lørdag den 29. januar 2011

Nakkefoldsscanning

Tid: Fredag.
Sted: Hvidovre hospital.

Hvad lavede vi der? Vi skulle have bebsen scannet, for at tjekke om alt var i orden.

Og det var det. Faktisk kunne sygeplejersken ikke lade være med at kommentere hvor perfekt og fotogen babyen var. Babyen lå da også helt perfekt, så man kunne se alt, hvad der ses skulle:

Til dem der ikke ved det, er nakkefoldsscanningen en risikovurdering på om barnet har risiko for at have Downs syndrom. Svaret var 1:4741, hvilket er meget lavt og meget positivt. Altså er vi glade.

Mettes termin er nu sat til d. 6/8.

Ved scanningen målte babyen 66 mm og det er nu ved at være meget mere virkeligt end det tidligere har været. Der er et lille, perfekt væsen inde i min kone (hun er forresten også et perfekt væsen), og jeg glæder mig til at lære den lille ny at kende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar