fredag den 28. oktober 2011

Det er de små ting...

Vi er ved at komme godt på plads efter flytningen til Odense. Vi flyttede jo ind i et hus, hvor der skulle laves en "lille" smule, hvilket involver en svigerfar der bor på loftet (ja, hvem kunne have forudset det). Færdige er vi langt fra, men nu er der endeligt kommet styr på nogle af de små ting, som er så dejlige at have:

 Fordi, det er dejligt at have rent tøj.

 Fordi, det er dejligt ikke at skulle bruge tid på opvasken.

 Isolering under taget. Fordi, det er dejligt ikke at fryse.

Fordi, det er dejligt at kunne tage et bad.

tirsdag den 25. oktober 2011

Selma har (måske) vendt sig selv

... ok, helt realistisk er det nok ikke, men det er da en sjov tanke.

Da Mette tidligere i dag stod i køkkenet, med Selma på legetæppet og Smilla lavende hule på gulvet, havde Selma pludselig vendt sig. Det vil sige, hun lå rigtigt nok omvendt, men så er der jo den ukendte faktor: storesøster Smilla. Vi kunne ikke få ud af hende, om hun havde hjulpet lillesøster på vej, men hvis hun ikke havde... ja, så har Selma altså vendt sig selv.

mandag den 24. oktober 2011

Dagplejer fundet

I dag var vi på besøg hos endnu en dagpleje. Det gik godt. Hun var vældig sød og Smilla følte sig straks hjemme. Der var æblebåde sammen med de andre børn og en lille sød hund, som trunten kunne klappe. Hvad mere kan man bede om?

Der var hjemligt og børnene fik lov til at gå i det meste af privaten, samtidig med at vi havde en god kemi med dagplejeren. Det at hun kun er 10 minutters gang væk er jo også kun et plus.

Som I måske kan læse af ovenstående, har vi nu fundet pasning til Smilla.

torsdag den 20. oktober 2011

Sundhedsplejersken i Odense

I går fik vi besøg af en fynsk sundhedsplejerske (nu har vi jo også prøvet en århusiansk og en københavnsk). Hun var vældig sød, vi fik en fin snak og Selma blev målt og vejet.

Selmas mål er nu:

Hoved omf.: 40 cm
Længde: 63,5 cm
Vægt: 6.200 g

Sundhedsplejersken var helt tilfreds med trunten, hvilket jo ikke kom som en overraskelse, for hvad kan man næsten også være utilfreds med:)

mandag den 17. oktober 2011

Kan du gætte hvem jeg er...


Der er ikke noget som at gå på opdagelse i flyttekasser, der ikke har været pakket ud i mange år.

torsdag den 13. oktober 2011

Børnepasning i Odense

Vi vil jo helst have Smilla i en integreret institution, da det nu engang er nemmere. Hun er skrevet op, men udsigterne er ikke så gode. Vi har fået et tilbud hos en dagplejer og i morges begav vi os af sted, for at se hvad hun var for en.

Det tog 40 minutter at gå derover, hvilket jo er lige i overkanten. Dagplejeren var derimod sød og Smilla begyndte hurtigt at lege med legetøjet og en dreng, som blev passet der. Det var jo dejligt at se.

Vi sad i en god halv time og talte med dagplejeren, der virkede både sød og rolig, og blev kloge på denne pasningsform.

Vi endte alligevel med at takke nej til tilbudet, da der manglede nogle børn på Smillas alder. Nu håber vi så bare, at vi får et bedre tilbud.

tirsdag den 11. oktober 2011

Syg med sygt barn, det er da sygt

Heldigvis er det mig der er mest syg. Lægens konklusion var, at jeg har "en mærkelig afart af lugebetændelse. Som kold lungebetændelse, men det må vi jo ikke sige". Dog indbefatter min afart af "kold" lungebetændelse også høj feber om aftenen, men nu skal man jo ikke gå i detaljer.

Smilla derimod kæmper med et bygkorn, der ikke er sådan at kimse af. Faktisk har hun haft det i tre uger nu. Heldigvis har hun ingen umiddelbare gener af det, men det ser voldsomt ud. Lægen i København gav hende nogle øjendråber mod det, som ikke har hjulpet.

I går var både far og trunte til lægen og vi kom begge hjem med medicin. Smilla har fået piller og nogle nye øjendråber, så nu krydser vi fingrer.

lørdag den 8. oktober 2011

Anmeldelse: Grønflammeskoven

Lige inden vi rev teltpløkkerne op og flyttede til Odense dumpede der en bog til Smilla ind i postkassen.

Bogen hedder Grønflammeskoven og er en lydbilledbog. Ved første øjekast forestillede jeg mig at Smilla umiddelbart skulle have været et år mere, inden hun gav sig i kast med den, men vi gav den en chance.

Cd'en (desværre ikke en mp3 udgave, det havde været lettere) røg i computeren, Smilla hoppede op på fars skød og så startede historien. Smilla var straks fanget. Hun sad forbavsende stille og lyttede bare til fortællingen om en dreng, der er på jagt efter sin drage. Historien bliver afbrudt af nogle skønne sange, der byder op til dans. Hvis ikke lige Smilla var i dansehumør, havde hun dog svært ved at holde koncentrationen under sangene.

Smilla har nu både fået den hørt igennem og læst igennem, og hun taler stadig om den. "Skal vi ikke læse bogen med musik?", "Den med fingervingemanden?". Det må siges at være et komplement.

Smilla er nu 2 år og 4 måneder. og havde hun været et år ældre, vil jeg tro, hun sagtens kunne have siddet igennem bogen på én gang. Til børn på hendes alder vil jeg dog anbefale at dele den op i to eller tre dele, da den varer over en time.

I kan også læse en anmeldelse af Grønflammeskoven her:

http://www.bog-venner.dk/index.php/borneboger/152-gronflammeskoven-anmeldelse

tirsdag den 4. oktober 2011

Farvel til Ørestaden, goddag til Odense

Så er flytningen overstået og Internettet oppe at køre igen.

Da det efterhånden er længe siden, vi begyndte at pakke lejligheden ned, var afskeden ret nem. Faktisk føltes det som en lettelse, endelig at skulle sige farvel. Anderledes var det dog i torsdags, da Smilla havde sidste dag i vuggestuen.

Trunten har været rigtig glad for at gå der. Hun er blevet gode venner med både børnene og pædagogerne, så selvfølgelig var det lidt sørgeligt, at hun skulle sige farvel. På dagen havde hun boller med, som hun skulle dele ud og selve afskeden gik gnidningsfrit. Både Mette og jeg selv var oppe for at hente hende og Smilla gav pædagogerne et stort knus og sagde så pænt farvel.

Fredag morgen tog mine tre piger så toget til Odense, hvorefter jeg pakkede det sidste inden flyttefolkene kom lørdag.

Nu er vi så i Odense - vores nye (og teknisk set også gamle) hjemby.