fredag den 6. maj 2011

Den hårde aflevering i vuggestuen

Mor ska', men far gør!

I denne uge har jeg både afleveret og hentet Smilla i vuggestuen. Normalt gør jeg kun en af delene og Mette den anden, men fordi Mette har fået stålet sin cykel (som var låst og stod foran hoveddøren!) er det mig, der står for transporten, indtil den nye cykel kommer.

Det er imidlertid ikke noget, der altid (hvis på noget tidspunkt i starten) passer madammen. Smilla har længe været inde i en "mor er den eneste, der duer" periode, godt nok nogle gange mere end andre, og det har været sådan cirka siden Mette blev gravid.

Men, men, men nu er det altså kun far, der kan hente og bringe. Det må trunten jo så finde sig i, men let er det ikke. Mandag foregik aflevreingen med skrig og skrål. Hun græd fra hun sagde farvel til mor og til hun kom op i vuggestuen. Så var far lige pludselig god nok. Hun hagede sig fast til mig som en lille abe. Det var ikke kun Smilla, der havde en tåre i øjet, da jeg blev nød til at tvinge hendes små fingre åbne, så jeg kunne overdrage hende til personalet og komme videre. Da jeg hentede hende, fik jeg at vide, at hun havde været meget stille hele dagen og havde hængt meget på en af pædagogerne. Sådan noget gør ondt.

Tirsdag gik det lidt bedre. Hun græd ikke på hele cykelturen, men begyndte først da jeg skulle aflevere hende. Hun hagede sig dog ikke fast til mig denne gang, og da jeg hentede hende, kunne jeg erfare, at hun var blevet glad igen og havde haft en god dag.

Onsdag og torsdag gik det også bedre, og da jeg afleverede hende i morges, var det en glad lille pige, som hoppede over til en af pædagogerne og glædeligt "trykkede sin far ud". Det er dejligt med en dag uden dårlig samvittighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar