mandag den 28. februar 2011

Forældresamtale i vuggestuen

Oven på Oscar-natten var vi til den første forældresamtale i vuggestuen.

Det er altid dejligt at få fortalt, hvor godt ens datter klarer sig. Smilla har et flot sprog, er en igangsætter (på den positive måde), er god til at huske navne og listen fortsætter. De var meget imponerede over hvor meget hun kan, for, som de sagde: "så er hun jo ikke så gammel".

Trunten er glad for at være på stuen og de er glade for at have hende. Det er da dejligt at høre, når man er forældre. Det kommer dog gang på gang op, at hun er en meget bestemt lille dame. Det kræver nogle kampe i løbet af en dag. Det betyder dog også, at hun ved, hvad hun vil og det er der jo ikke noget i vejen med.

fredag den 25. februar 2011

Tilbage til vuggestuen

Smilla er afleveret og arbejdsdagen (jobsøgningen) er begyndt.

Smilla havde en god nat, omend i smørhullet. Da hun vågnede, var der stadig ingen feber, men derimod masser af energi og godt humør. Altså gik turen til vuggestuen. Hun trængte da også til at være lidt sammen med nogle andre end bare far og mor.

Det var nemt at aflevere hende. Hun var glad og frisk, smilte til pædagogerne og var ellers bare klar til at lege, da far tog afsted.

torsdag den 24. februar 2011

En uge med sygdom, farmor besøg og My Fair Lady

Indrømmet, det går lidt drøjt med at få skrevet på Farmands blog. Det er der dog en grund til.

Smilla har nu været syg den sidste uge. Mandag var jeg ved lægen med hende og lægens bedste bud var, at trunten har en urinvejsinfektion. Altså er hun nu på antibiotika. Sikkert på grund af infektionen har hun haft feber, som nu endelig er slået ned. Derudover har hun også lidt af udslet på store dele af kroppen. Et ekstra besøg hos lægen, gjorde os ikke klogere, da han ikke mente, at det betød noget.

Mandag-onsdag havde vi besøg af Smillas farmor og det betød aflastning til et par meget trætte forældre. Vi kunne komme ud at spise og i teatret - altså var der dømt velfortjent voksentid. Det var lige hvad vi havde brug for.

I dag har Smilla haft det bedre. Hun har ikke feber længere og hun har været ved godt humør. Jeg håber hun kan komme i vuggestue i morgen, men nu må vi se hvordan natten bliver.

onsdag den 16. februar 2011

En lille syg trunte

De ringede fra vuggestuen i går. Smilla var blevet syg. Hun havde 38,5 i feber og græd, græd, græd.

Jeg cyklede fluks op for at hente trunten, som rigtigt nok stod grådkvalt med helt røde kinder. Feberen steg da også til noget nær de 40 efter hun kom hjem og resten af dagen gik med at putte med mor og undgå opkommende konflikter.

Efter en urolig og turbulent nat vågnede hun med 37,5. Altså går det den rigtige vej, så vi håber lidt at trunten har det godt til i morgen.

onsdag den 9. februar 2011

Besvimede i Bilka

Mette forsøgte i dag at handle ind. Det går jo i den rigtige retning, så hvorfor ikke?

Ca. en time efter hun var gået, stod hun igen i døråbningen. Helt rød i hovedet.

"Jeg besvimede i Bilka", sagde hun!

Hun stod i køen, da hun fik det dårligt. Satte kortet i automaten og trykkede godkend. Herefter ramte hendes hovede kassen. Mere husker hun ikke. Pludselig sad hun på en stol omringet af venlige og bekymrede Bilka-medarbejdere.

Mette havde ikke fået sin mobil med og hun kunne ikke huske mit nummer. Altså kunne jeg ikke komme og hente hende. Et ældre ægtepar tilbød at følge hende hjem, men Mette var (selvfølgelig) stædig og sagde nej tak til tilbudet. Hjem kom hun da også. Med en pose med varer i hver hånd, lykkedes det hende at kæmpe sig frem.

Nu sidder hun inde i sofaen og puster ud. Hun har det godt og sider og griner af situationen. Sikken en dag.

tirsdag den 8. februar 2011

Jordmoder - besøg 1

Turen gik til jordmoder med håbet om at Mette kunne få det bedre. Jordmoderen viste sig at være vældig sød og vigtigst af alt, så tog hun Mette alvorligt, når hun kunne fortælle, hvor dårligt hun har det.

Hun overbeviste os om at babyen har det godt og om at det kun er Mette der kæmper, uden at nedgøre Mettes kvalme. Det er en evne, man ikke skal undervurdere. Vi gik ud fra mødet med håb for fremtiden.

søndag den 6. februar 2011

Wicked, restaurant og besøg fra mormor og morfar

Sikken en dejlig weekend.

Mette kæmper stadig med graviditeten, men i denne weekend har hun haft det godt sammenlignet med den første del af ugen. Vi havde besøg af Smillas mormor og morfar og det gav Mette og jeg mulighed for at tage en tur i teatret (for at se Wicked) og ud at spise. Det er nu dejligt at have lidt alenetid. Det er fantastisk at være sammen med sin datter, men det er nu også vigtigt med lidt voksentid i ny og næ.

Smilla havde da også en skøn weekend. Det er nu dejligt at have besøg af mormor og morfar. Sådan nogle kan man jo lege med til man dejser om. Det er sådan noget Smilla udnytter til sidste blodsdråbe.

fredag den 4. februar 2011

Med ryggen til skraldespanden

Der er en grund til, at vi har børnesikret køkkenskabene. Det burde jeg efterhånden vide.

Da jeg i går stod og lavede aftensmad kom Smilla hen til mig. Hun havde et stort smil på læben og var godt i gang med at spise et æble.

"Hvor er du heldig, at mor have givet dig et æble", siger far.

"Er det ikke dig, der har givet hende det!", kommer det fra mor.

Smilla smiler og spiser videre.

"Står skraldespanden åben? Jeg smed et æble ud som var dårligt", siger mor.

Jeg kigger. Lågen til skraldespanden står rigtigt nok åben. Smilla smiler og spiser.

Lektie lært!

torsdag den 3. februar 2011

Graviditetskvalme - nu med bræk

Det er rigtigt hårdt at være gravid. Det kan jeg skrive under på.

Nu er der sikkert mange gravide der ser på mig, rynker på brynene og tænker: Hvad ved han om det?

Det skal jeg sige jer.

Man behøver ikke at være et geni, for at kunne se at Mette kæmper. Hun kæmper en brav kamp mod kvalme og opkast. En fuldtidssygemelding, har givet hende lidt energi til Smilla, men derudover bliver det meste tid brugt i sengen eller over en spand. Det er ikke sjovt. Hun har nu tabt sig en væsentlig procentdel af sin normal vægt og hvis ikke hun snart begynder at tage på, taler vi om drop og måske en indlæggelse. Det er ikke sjovt.

I sidste uge havde hun nogle gode dage. Dem skal man huske. Hun kunne ligefrem tage en lille tur udenfor eller et smut ind til byen. Nu har hun dog fået et tilbagefald. Det er ikke sjovt. Det virker som om, at en god dag, kræver to efterfølgende dårlige. Det er prisen man betaler for at have det godt.

Det er ikke sjovt, men der er lys forude.