torsdag den 13. januar 2011

Tryghedsscanning og et første goddag

Så er der igen styr på hverdagen. Godt nok havde de ikke fået blodprøven hos lægen endnu, så der er ingen garanti for, at Mette har haft lussingesyge tidligere. Der har til gengæld ikke været flere tilfælde i vuggestuen og da hverken Smilla eller Mette har været dernede længe, er risikoen for at Mette skulle være blevet smittet nu meget lille.

Da Smilla vågnede i dag, var hun helt frisk og derfor kom hun ned i vuggestuen, hvilket hun glædede sig til. Det er hyggeligt at være sammen med far og mor, men der er nu engang nogle helt andre muligheder i vuggestuen.

Når nu trunten ikke længere var hjemme, gav det os muligheden for at tage ind til byen, så Mette kunne blive scannet. Der er to uger til nakkefoldsscanningen, men da Mette kæmper meget med kvalmen, havde hun brug for at se, at besværet er det værd... og det er det...

Mette blev scannet og frem på skærmen kom en fantastisk lille skabning. Alt ser ud som det skal. Det er vores perfekte lille barn:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar