lørdag den 28. maj 2011

Sommerfest i vuggestuen

I går var vi til sommerfest i Smillas vuggestue. Sommervejr var der dog ikke meget af, men regnen blev i det mindste væk.

Vuggestuen havde hyret en klovn, som underholdt børnene inden aftensmaden. Smilla kiggede på ham den første halvdel af tiden, men da han mest henvendte sig til de lidt større børn, endte hun med at lege sammen med de andre børn fra hendes stue.

Smilla havde en fest. Hun elsker at være i vuggestue og nu kunne hun oveni købet være der sammen med mor og far - det er da livet.

Efter underholdningen var der fællesspisning, som heldigvis foregik indendørs i år modsat festen sidste år. Sommervejr var det som sagt ikke. Herefter løb Smilla rundt og legede. Før vi viste af det havde hun pludselig fået en is (hvad blev der af sukkerpolitikken?). Skidt pyt. Så har hun da også prøvet det.

tirsdag den 24. maj 2011

Første gang hos skoletandlægen

I dag var Smilla til tandlæge for første gang. Vi havde forberedt hende i forvejen, ved at tale om tandlægen, som noget man skulle glæde sig til. Det virkede. Hele dagen i dag har trunten talt om at hun "lige om lidt" skal til tandlægen. Hun ligefrem glædede sig til at vise sine tænder til tandlægen.

Jeg cyklede op med hende lidt over frokost og besøget gik helt uden problemer. Tandlægen var sød, venlig og meget pædagogisk. Smilla sad på mig imens tandlægen inspicerede truntens tænder. Det tog ikke mange øjeblikke og heldigvis var der intet galt. Derefter fik Smilla en ny tandbørste og et fint armbånd, og jeg er sikker på, at Smilla lige nu går og glæder sig til næste gang, hun skal derind. Med mindre der sker noget med hendes tænder, vil det dog først blive når hun er 3-3½ år, så hun må vente lidt endnu.

søndag den 22. maj 2011

Savner morfar

Med røde øjne og bævrende læbe konstaterede Smilla flere gange i løbet af weekenden, at hun savnede sin morfar. Ja, faktisk skulle vi end ikke nævne ordet, da det alene fik hende til at begynde forfra.

Da vi forsøgte at forklare hende, at hun snart (om to uger) skulle se sin morfar, begyndte hun bare at græde endnu mere og konstatere: "morfar komme li' om lidt".

Det er da dejligt, at hun har det sådan med sin morfar, men jeg håber nu, at hun snart lærer, at alt godt kommer til den, som venter.

fredag den 20. maj 2011

Skype med farmor

Når farmor ikke kan komme til Smilla og omvendt, så er det jo heldigt, at de kan Skype.

Med farmor placeret på gulvet, kunne Smilla bl.a. fortælle historier og berette om sin tur på legepladsen.

Det var så stor en succes, at trunten, da vi måtte logge af, så hun kunne få noget mad, brød ud i gråd. "Min farmor!".

Det må vi gøre igen en anden gang.

onsdag den 18. maj 2011

Morgenkrammer


Livet byder på mange store oplevelser, men få er så store som den ubetingede kærlighed, man får fra sit barn.

Når Smilla engang imellem kommer ind i vores seng om morgenen, er det første hun gør altid at ligger sig over til sin mor. Men sådan har det ikke været de sidste to morgener.

Mette hentede trunten, da hun vågnede, og straks kravlede Smilla over til mig, gav mig en kæmpe krammer og puttede sig ind til mig. Det er sådan livet skal leves.

tirsdag den 17. maj 2011

En ordentlig hårtot

Hvad skal hun da også bruge alt det hår til?

Det var måske hvad et af børnene oppe i vuggestuen tænkte, da han så Smilla.

Da jeg hentede hende, havde hun en stor bar plet på den ene side af hovedet. Pædagogerne sagde, at Smilla ikke havde gjort noget stort nummer ud af det, men at de selv var blevet ret forskrækkede, da en af de andre børn pludselig stod med Smillas hår i hånden. Efter en angiveligt uprovokeret hændelse (men kendende Smilla, ved man aldrig helt), kom trunten hjem manglede lidt hår, men det er jo hvad, der kan ske.

lørdag den 14. maj 2011

Faldet i vuggestuen

Torsdag ringede mobilen og der stod "vuggestue" i displayet. Åh, nej. Nu er Smilla blevet syg, tænkte jeg. Men nej.

Trunten var faldet over sine egne ben og var faldet pladask, med hovedet først, ned i noget beton. Av. Hendes læbe og hage blødte, hun var med god grund grådkvalt, det gjorde ondt at spise og hun havde brug for sin far. Op på cyklen og af sted.

Da jeg ankom til vuggestuen, var hun faldet i søvn i et hjørne af stuen, hvor hun lå på gulvet med et tæppe over sig. Det var en lille, omtåget stakkel, som jeg fik med hjem. Hun var faldet med hagen først, så hun havde efter alt at dømme ikke fået hjernerystelse. Træt var hun imidlertid og da vi kom hjem, faldt hun da også i søvn. Da hun vågnede igen, var hun veludhvilet, kunne spise og var i godt humør. Det var en helt anden trunte. Hun havde godt nok slået sig, men det var vist mere forskrækkelsen, der havde gjort hende rundt på gulvet.

Nu er såret på hagen ved at hele og Smilla kan spise uden, at det gør ondt. Hun har slået en flis af den ene fortand, så en tur til tandlægen slipper vi nok ikke for, men det er også alt. Hun er glad igen og har ikke ladet sig slå ud af lidt modgang. Pt. render hun rundt inde i stuen og kaster sig frygtløst ud fra store højder, alt imens hun griner og siger "skidt pyt" når hun lander lidt hårdere end først beregnet. Hun er i sandhed en hård nyser!

fredag den 6. maj 2011

Den hårde aflevering i vuggestuen

Mor ska', men far gør!

I denne uge har jeg både afleveret og hentet Smilla i vuggestuen. Normalt gør jeg kun en af delene og Mette den anden, men fordi Mette har fået stålet sin cykel (som var låst og stod foran hoveddøren!) er det mig, der står for transporten, indtil den nye cykel kommer.

Det er imidlertid ikke noget, der altid (hvis på noget tidspunkt i starten) passer madammen. Smilla har længe været inde i en "mor er den eneste, der duer" periode, godt nok nogle gange mere end andre, og det har været sådan cirka siden Mette blev gravid.

Men, men, men nu er det altså kun far, der kan hente og bringe. Det må trunten jo så finde sig i, men let er det ikke. Mandag foregik aflevreingen med skrig og skrål. Hun græd fra hun sagde farvel til mor og til hun kom op i vuggestuen. Så var far lige pludselig god nok. Hun hagede sig fast til mig som en lille abe. Det var ikke kun Smilla, der havde en tåre i øjet, da jeg blev nød til at tvinge hendes små fingre åbne, så jeg kunne overdrage hende til personalet og komme videre. Da jeg hentede hende, fik jeg at vide, at hun havde været meget stille hele dagen og havde hængt meget på en af pædagogerne. Sådan noget gør ondt.

Tirsdag gik det lidt bedre. Hun græd ikke på hele cykelturen, men begyndte først da jeg skulle aflevere hende. Hun hagede sig dog ikke fast til mig denne gang, og da jeg hentede hende, kunne jeg erfare, at hun var blevet glad igen og havde haft en god dag.

Onsdag og torsdag gik det også bedre, og da jeg afleverede hende i morges, var det en glad lille pige, som hoppede over til en af pædagogerne og glædeligt "trykkede sin far ud". Det er dejligt med en dag uden dårlig samvittighed.

søndag den 1. maj 2011

Fars fødselsdagsbesøg og en dansetrold

Weekenden stod på familiebesøg i anledning af min fødselsdag, men det er jo ingen hemmelighed, at det er svært at overskygge en hvis lille personlighed med primadonnanykker.

Smilla solede sig i opmærksomheden og fik da også en svingom med sin faster, som vist nød det lige så meget selv.