torsdag den 8. september 2011

Nej, det er ikke kolik

Selma er god til at græde. Ja, jeg vil faktisk våge at påstå, hun burde vinde en pris for det og måske også en pris for dårlig timing.

Morgen, middag og eftermiddag er hun blid som et lam. Omkring aftensmadstid vågner hun lige så stille op til dåd og når vi når til mors og fars sengetid, så kan hun rigtigt give den gas. Hun græder og græder. Ikke i flere timer i træk (altså ikke de tre timer om dagen, som er definitionen på kolik), men stadig i lang tid nok. Lang tid nok til at man bliver helt skør af at høre på det, samtidig med at den dårlige samvittighed melder sig med frustrationen over ikke at kunne gøre noget.

Mette kan prøve at amme hende, men det virker sjældent. Jeg kan prøve at gå rundt med hende på armen, men igen uden de store resultater. Noget tid efter hun begynder, stopper hun dog igen, lige så hurtigt som hun startede.

Om natten er hun sød igen. Hun vågner nogle få gange for at spise eller blive skiftet, men ellers er der ingen problemer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar