torsdag den 22. september 2011

Sundhedsplejerske 4

I går besøgte sundhedsplejersken os sidste gang i hovedstaden.

Hun var endnu engang tilfreds med vores lille trunte, hvilket jo ikke kunne overraske mig. Man kan jo ikke være andet.

Selma er nu 63 cm lang, mod 56 cm sidste gang hun blev målt, og hun vejer 5,92 kg, mod 5,04 kg. Altså vokser hun, som hun skal.

tirsdag den 20. september 2011

Gemmeleg i hjørneskabet


søndag den 18. september 2011

Løbecykel - nu med fart på

Da Smilla fik en løbecykel i fødselsdagsgave, troede vi, at hun nu skulle ud at gøre cykelstierne usikre... men nej. Op på cyklen kom hun, men meget mere blev det ikke til. Hun kommenterede at den væltede og hoppede så af igen. Vi har nogle gange siden forsøgt at lokke hende op på jernhesten, men med samme resultat.

I dag spurgte jeg trunten om hun ville med ned i byparken på sin løbecykel. Hun svarede: Ja. Fik cykelhjelm på, satte sig op og af sted kørte hun.

I starten gik det ikke så hurtigt, men usikkerheden var væk efter få minutter. Herefter tonsede hun frygtløst af sted.


Altså skulle hun bare lige vende sig til ideen om selv at skulle holde balancen. Smilla er jo vandt til at køre på sin scooter, der ikke kan vælte, men nu er hun altså klar til at tage det næste skridt.

fredag den 16. september 2011

Min bedste ven, Emily

Smilla har fået en bedste ven oppe i vuggestuen. Herhjemme taler hun konstant om "min bedste ven Emily", der gør dit og der gør dat. Det er fantastisk. Når jeg afleverer hende er det Emily hun straks forsøger at lokalisere, hvilket er nemt, da hun typisk bydes velkommen af Emily, der højt udråber: Smilla!, hvorefter Smilla får et kæmpe kram.

De går hånd i hånd sammen, leger, taler og hygger sig.

Nu er der jo så bare lige det, at Smilla stopper i vuggestuen ved udgangen af denne måned. Det er lidt trist at tænke på, men jeg trøster mig med, at Smilla hygge sig nu og at hun jo lever i nuet og helt sikkert hurtigt vil falde til i Odense, hvor der også sker en masse nyt.

torsdag den 15. september 2011

Valg, bryllupsdag og børn, eller et spørgsmål om logistik

Smilla skulle i vuggestue og hentes igen, Mette og jeg skulle stemme, vi skulle fejre vores bryllupsdag og Selma skulle gerne forblive glad igennem det hele. Det er et spørgsmål om logistik.

Det endte med at jeg cyklede ned og afleverede Smilla i vuggestuen, hvorefter jeg stemte. Derefter cyklede jeg ind mod byen. Samtidig med at jeg stemte, begav Mette sig mod Hovedbanegården.

Jeg ankom til centrum 15 minutter før Mette og fik ventetiden til at gå med at se live valg tv i Go' morgen Danmark på Banegården. Derefter begav vi os mod La Glace, hvor den stod på kage og så frokost på Café Hovedtelegrafen med udsigt over hovedstaden. Selma sov igennem det hele. Perfekt. Efter vi havde spist vågnede hun op til dåd, spiste og så gik turen tilbage.

Jeg tog cyklen, cyklede forbi vuggestuen, hvor jeg hentede cykeltraileren og lod Smilla blive (det skal jo ikke være for nemt). Mette tog metroen, stemte, hentede Smilla og begav sig så hjem på gåben med barnevognen.

Selvom trunte 2 fik et større skrigeanfald på tilbagevejen kom vi alle hjem i godt behold efter en hyggelig valg/bryllups/vuggestuedag.

tirsdag den 13. september 2011

Indlæggelse og retur fra Hvidovre Hospital

Så kom Selma og Mette hjem fra hospitalet. Alt er nu i orden, men det endte alligevel med en indlæggelse i går.

Jeg havde regnet med at få dem hjem sent i går aftes, men Mette ringede og fortalte, at de gerne ville beholde Selma natten over, så de blev begge indlagt.

Selma er nu, endnu engang, blevet testet i begge ender og der er umiddelbart ikke andet galt end en lille infektion. Det er dog procedure at skulle på hospitalet når temperaturen er over 38 ved så små børn. Selma har fået taget blodprøver og urinprøver (sidstnævnte direkte fra blæren, av!). Det er hårdt at tænke på den lille trunte i sygesengen, der bliver stukket med lange kanyler.

Nu er hun heldigvis hjemme igen. Mette sover og jeg sidder med en sovende trunte. Hun ser helt fredfyldt ud. Hun har dog mærker efter stikkende, men det ser ikke ud til at de generer hendes søvn.

mandag den 12. september 2011

På hospitalet igen

Selma har hele dagen i dag haft 38,5 i feber. Mette ringede til lægen og fik en tid i dag "bare for en sikkerheds skyld".

Jeg hentede Smilla og da jeg kom tilbage indløb sms'en. Lægen har sendt Selma afsted til Hvidovre Hospital endnu engang. Igen er der umiddelbart intet i vejen. Lægen kunne intet finde, men Selma skal have taget en blodprøve på hospitalet for bl.a. at udelukke en urinvejsinfektion.

Nu ligger min lille pige endnu engang ude på hospitalet med en nål i armen. Jeg håber de snart kommer hjem.

søndag den 11. september 2011

Turen går til Hven




I går sejlede vi en tur ud i Øresund til Hven.

Båden sejlede fra Havnegade kl. 9.15, så vi var taget tidligt hjemmefra, for at være der i god tid. Morgenmaden var forudbestilt ombord, så det var bare at sætte os tilrette og nyde sejlturen til Sverige. Selma sov på næsten hele turen. Smilla nød sejlturen. Imens vi spiste morgenmad gav hun mig pludselig et stort kram. Jeg spurgte hende, hvorfor jeg skulle have det og hun svarede "fordi du er så dejlig, far." Så smelter mit hjerte.

Efter morgenmaden ville Smilla hele tiden ud på dækket. Med vinden i håret kiggede hun ud over Øresund, på havet, skibene, fuglene, verden.

Selve Hven var en skøn oplevelse. Selma fortsatte med at sove, da vi steg i land og fortsatte faktisk det meste af dagen. Solen skinnede, fuglene sang og det var vindstille. Ren sommeridyl. Vi gik forbi små hyggelige huse og marker med geder og heste op til Tycho Brahe museet. Vi spiste frokost på Tycho Brahe Café imens Smilla legede i deres sandkasse. Derefter så vi selve museet og den dertilhørende park, for igen at bevæge os ned mod båden, så vi kunne komme hjem.

Kl. 16 sejlede vi igen mod vort fædrene land. Smilla havde kun taget en power nap i barnevognen og var derfor meget træt på hjemturen. Dog ikke så træt, at hun ikke kunne komme ud og få lidt vind i håret.

Vi var hjemme til sen aftensmad og derefter kom Smilla på hovedet i seng... og ikke overraskende, så sov hun godt.

torsdag den 8. september 2011

Nej, det er ikke kolik

Selma er god til at græde. Ja, jeg vil faktisk våge at påstå, hun burde vinde en pris for det og måske også en pris for dårlig timing.

Morgen, middag og eftermiddag er hun blid som et lam. Omkring aftensmadstid vågner hun lige så stille op til dåd og når vi når til mors og fars sengetid, så kan hun rigtigt give den gas. Hun græder og græder. Ikke i flere timer i træk (altså ikke de tre timer om dagen, som er definitionen på kolik), men stadig i lang tid nok. Lang tid nok til at man bliver helt skør af at høre på det, samtidig med at den dårlige samvittighed melder sig med frustrationen over ikke at kunne gøre noget.

Mette kan prøve at amme hende, men det virker sjældent. Jeg kan prøve at gå rundt med hende på armen, men igen uden de store resultater. Noget tid efter hun begynder, stopper hun dog igen, lige så hurtigt som hun startede.

Om natten er hun sød igen. Hun vågner nogle få gange for at spise eller blive skiftet, men ellers er der ingen problemer.