tirsdag den 30. august 2011

Akut på hospitalet

Efter aftale med sundhedsplejersken, skulle Mette i dag til lægen for at få taget en blodprøve på Selma pga. af gulsoten. Af sted tog de og jeg blev hjemme, da jeg skulle hente Smilla lidt senere. Da jeg kom op i vuggestuen, kunne en pædagog fortælle at min kære kone var blevet sendt på hospitalet med Selma og at hun havde prøvet at få fat på mig. Mette var imidlertid taget af sted med min mobil, så hun kunne ikke få fat på mig og jeg kunne ikke umiddelbart ringe til hende. Altså viste jeg ikke, hvad der var sket.

Jeg cyklede hjem godt nervøs. Hvad var der sket? Var det noget alvorligt? Hvorfor skulle de på sygehuset, Selma skulle jo bare have taget en blodprøve? Pædagogen havde godt nok sagt, at jeg ikke skulle bekymre mig, men det gør man jo alligevel.

Derhjemme fik jeg fyret op under computeren og ringede via skype til Mette. Hun beroligede mig og fortalte, at hun var blevet sendt derud for en sikkerheds skyld og at Selma blot skulle have taget en række prøver.

Nu er Mette og Selma endelig kommet hjem. Konklusionen på prøverne var at Selma spiser alt for meget. Det resulterer i at hun derefter kaster det hele op igen og dette er sandsynligvis også grunden til gulsoten. Der er pt. ikke noget vi skal gøre ved det, andet end at håbe på, at hun selv begynder at spise ordentligt.

Det er nu dejligt endelig at kunne slappe af. Selma har det godt, men har dog lige tømt maveindholdet ud over mig igen, så nu skal hun nok ind til mor og have noget at spise...

mandag den 29. august 2011

Sundhedsplejersken del 2

I dag skulle Selma vejes og måles igen. Ikke overraskende har hun taget på og vejer nu 5040 g, hvorimod længden stadig er den samme, altså 56 cm.

Hun har stadig en smule gulsot og derfor syntes sundhedsplejersken at vi skal en tur forbi lægen, for at få taget en blodprøve - bare for en sikkerhedsskyld. Det skal vi så i morgen, hvor det jo ellers er Mettes fødselsdag.

Selma har det i det hele taget godt og udover gulsoten, var sundhedsplejersken godt tilfreds med min lille vidunderlige datter.

søndag den 28. august 2011

Frederiksberg have med storesøstersæde

På trods af et utidigt vejr, begav vi os i går på udflugt til Frederiksberg have og Storm P. museet.

Selma var godt placeret i barnevognen og Smilla sad på sit nye storesøstersæde over hende. Selv i regnvejr gik det relativt uproblematisk (dog var det ikke lige til, hvis Selma skulle op). Det var bygevejr næsten hele dagen, og da det var værst var vi inde i Frederiksberg centret og spise brunch - dejligt.

torsdag den 25. august 2011

Far er den bedste at bøvse på

Stort spørgsmål: Hvorfor er det nu lige, at det kun er mig, der kan få Selma til at bøvse?

Når Mette har ammet Selma, skal trunten bøvse før hun kan slappe af. Hun bliver utidig, hvis ikke hun får lidt luft op. Uanset hvor længe Mette prøver, så vil Selma tit ikke bøvse. Tager jeg hende, går der typisk 10 sekunder, så kommer der en ordentlig ræben (og hvis jeg er heldig, bliver det ved lyd og lugt). Jeg gør umiddelbart intet anderledes end Mette.

onsdag den 24. august 2011

Hørescreening

Selma blev i dag hørescreenet på Hvidovre Hospital. De undersøgte om hun kunne høre, ved at stikke et instrument ind i øret på hende, hvorefter resultatet kom: Ja, hun kan høre.

Ikke at det kom som en overraskelse. Vi har tydeligt kunne se reaktioner på lyde, men det er da rart at vide med sikkerhed.

tirsdag den 23. august 2011

Udflugt til Bonderen

I weekenden cyklede vi en tur til Bonderen, som er en stor offentlig dyrelegeplads, hvor man kan se bondegårdsdyr og lege på de tilhørende legepladser.

Smilla blev sluppet løs og hun havde en fest. Tidligere har hun været bange for at komme for tæt på dyr, men denne gang ville hun selv ind til gederne og de måtte gerne komme tæt på, så hun kunne klappe dem.

Vi spiste frokost derude og Smilla nød at se dyrene og at få lov til selv at rende rundt og lege på den store legeplads.




lørdag den 20. august 2011

Selma kigger på verden

Allerede på Skejby hospital, lige efter hun var blevet født, kunne Smilla løfte hovedet og se verden omkring sig. Lillesøster Selma er lige så nysgerrig og lige så stærk. Hun foretrækker at ligge på maven og løfter glædeligt hovedet for at se sig omkring.



fredag den 19. august 2011

Første besøg af sundhedsplejersken

I dag kom sundhedsplejersken forbi. Det var det første besøg. Hun skulle undersøge og måle Selma for at se om alt er, som det skal være og genopfriske vores hukommelse, når det kommer til hvordan det nu lige er man passer en baby (heldigvis viste det sig, at vi godt viste det hele i forvejen).

Selma vejer nu 4720 g og har altså taget 285 g på på en uge - det må siges at være ret godt. Derudover er hun vokset én cm. og måler nu 56 i længden, mens hendes hovedomkreds stadig er 37 cm.

Trunte 2 har fået en smule gulsot, men da hun stadig spiser godt skal vi ikke bekymre os om det. Pt. sover hun rigtigt godt. Faktisk sover hun så længe, at vi skal vække hende, for at hun kan spise. Æv, æv, æv. Det er nu ellers dejligt, når hun tager en lur på 5-6 timer om natten.

torsdag den 18. august 2011

Selma smiler i søvne


Er det så underligt, jeg er smask forelsket i min datter.

tirsdag den 16. august 2011

4 dage efter fødslen

I dag er det Selmas 4 dages fødselsdag. Det er lige så stille ved at synke ind, at jeg endnu engang er blevet far.

Da vi i fredags kom hjem fra hospitalet, var det hele endnu uvirkeligt. Det hele gik så stærkt, og vi havde ikke lang tid til rent faktisk at opfatte at vi var bleve forældre igen, før vi blev puffet ud af hospitalets hoveddør og sat på en bus hjem. Der sad vi så med en lille, skøn baby på skødet og prøvede at erkende, hvad der lige var sket.

Derhjemme ventede mormor, der havde hentet Smilla fra vuggestuen. Det gav lidt ro til at have fokus på det nye familiemedlem, imens vi forsøgte at huske, hvordan det nu lige var man skulle gøre dit og dat med en lille baby. Det var trods alt to år siden vi sidst havde prøvet det.

Jeg skulle mene, at vi er ved at have styr på det. Helt virkeligt er det dog endnu ikke. Ikke desto mindre ligger der et vidunderligt lille væsen og sover i liften.

fredag den 12. august 2011

Fødslen: Sådan blev jeg far for anden gang



I morges vækkede Mette mig. Nu var det nu. Veerne var tiltagende og selvom vandet ikke var gået, var hun ikke i tvivl: Inden længe ville vores andet barn blive født.

Veerne var begyndt kl. 5, jeg blev vækket kl. 6 og Smilla var i vuggestue kl. 7. Vi havde tidligere joket med, at trunten bare kunne blive afleveret i vuggestuen om morgenen og så kunne vi hente hende igen efter fødslen. At det kunne blive sandt, var dog ikke en del af planen. Mette ringede til sin mor, som straks kørte mod hovedstaden, for at hente trunten og vi skyndte os i taxa til Hvidovre hospital, hvor Mette skulle føde.

Kl. 8 ankom vi, og kl. 8.15 bliv Mette undersøgt. Her kunne vi konstatere at Mette var 7 cm åben og at fødslen var så godt som i gang. Ikke underligt befandt vi os hurtigt på fødeafsnittet.

Så gik det stærkt. Mette kæmpede en brav kamp, der betød, at vi endnu engang kunne kalde os forældre kl. 11.03. Her blev Selma født.

Selma vejede 4435 g og er så at sige noget af en krabat. Det var ikke underligt at Mette kæmpede lidt ekstra til sidst. Med et ordenligt skrig kom Selma til verden og hun fortsatte skrigeriet et godt stykke tid endnu. Da hun endelig slappede af, kunne vi rigtigt nyde vidunderet, og sikke et vidunder hun dog er. Hun er en smuk pige, der er 55 cm lang og vejede næsten et kg mere end sin søster ved fødslen.

Kl. 14.15 forlod vi hospitalet og begav os hjemad. Det var næsten for hurtigt til rigtigt at fatte, hvad der var sket. Sandt at sige så har jeg faktisk stadig ikke rigtigt fattet det. I morgen vågner jeg, kigger ud af vinduet og ved noget som ikke mange andre ved: Verden er blevet rigere.





torsdag den 11. august 2011

Hvorfor vil du ikke sove, kære lille skat?

Så er trunten hentet fra vuggestue. Dejligt sådan at få hende hjem. Nu skal der leges... eller også skal der ikke leges.

Endnu engang ville Smilla ikke sove oppe i vuggestuen. Det er ikke fordi de ikke har prøvet, men hvis der er noget Smilla ikke vil, så vil hun altså bare ikke.

Hun faldt i søvn i cykeltraileren, så jeg bar hende sovende op i elevatoren og nu ligger hun inde i sin seng og putter. Det er altså ikke meget, jeg får sit min lille datter sådan en dag!

lørdag den 6. august 2011

Vandet (troede vi) var gået

... men det var det slet ikke.

En tur på Hvidovre kom vi da, og fandt ud af, at alt er vel, men at vandet altså alligevel ikke var gået.

Vi væbner os med tålmodighed.

Fortsættelse følger...

Vandet er gået!

Nu sker det. Lige om lidt. Jeg skal være far igen.

For lidt over to år siden, på terminen for Smilla kl. 5.30 om morgenen hviskede Mette ind i mit øre: Du kan bare sove videre, men vandet er gået. Derefter sov jeg ikke videre.

I dag har Mette termin, så selvfølgelig skulle vandet gå i dag. Lidt timing har man vel lov til at have. Kl. 5.30 i morges gik vandet, så nu er farmor med toget for at kunne overtage Smilla og derefter går turen til Hvidovre Hospital, hvor Mette skal føde.

Fortsættelse følger...

tirsdag den 2. august 2011

Dreng eller pige: Et spørgsmål om køn

Med Smilla var det en overraskelse til det sidste og det bliver det også med den næste. Er der noget jeg foretrækker? Nej, egentligt ikke. Jeg mener ikke, der er noget man kun kan med en dreng eller en pige. Det politisk korrekte svar er selvfølgelig, at jeg er fuldstændig ligeglad med om det bliver det ene eller det andet, og når jeg mærker efter, så er det faktisk også sådan, jeg har det.

Man kunne gå ud fra, at jeg gerne ville have en dreng, når nu jeg har en pige i forvejen, men sådan er det ikke. Jeg vil da blive glad for en dreng, men hvor vil det da også være vidunderligt at få endnu en skøn pige (selvom jeg jo så bliver en minoritet i hjemmet).

mandag den 1. august 2011

(Efter alt at dømme) sidste jordmoder besøg

Der er ikke nogen, der skal komme og sige at Mette ikke er stædig. Hun gjorde det op til Smillas fødsel og i dag (5 dage før terminen), gjorde hun det igen... altså cyklede. Op på jernhesten og så derudad.

I dag gik turen til jordmoder, der kunne fortælle at alt er lige som det skal være. Dejligt. Slimproppen gik for to dage siden og sidste gang, gik den fem dage før fødslen. Kombineret med det stigende antal plukveer, kan vi vist godt konkludere at fødslen er lige rundt om hjørnet. Hvor bliver det bare intet mindre end vidunderligt at blive far igen.

Mette var enormt lettet. I første omgang var jordmoderen i tvivl om hvilken vej babyen lå, men den viste sig at den ligger som den skal, med hovedet nedad. Nu venter vi så bare på at fødslen går i gang.