søndag den 30. december 2012

Selma taler (lidt mere)

Det er jo ikke ligefrem fordi Selma er et lille sludrechatol (i hvert fald ikke i den forstand, at man kan forså hvad hun siger), men hun er begyndt at sige lidt mere.

Det helt store er, at hun nu kan sige: Mor. Hun har længe lavet en mor lyd, der dog også har betydet mad, men nu siger hun rent faktisk selve ordet. Det er da vidunderligt. Mette siger at Selma også en enkelt gang har sagt far, men det har jeg desværre ikke selv hørt endnu.

"Mere" er endnu et praktisk ord, hun kan sige... ikke at hun var svær at forstå før, med hendes insisterende håndbevægelser og råb, men nu er der da det rigtige ord på.

mandag den 24. december 2012

Glædelig jul



lørdag den 22. december 2012

Roskildesyge og juletræ

Denne uge skulle stå i julehyggens tegn. Mette holdt ferie fra arbejdet, så der skulle være rigeligt med tid til at nå det hele...

... men sådan gik det selvfølgelig ikke.

Nej, vi skulle lige gennem en omgang roskildesyge. Natten til Onsdag lagde Mette sig. Onsdag formiddag begyndte Smilla at kaste op. Vi lavede hurtigt en lille isolations afdeling i kælderen, men det var allerede for sent. Jeg blev syg torsdag, hvor Mette og Smilla heldigvis havde det lidt bedre.

Selma er den eneste, der er sprunget helt over. Hun har bare været glad hele ugen, men har selvfølgelig ikke været i vuggestue, da hun jo stadig har kunnet smitte andre.

I da, lørdag, er vi alle sammen oven på igen (det var vi sådan set i går). Så smittefaren er drevet over og Mette og Smilla er i byen på tøsetur - betyder god mad og købe gave til farmand.


Imens har jeg været nede for at købe et flot juletræ sammen med Selma. Det blev transporteret hjem under barnevognen. Man skulle næsten tro, de havde designet barnevognen til formålet.
Transport af juletræ.

mandag den 10. december 2012

Smilla bager

Smilla bager jødekager.
Ingen jul uden julekager. Her er Smilla i gang igen.

Oldemor skal lige have et tak for det fine forklæde. Det bliver brugt flittigt.

onsdag den 5. december 2012

Jul på kontoret

Så blev det også jul på kontoret. Min vidunderlige kone og ældste datter har lavet en flot juledekoration, som jeg nu har stående på mit skrivebord.

Det er da dejligt hele tiden at blive mindet om, at jeg er omgivet af nogle fantastiske piger.

mandag den 3. december 2012

Det sørme, det sandt, det julepyntning

Så blev det endelig december. Butikkerne har længe haft pyntet op og nu blev det også vores tur - dog med et sygt barn på den ene arm.

Selma har været syg hele weekenden - dårlig mave og 40 i feber, av, av, av. Det er hårdt at se på, men verden skal jo gå videre, især når der også er en storesøster, der skal tages hensyn til. Vi havde lovet, at der skulle pyntes og julehygges og det blev der selvfølgelig også.

Faktisk blev der julehygget til den store guldmedalje, på trods af den syge lillesøster- som heldigvis også havde det sjovt indimellem.


Smilla laver adventskrans, samt grankrans til hoveddøren, sammen med Mette. Det er et stort arbejde, men også et hyggeligt et.

Da vi stod på søndag, var der sne overalt. Det skulle selvfølgelig udnyttes. Her bygger Smilla en snemand i haven.
Det færdige resultat.


Smillas kælk har stået omme i haven siden sidste vinter, hvor den stort set (hvis overhovedet) ikke blev brugt. Nu havde det sneet, så skulle der selvfølgelig også kælkes.

Smilla på vej ned ad bakken.

Selma fik allernådigst lov til at låne storesøsters kælk. Hun nød det da også et øjeblik - men på grund af at hun er syg, har hun let til gråd, så det var også kun et øjeblik.

Velkommen til vores hjem - her jules der.

fredag den 30. november 2012

Paradisæblesnaps og solbærsnaps

Hvad i alverden skulle vi dog bruge alle de paradisæbler til, som voksede ude på vores lille fine træ? Og hvad med solbærerne i fryseren?

Snaps selvfølgelig (dog ikke dem alle sammen, Mette har også lavet paradisæblegelé).

Det kan godt være, at mine blogindlæg som regel handler om mine vidunderlige piger, men farmand her skal da også lige kunne vise mine fine flasker frem:

Lad der blive snaps.... om et år.
 Hvis I selv får lyst til at prøve, så er opskriften her:

Paradisæblesnaps:
Skyld paradisæblerne og skær dem i halve. Put dem i fryseren og når de er frosne, tages de igen op og puttes i et lufttæt glas. Herefter fylder du op med snaps (helst på 40%).

Så kommer den svære del. Nu skal de stå sådan i cirka 2½ måned. Derefter filtreres det og snapsen hældes på en flaske. Den skal nu igen hvile i min. en måned (meget gerne længere), inden der er snaps.

Solbærsnaps
350 g modne solbær (må gerne være frosne, men ikke et must), 150 g sukker og en halv flaske snaps kommes i et glas, hvor det nu skal stå i et par måneder. Herefter filtreres det, f.eks. gennem et kaffefilter. Lad derefter snapsen stå i en måneds tid (gerne længere), inden du tager hul på den.

Jeg regner med at de flasker, som jeg nu har startet på, skal være til julen 2013.

Og så skal I da også lige have et billede af Mettes kreation. Her står paradisæblemosen og drypper igennem et klæde lige så stille - inden det bliver til paradisæblegelé.

mandag den 26. november 2012

Jeg glæder mig i denne tid...

Ok, julesneen er ikke faldet endnu, men juletiden er alligevel lige så stille gået i gang.

Julepyntningen venter vi med til d. 1. december, men vi var alligevel til to julearrangementer i weekenden.

Lørdag blev det store juletræ på Flakhaven, samt resten af julebelysningen i Odense, tændt. Det skulle vi da se sammen med resten af byen, der havde fået samme ide. Der var et hav af mennesker og selvom vi kæmpede os frem i menneskemængden og Smilla sad på mine skuldre, kunne vi kun lige præcis få et glimt af juletræet. Derfor blev vi der ikke så længe. Til gengæld cyklede vi hjem og spiste flæskesteg til aftensmad og æbleskiver til dessert.

Søndag var vi til julemarked. Vi kom lidt sent af sted, da Selma lige skulle vågne fra sin middagslur. Der var to markeder at vælge imellem - det ene i den lokale kirke og det andet i det lokale brugerhus. Vi startede i sognehuset ved kirken, men der var der ingen mennesker tilbage, så vi cyklede videre til brugerhuset, hvor der stadig var julestemning.

Vi fik forøget mængden af julepynt på markedet, hvor Smilla også fik lov til at vælge noget julepynt til sit værelse. Derefter var der æbleskiver og gløgg, sidstnævnte dog kun til mor og far. Det var super hyggeligt og jeg er sikker på, at dette besøg er starten på en tradition.

fredag den 16. november 2012

Lanternefest

I går var vi til Lanternefest i Smillas og Selmas børnehave/vuggestue.

Alle børnene havde malet på et glas, som de havde med hjemme fra og lavet en lanterne ud af det. De store børn fik et rigtigt fyrfadslys i den mens vuggestuebørnene fik et på batterier.

Vi mødtes på legepladsen, hvor børnene fik deres lanterner og så gik turen ellers rundt i kvarteret. De levende lanterner lyste op og børnestemmerne sang:


Lanterne, lanternesol og måne og stjerne
Skin nu højt mit lys
Skin nu højt mit lys
Skin nu højt min lille lanterne


Smilla gik selv, mens Selma blev kørt i klapvognen. Vi gik en tur rundt om blokken - børn og voksne - og endte samme sted som vi begyndte.

På børnehavens legeplads var der nu dækket op til fest - te/kaffe, saftevand, mandariner og havreflager - sådan skal det gøres. Både børn og voksne hyggede sig.

Tak for et flot arrangement.





tirsdag den 13. november 2012

Leverpostej

Ja, så gik der altså leverpostej i den. Den ene dag tager den anden og pludselig er der gået en masse tid. Arbejde, børnepasning, familiebesøg og forfra igen. Så bliver bloggen desværre ikke lige prioritetet, som den selvfølgelig bør.

Men, men, men... vi har det nu alle sammen godt.

Smilla er glad for sin børnehave og fortæller glædeligt om sine oplevelser når hun kommer hjem.

Ligeledes er Selma glad for vuggestuen. Hun kan jo ikke fortælle om det, men hver gang jeg henter hende, fortæller pædagogerne at dagen har været som den sidste: Selma har været glad, der har ikke været nogle problemer, hun har spist og sovet godt... Altså er alt bare fryd og gammen.

fredag den 2. november 2012

Selma siger "bog"

Selma har længe været god til at kommunikere. Faktisk har vi den teori, at hun ikke er begyndt at bruge sproget så meget endnu, fordi der jo ingen grund til det er. Vi forstår hende godt, når hun bare peger.

Noget sprog har hun dog længe haft. Hun kan sige hej, tak, mamamamamamamama (hvilket jo ikke er et rigtigt ord, men det betyder, at hun er sulten). Det hun indtil videre har kunnet sige har dog været reaktioner, på noget der sker.

Nu har Selma for første gang identificeret et fysisk objekt ved brugen af et ord, nemlig: Bog.

Onsdag i denne uge kom hun op til mig på kontoret. Pegede på den bog, som hun havde i hånden og sagde det magiske ord.

Er det ikke fantastisk? Min datter kan sige: Bog!

Det er lidt svært at beskrive i skrift, men i øjeblikket var det kæmpe stort. Det var en stor begivenhed. Jeg kunne mærke, at der var sket noget vigtigt.

Selma er ingen baby længere, hun er en stor pige.

tirsdag den 30. oktober 2012

Overgangen til vintertid

Så skulle vi igennem det igen. Overgangen til vintertid, eller som børnefamilier kalder det: Total kaos, trætte børn, trætte forældre, minus overskud og ingen rutine.

Heldigvis varede det ikke så længe denne gang. Søndag morgen vågnede pigerne som de plejer, altså kl. 6 (sommertid) - kl. 5 vintertid! Sådan er det. Søndagen gik så med at vende dem til en helt ny rytme. De blev begge hurtigt trætte, men fik ikke lov til at sove med det samme. Og når de blev sultne, måtte de også vente. Vi blev jo nødt til at skubbe deres rutiner, så den passede til klokken.

Mandag var et mareridt. Igen var pigerne trætte. Smilla sov længe, men Selma vågnede til sommertid - altså klokken 5. Både Mette og jeg selv var småsyge og det gjorde det ikke ligefrem nemmere at tage sig af pigerne, der dagen igennem var overtrætte.

I morges, tirsdag, havde vi så en normal morgen. Pigerne er akklimatiseret. Så nu håber vi bare, det fortsætter.

fredag den 26. oktober 2012

Selma tager sko på

Så er der endelig lidt til de tålmodige (det er jo alt for længe siden det sidste indlæg). Der er nu heller ikke sket så meget. Selma har fundet ud af, at hendes nye vinterstøvler bare er det bedste legetøj:


Imens Selma tager støvler på, læser Smilla avisen:

Man skal jo lige have styr på de vigtigste erhvervsnyheder.


fredag den 5. oktober 2012

Farvel til dagplejen, Goddag til vuggestuen

Hvor sker der meget.

Fredag i sidste uge stoppede Selma som planlagt i den private dagpleje Rasleægget og i mandags startede hun så i vuggestuen i den samme integrerede institution, hvor Smilla går i børnehave. Hverdagen skulle nu gerne blive lidt nemmere, når begge piger skal bringes og hentes samme sted. Og det er jo også en stor forbedring at børnehaven/vuggestuen kun ligger 300 meter væk, hvor Rasleægget ligger 3 km væk.

Afslutningen gik uden det store tjubang. Selma er jo heller ikke så gammel, så hun forstod selvfølgelig ikke, at det var sidste gang, hun var der. Mette havde bagt nogle minipizzaer, som tak fordi, de havde passet så godt på vores datter. Selma og hendes forældre har været enormt glade for at være der, men det bliver bare meget nemmere, når nu Selma er flyttet. Fordelene er mange: Det er hurtigere at aflevere/hente, storesøster og lillesøster går samme sted og kan derfor bruge hinanden, overgangen til børnehave bliver nemmere og ikke så stor en omvæltning.

I mandags startede trunten så indkøringen. Planen var, at jeg skulle køre hende ind, men nu er vi jo en typisk børnefamilie og så kan det ikke betale sig, at lave alt for mange planer. Farmand her lå syg med tandpine og derfor endte indkøringen med at blive et fælles projekt.

Mandag var vi begge med Selma på besøg. Vi var der i ca. en time, mens alle børnene var ude på legepladsen. Selma var stille til at starte med, men tøede lige så stille op og begav sig længere og længere væk fra sine forældre, der stod og talte med en pædagog. Da Selma var ved at være godt træt, tog vi hende med hjem igen.

Tirsdag og onsdag var det Mette, der alene stod for indkøringen, da jeg var indisponibel grundet horrible smerter (jo, det gjorde altså virkeligt ondt). Begge dage gik fantastisk. Tirsdag var Mette med hele dagen, men onsdag var hun der kun om formiddagen, hvorefter aftalen var at Selma skulle sove i vuggestuen og så ville de ringe, når hun vågnede. Det gjorde de omkring kl. 13.

Torsdag afleverede jeg Selma 8.30 og hentede hende igen efter middagsluren kl. 13. Hun havde haft en fantastisk dag og så ud til at nyde de nye omgivelser og mennesker.

I dag, fredag, afleverede jeg hende så i morges og henter hende først omkring kl. 15, samtidig med hendes storesøster. Nu er trunten kørt ind - helt uden problemer. Faktisk ser hun ud til at have det rigtigt godt i vuggestuen. Det er sådan noget, der varmer en fars hjerte.

lørdag den 22. september 2012

Åbent hus hos Odense Brandvæsen

Smilla har længe sagt, at hun vil være brandmand (eller skraldemand) når hun bliver stor - og så har vi vel alle (læses: farmand) en lille fascination af faget. Så da Odense brandvæsen i dag havde åbent hus drog den lille familie af sted. Sikken et arrangement det var...

Bussen gik nærmet lige til døren og vi blev mødt af en vrimmel af menneske, som alle skulle det samme som os. På parkeringspladsen kunne man komme ind i en stigebil, op i en båd (fra dykkerkorpset), sidde på en politimotorcykel og komme ind i en politibil. Smilla var klar til det hele.

Ved motorcyklen var der kø (ikke fordi børnene ville sidde der længe, men fordi forældre/bedsteforældre skulle tage en masse billeder). Smilla ville selvfølgelig også op på den og det skulle prinsessen da bare. Halvvejs igennem køen, blev vi genet væk, da en brandbil med udrykning hurtigt skulle af sted - så kom virkeligheden tæt på, hvilket kun gjorde arrangementet mere interessant.

Alt dette var dog kun begyndelsen. Bag selve brandstationen, på uddannelsescentret, kunne man se en brand blive slukket, se en redningsauktion, samt meget mere. Hovedattraktionen, når det kom til Smilla, var dog en hundeopvisning. Hvor prinsessen dog elskede det. Hun var fascineret af hvad de kunne og nød til fulde at klappe dem bagefter.


Selma var selvfølgelig også med. Hun sad i klapvognen, men var enormt træt og faldt til sidst i søvn. Det var nu også mest en udflugt for den store (og hendes forældre). Jeg er til gengæld helt sikker på, at vi vender tilbage igen næste år og til den tid, får Selma nok også noget ud af det.




mandag den 17. september 2012

Så er det fars tur

Så er Mette startet på arbejde. Hun pendler til København og er derfor tidligt af sted om morgenen. Altså er det nu min opgave at få pigerne i tøjet, lave morgenmad og aflevere. Det blev gjort med fuldt overskud i morges.

Først vågnede Smilla. Her var der tid til lidt leg i stuen, inden lillesøster vågnende, så vi sammen kunne spise morgenmad. Herefter fik de tøj på, børstet tænder og så var det ellers af sted. Jeg cyklede med pigerne i cykeltraileren. Først blev Selma afleveret og derefter Smilla. To glade, vidunderlige piger.

Om et par timer, skal jeg så hente igen. Farmand kan også.

torsdag den 6. september 2012

Gymnastikpige

Mangen engang har vi talt om hvad Smilla skulle gå til - altså hvilke fritidsinteresser, hun skal have. Vi har for eksempel talt om ridning, men gymnastikken vandt, da trunten ganske enkelt elsker gymnastik.

Sidste år gik jeg jo til far/datter gymnastik med hende og det var som tidligere beskrevet en stor succes. Det var desværre en oplevelse, der kun varede en sæson, men Smilla har hele sommeren over gået og spurgt, hvornår hun skulle starte igen. Altså fandt vi et nyt sted, hvor hun kunne starte til gymnastik.

I onsdags startede hun så til mini-mix gymnastik. Denne gang er det uden forældre, så det bliver lidt spændende. Første gang var vi dog også med - ligesom alle de andre forældre. Der var enormt mange mennesker - børn, forældre, bedsteforældre og andet godtfolk. Hele salen var fyldt.

Sidste år var der måske 10 børn og 10 voksne - i år bliver det noget helt andet. Heldigvis tog Smilla det godt, selvom hun jo aldrig har været så god til mange mennesker. Det meste af tiden kunne Mette og jeg sidde på sidelinjen og ellers bare nyde at se trunten, der løb rundt og havde det sjovt. Det er ganske enkelt allerede en succes.

Desværre havde jeg ikke gået kameraet med, men det kan være der kommer nogle billeder senere.

mandag den 3. september 2012

Selmas første sko


Så går Selma for alvor og selvfølgelig kræver det nogle sko. Ifølge truntens mor, er det vigtigt at de er meget dyre (sådan skal det bare være) - heldigvis ser de også ud til at være gode at gå i. Selma er i hvert fald ovenud glad for dem.


søndag den 2. september 2012

Halløj på væddeløbsbanen

Én lørdag - to udflugter.

Først var Smilla og jeg til Bamsebio i biografen - igen. Som altid var det super hyggeligt og det er jo også ved at være en hel far/datter tradition.

Efter middagsluren drog hele familien til væddeløbsbanen (Royal Canin Arena i Odense), hvor der var et stort familiearrangement. Hverken Mette eller jeg har været der før, men vi fandt det alligevel hurtigt. Vi var langt fra den eneste børnefamilie, der havde fået den idé, og da vi ankom var der allerede en lang kø ved ponyerne, hvor børnene kunne blive trukket af en hest. Det skulle Smilla selvfølgelig prøve, så vi stod i køen og endelig blev det Smillas tur. Trunten nød turen rundt på banen.

Det var kun den første del. Derefter skyndte vi os over i kø nummer 2. For enden af denne stod en kvinde, der lavede ballondyr. Sådan en skulle Smilla da også have. Imens vi stod i køen, havde Smilla rigeligt med tid til at spekulere over, hvilken slags ballon, hun skulle have. Her bevægede vi os over alt fra giraffer og kænguruer til sværd samt en croissant. Da vi kom frem, blev resultatet imidlertid en abe, mens lillesøster Selma fik en blomst. Endnu en succes.



Vi sluttede af med en gratis is til børnene, og så gik turen hjem, efter en lang dag for især Smilla, der dog nød hvert et sekund af den.

fredag den 31. august 2012

Sut? Nej tak, far!

Selma har hele sit liv fundet trøst i sin sut. Det var den, der kunne få hende ned igen, når verden blev for meget og det var den, der om natten fik hende til at sove.

Da jeg søndag aften i sidste uge gav hende sutten ved sengetid, spyttede hun den ud igen. Jeg gav hende den igen og ud røg den - tredje gang var heller ikke lykkens gang. Jeg fandt en anden sut - samme resultat. Mærkeligt. Jeg lagde trunten ned i hendes seng, sagde godnat og gik. Hun klynkede lidt, men faldt inden længe i søvn.

Nu er der gået en uge og hun har ikke villet tage sutten en eneste gang, og har til syndeladende ikke brug for den. Det er som om, hun bare har besluttet sig for, at den ikke længere dur. Sut? Nej tak, far!

Har der så været en stor reaktion på denne tit store omvæltning i et barns tidlige liv? Nej, der har ikke været den store reaktion. Selma er lidt længere tid om at falde i søvn om aftenen (nu tager det 5-10 minutter, hvor det før tog ét minut, så jeg klager ikke). Hun vågner nogle gange om natten, men det gjorde hun nu også før, så jeg vil heller ikke her påstå, at der er den store forskel. Som regel skal man bare lige ind til hende og ligge hende ned igen, hvor hun før skulle have sutten.

Min lille prinsesse har ganske enkelt bare besluttet at sutten, vil hun ikke længere bruge.

søndag den 26. august 2012

Selma går


Selma gik hele weekenden. Hun kravlede stort set ikke og hun er efterhånden blevet rimelig sikker på benene.

lørdag den 25. august 2012

Udflugt til Madsbyparken

Hele weekenden var den lille familie på besøg hos mormor og Bent i Taulov. Herlig weekend - med udflugt til Madsbyparken i Fredericia, hvilket altid er en succes.


Vildere, vildere...

Vi tog tidligt af sted lørdag morgen, hvilket var heldigt for et par timer senere begyndte det at regne, og det blev kun værre. Heldigvis fik vi et par gode timer, hvor både Smilla og Selma nåede at have en fest. Der blev gynget, rutsjet og Smilla viste sig at være en ørn til at køre moon-car.

Her kommer jeg!


fredag den 24. august 2012

Selma - den vidunderlige nummer 2

Da jeg for tre år siden oprettede Farmands blog, var det for at skrive om livet som far og for at fortælle verden om min vidunderlige datter Smilla. To år efter vidunderet kom til verden, kom der endnu en lille prinsesse - endnu et lille vidunder.

Det svære ved at være barn nummer to, er at forældrene tager mange ting for givet. Hver eneste gang Smilla kunne noget nyt, var det det største i verden. Når Selma kan noget nyt, så lægger vi da mærke til det, men det fylder ikke så meget. Det er nok bare ikke så overraskende mere. Derudover er der jo også en storesøster, man skal dele opmærksomheden med. Det er nok lidt utaknemmeligt at være nummer to. Det er nok også grunden til, at Selmas små/store skridt ud i verden ikke fylder lige så meget på bloggen, som Smillas gjorde.

Ikke desto mindre, er Selma vokset meget hurtigt og hun kan nu enormt meget. F.eks. kan hun gå. Ikke at det er noget nyt. Faktisk har hun kunnet gå i flere måneder, hun har bare ikke gjort brug af det så meget. Nu kan hun dog styre det ret godt. Alligevel kan hun stadig godt lide at kravle, så det bruges nu også meget til at komme frem.

Hun er endnu ikke begyndt at tale rigtigt, men hun har alligevel fundet flere lyde, som har en egenlig betydning. Det betyder at vi nu kan kommunikere med hende og få respons. Hun er dygtigt til at gøre opmærksom på, hvad hun vil og hun forstår det meste af, hvad vi siger til hende. Det er nu dejligt.

Selma er generelt en velfungerende og glad pige. Faktisk er hun sjældent i dårligt humør (men når hun er, er man heller ikke i tvivl!). Hun smiler dagen lang og elsker at putte sig ind til sin mor eller far - det er det bedste i verden.

lørdag den 18. august 2012

Odense blomsterfestival

I år stod blomsterfestivalen i børnenes tegn, så selvfølgelig skulle vi derind med Smilla. Temaet var nordiske børnebogsforfattere - mere præcist: Astrid Lindgren, Thorbjørn Egner og så selvfølgelig H.C. Andersen (som Smilla i længere tid har kaldet Fru Andersen, hvorfor ved jeg ikke helt).

Vi tog bussen derind, med Selma i klapvognen. Planen var at tilbringe formiddagen ved blomsterfestivalen og så tage hjem til frokost. Vi håbede dermed at undgå den værste varme, men selvom dagen godt nok blev endnu varmere, så vil jeg ikke ligefrem kalde formiddagen for kølig.





Det var et flot arrangement, helt i børnehøjde. Vi startede med at se et show med Pippi Langstrømpe, der godt nok på svensk, men Smilla var alligevel helt optaget. Det var jo den "rigtige Pippi" - som hun sagde. Det var nu også et flot show, hvor der blev sunget og klatret rundt på Villa Villekulla.

Derefter krævede varmen en stor is efterfulgt af sange fra Kardemomme by præsenteret af ingen ringere end Politimester Bastian. Sangene var på norsk, men igen, det virkede ikke som om Smilla ænsede det. Hun sad bare på sin mors skuldre, spiste sin is og lyttede til alle sangene.

Flakhaven var fyldt med blomster og figurer fra børnebøgerne. Smilla genkendte Pippi, røverne fra Kardemomme by og Gamle Tobias oppe i sit tårn - alle de figurer, som ikke lige vakte genkendelsens glæde, var også et stort hit.

Ved siden af Domkirken, var der slået et stort telt op, hvor børnene kunne lege med Lego (et stort hit for Selma), få balloner og lære om natur, genanvendelse med mere. Her var der opstillet en mini-genbrugsplads, hvor børnene kunne køre rundt med en trillebør fyldt med affald, som skulle sorteres rigtigt. Det var lige noget for Smilla. Hun startede fra en ende af og så blev der ellers sorteret. Da hun var færdig, ville hun straks prøve igen.

mandag den 13. august 2012

Selma, 1 år

I går oprandt den store dag. Selma fyldte 1 år. Det er næsten ikke til at tro. I går var hun bare en lille baby, der lå og kiggede med sine store øjne. Nu kravler, går, griner og kommunikerer (med sit eget sprog) hun. Hun er efterhånden blevet en stor prinsesse.

Fejret blev hun da også. Den nærmeste familie kom, hvilket betød, at huset var fyldt med mennesker. Hvor bliver man hurtigt mange. Dagen var en succes. Både Selma og Smilla nød opmærksomheden og Smilla havde været ude at købe en gave med sin mor, til sin lillesøster. Smilla fik dog også selv et par storesøstergaver. Så er det jo ingen sag at fejre sin lillesøster.

lørdag den 11. august 2012

Vores nye hobbit legehus

Så er der dømt Ringenes Herre stemning ude i haven. Længe har vi ledt og søgt efter det perfekte legehus til pigerne og da jeg så dette, var jeg solgt. Bestilt i Holland, leveret til Odense og nu endelig samlet (af flere omgange - det var ikke bare lige gjort).

Legehuset/hobbitboet har fået plads bagerst i haven, hvor det står omkranset af hæk og træer. Straks efter vi havde skruet de sidste skruer i, flyttede Smilla ind. Godt nok er der endnu ingen møbler derinde, men det er jo det, som man har fantasien til. Efter planen, skal der være et legekøkken derinde og det er jeg helt sikker på nok skal blive en succes.

Det er pt. kun et par timer tiden, det blev samlet og Smilla har allerede fået stor glæde af det. Det er jo også fantastisk at have sit eget lille hjem, som man selv må bestemme over. Og så er der oven i købet en lås på døren (som heldigvis også kan åbnes udefra).






torsdag den 9. august 2012

Madpakke cirkus

Med to børn i institution, savner jeg mulighederne i Ørestaden. Når Smilla blev afleveret, skulle hun ikke have mad med. Nej, der var anset køkkenpersonale, der lavede mad til alle børnene - det var nylavet mad (som børnene tit var med til at lave) og det var økologisk. Hvad mere kan man bede om.

Nu er det noget helt andet. Maden skal vi selv stå for. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at vi i Ørestaden også betalte mere for institutionen, men nu er det jo heller ikke gratis, selv at lave madpakkerne. Den mere relevante forskel ligger nok i at Smillas gamle institution var noget større og det giver jo nogle flere muligheder.

Nok brok over forskellene. Nu er vi her og det betyder madpakkelavning. Den nemme løsning er selvfølgelig en flad leverpostejmad, men nu vil vi jo gerne have at pigerne skal spise varieret.

Smilla og Selma skal have to madpakker med hver. En til frokost og en til eftermiddagsmaden. Derudover skal Smilla have ét stykke frugt med, som bliver skåret i stykker og delt ud, sammen med de andre børns frugt. Det er altså fire madpakker + frugt, der skal laves hver dag. Med i madpakkerne er der f.eks. rugbrød, pølsehorn, gulerødder, agurk, ærter... Sikken et arbejde.

mandag den 6. august 2012

Bamsebio

I weekenden var der igen Bamse i biografen. Det har tidligere været en stor succes og Smilla taler jævnligt om de gange, hun har været derinde. Altså skulle vi selvfølgelig i biografen igen.

Det er nu også et genialt koncept. Børnene bliver introduceret for biografen og man behøver ikke at have dårlig samvittighed over larm, tale og renden rundt på gangene. Sådan er det jo bare, at være i biografen med små børn.

Smilla er dog rigtigt god til at være i biografen. Hun sad helt stille i en hel time og fulgte bare med i de to afsnit om DRs gule bjørn. Det er virkeligt vidunderligt at se hendes store øjne og glade udtryk, når hun sidder og følger med i noget, som interesserer hende. Det er en fest.

onsdag den 1. august 2012

Når jeg bliver stor

Smilla har lige proklameret, at når hun bliver voksen, vil hun se ud som kvinden på billedet og være brandmand.

Jeg er sikker på, hun bliver populær på brandstationen.


Første dag i børnehaven

Et børnehavebarn.
Så fik jeg lige et børnehavebarn. Vildt. Smilla er blevet uhyggeligt stor, uhyggeligt stærkt. Jeg kan slet ikke følge med.

I dag startede trunten i børnehave. Første dag foregik stille og roligt. Hun kom til samlingen kl. 9 og var der til efter frokost. Mette var med og hun skal også være med i morgen. Dagen gik over al forventning.

Smilla er allerede faldet til. Hun legede med de andre børn og var modig nok til at spørge, om de ville lege. Hun fandt hurtigt en pige at lege med, som også havde været der, da vi inden sommerferien fik en rundvisning. Da hun jo mest har leget for sig selv i dagplejen, grundet manglen på jævnaldrende børn, havde vi ellers lidt frygtet, at hun ville fortsætte sin aleneleg, men hun nød virkeligt at have nogle andre at lege med.

Dette er et nyt kapitel i Smillas liv og jeg er sikker på, at det bliver et godt et af slagsen.

lørdag den 28. juli 2012

Hjælp, jeg har fået en klatrer

Se, far!
Trapper har Selma helt styr på. Hun kravler så nemt som ingen ting hele vejen op. Først op til soveværelset, så videre op til Smillas værelse og er dørene lukket, så fortsætter hun op til Mettes kontor. Hvor svært kan det være? Trunten er begyndt at fange, at vender hun sig om, så kan hun også komme ned igen.


Jeg kan også nå bøgerne.
Nu har hun imidlertid også fundet ud af hvordan man kommer op i sofaen og i lænestolen (og heldigvis også ned ned). Problemet opstår, når hun bruger lænestolen som sprængbræt til reolen (der er væltesikret).

Nu er der ingenting, der kan stoppe hende. Det er startet. Nu kan jeg blot gå og vente på, at hun lærer at flytte ting, så de kan bruges til at nå det næste med.

Hjælp!


onsdag den 25. juli 2012

Blærebetændelsen afblæst

En kort, men dejlig nyhed. Smilla har alligevel ikke blærebetændelse. Mette har lige talt med lægen, som fortalte, at prøven var negativ.

Forbedring, havehygge og vandkamp

Badeglæde.
Så kom sommeren til Danmark. Heldigvis, har Smilla på mirakuløs vis fået det bedre. Allerede i går eftermiddags var hun næsten som rask. Om morgenen havde hun det ellers rigtigt skidt, men så forsvandt både feber og hovedpine.

Så skulle man da også være et skarn, hvis ikke man kunne nyde sommeren. Soppebassinet, som indtil videre har ageret boldbad i stuen, blev tømt for bolde og kom udenfor. Så skulle der leges med vand.

Begge trunter har vist sig at være nogle rigtige vandhunde. Det betød også, at kom jeg for tæt på vandet, blev der kastet med det. Der var dømt vandkamp. Hvem vandt? Ingen. Vi var i hvert fald alle godt våde!

tirsdag den 24. juli 2012

Blærebetændelse, av, av, av

Det ser i hvert fald ud til at gøre ondt. Smilla har fået blærebetændelse og det er den rene elendighed. Hun spiser ikke, drikker ikke, kaster op og hun har haft 40 i feber. Det gør næsten lige så ondt at se på det, som hun har det.

Som om dette ikke var nok, har Selma også lige haft feber. Teorien er, at begge piger har haft en virus, men virusen, og dermed feberen, ser ud til at være aftagende. I går var alting kaos, men i dag har Selma det bedre igen. Smilla er til gengæld helt til rotterne.

Mette var i går ved lægen med pigerne, og lægens teori var blærebetændelse, men det endelige resultat får vi først i morgen. Smilla har dog allerede fået noget medicin. Problemet er bare, at det er piller. Hver gang hun kommer i nærheden af dem, kaster hun op. Måske kan hun få noget andet medicin, når resultat kommer i morgen. Hvis ikke, så taler vi en indlæggelse med drop.

Det vil bare være helt forkert at se min lille prinsesse i sygesengen. Så jeg håber virkeligt, at vi snart kan få medicinen i trunten, eller at det slet ikke er blærebetændelse.

søndag den 15. juli 2012

Legoland, regnvejr og julegaver

Smilla beundrer en bjerglandsby.
Smillas ene oldemor fik en tur i Legoland med børnebørn og oldebørn i fødselsdagsgave. I går var så dagen, hvor vi skulle af sted. Vejret var ikke helt med os, men sådan er det jo at planlægge længere tid frem i det danske sommervejr. Vi fik alligevel det bedste ud af det.


Smilla med en af dagens højdepunkter.
Vi var fremme ved åbningstid, mødtes ved indgangen og så var vi i Legoland. Farmand her, er nærmest vokset op i parken, men det er nu ca. 15 år siden jeg sidst har været der, så dette var en stor oplevelse. Tænk at være i Legoland igen!

Aftensmad.
Jeg var dog ikke, heldigvis, den eneste, der havde det sjovt. Hele familien så ud til at have en god dag, ikke mindst Smilla, der fandt noget spændende, hvor øjet kiggede hen. Legofigurerne var et hit, men også forlystelserne, var hun helt vilde med. Hun prøvede både Kålormen og kanoerne og nød også de mere stille ture som børnekarrusellen, som blev prøvet to gange.

Selma kunne selvfølgelig ikke prøve det store. Alligevel var hun i godt humør hele dagen og der var da også tid til at lege med lidt Duplo. Det var en succes.