lørdag den 14. maj 2011

Faldet i vuggestuen

Torsdag ringede mobilen og der stod "vuggestue" i displayet. Åh, nej. Nu er Smilla blevet syg, tænkte jeg. Men nej.

Trunten var faldet over sine egne ben og var faldet pladask, med hovedet først, ned i noget beton. Av. Hendes læbe og hage blødte, hun var med god grund grådkvalt, det gjorde ondt at spise og hun havde brug for sin far. Op på cyklen og af sted.

Da jeg ankom til vuggestuen, var hun faldet i søvn i et hjørne af stuen, hvor hun lå på gulvet med et tæppe over sig. Det var en lille, omtåget stakkel, som jeg fik med hjem. Hun var faldet med hagen først, så hun havde efter alt at dømme ikke fået hjernerystelse. Træt var hun imidlertid og da vi kom hjem, faldt hun da også i søvn. Da hun vågnede igen, var hun veludhvilet, kunne spise og var i godt humør. Det var en helt anden trunte. Hun havde godt nok slået sig, men det var vist mere forskrækkelsen, der havde gjort hende rundt på gulvet.

Nu er såret på hagen ved at hele og Smilla kan spise uden, at det gør ondt. Hun har slået en flis af den ene fortand, så en tur til tandlægen slipper vi nok ikke for, men det er også alt. Hun er glad igen og har ikke ladet sig slå ud af lidt modgang. Pt. render hun rundt inde i stuen og kaster sig frygtløst ud fra store højder, alt imens hun griner og siger "skidt pyt" når hun lander lidt hårdere end først beregnet. Hun er i sandhed en hård nyser!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar