torsdag den 31. marts 2011

Status: 1 år, 9 måneder, 29 dage

2 års fødselsdagen nærmer sig og når jeg sidder og kigger på min datter, så er det et helt unikt væsen, der leger foran mig. Hun har bevæget sig fra at være en lille baby, hvis største bedrift var at kunne holde sit eget hoved, til at være en stor pige, der kan gå, løbe, hoppe, danse og tale. Hver dag sker der noget nyt og hver eneste gang er det en rejse ind i en helt ny verden.

Talen
Det er som at have en papegøje. Jeg siger et ord, eller en sætning og straks bliver det/den gentaget (i en eller anden form). Er der stille i længere tid, kommer der pludseligt et "a' det" fra trunten. Hun er nysgerrig og suger ord til sig. Hun lærer konstant og kan dag efter dag sige nye ord og sætter sætninger sammen, som bliver længere og længere og mere komplicerede. Når vi får gæster, er det det første de bemærker. "Hvor kan hun dog tale".

Vuggestuen og det sociale
Da Smilla startede på stue 5, var hun naturligt nok en af de mindste. Der gik dog ikke lang tid før hun blev en rigtig igangsætter - en af dem, der f.eks. råber først, hvorefter alle de andre stemmer i. Nu er hun ved at være en af de store og hun er lige så stille begyndt at interagere mere med de andre børn, selvom hun også bruger en del tid med at lege for sig selv. Hun har oven i købet fået en ven, som hun taler meget om herhjemme. Det er nu hyggeligt.

Pasta og kødsovs
Spørger du Smilla: "Hvad skal vi have til aftensmad?", kommer der altid ét af to svar. Enten råber hun højt "lasagne" eller også bliver det til et lige så højt "pasta og kødsovs". Smilla elsker i det hele taget mad, og det er jo dejligt, når man tænker tilbage på den tid, hvor vi intet kunne få i hende og hvor måltiderne var krigszoner. Det er forskelligt, hvor meget hun spiser, men er det f.eks. lasagne, kan hun sagtens spise en stor voksenportion.

Humøret
Trunten har det godt. Det er lang tid siden hun har været syg (flere uger!) og humøret er generelt højt. Da Mette havde det værst grundet graviditeten var Smilla meget mærket af det og hang på sin mor hele tiden. Hun er stadig mor syg, men det kammer ikke længere over på samme måde som før. Det er nu dejligt, når far også kan bruges.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar