nu er vi så gået ind i et nyt år. Det bliver uden tvivl et nyt år med store forandringer og store overraskelser. Hvor jeg glæder mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar