torsdag den 3. februar 2011

Graviditetskvalme - nu med bræk

Det er rigtigt hårdt at være gravid. Det kan jeg skrive under på.

Nu er der sikkert mange gravide der ser på mig, rynker på brynene og tænker: Hvad ved han om det?

Det skal jeg sige jer.

Man behøver ikke at være et geni, for at kunne se at Mette kæmper. Hun kæmper en brav kamp mod kvalme og opkast. En fuldtidssygemelding, har givet hende lidt energi til Smilla, men derudover bliver det meste tid brugt i sengen eller over en spand. Det er ikke sjovt. Hun har nu tabt sig en væsentlig procentdel af sin normal vægt og hvis ikke hun snart begynder at tage på, taler vi om drop og måske en indlæggelse. Det er ikke sjovt.

I sidste uge havde hun nogle gode dage. Dem skal man huske. Hun kunne ligefrem tage en lille tur udenfor eller et smut ind til byen. Nu har hun dog fået et tilbagefald. Det er ikke sjovt. Det virker som om, at en god dag, kræver to efterfølgende dårlige. Det er prisen man betaler for at have det godt.

Det er ikke sjovt, men der er lys forude.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar