lørdag den 21. januar 2012

Romantisk aften uden børn - et håb

Det er ikke mange friaftener man får som småbørnsforældre, så når muligheden er der, så tager man den selvfølgelig. I dag kom muligheden og tog den, ja, det gjorde vi.

Smilla og Selma  blev placeret hos moster Heidi til aftensmadstid, hvorefter Mette og jeg begav os ud til Rosengårdcentret, hvor vi spiste og tog i biffen for at se Løvernes Konge i 3D (åh, barndommens nostalgi).

Efter filmen havde Mette modtaget en sms, hvori der stod at prinsesserne sov deres skønhedssøvn, så vi kunne roligt slappe af. Vi var dog ikke meget andet end lige kommet hjem, da det brændte på. Selma havde grædt i 20 minutter, så fluks var Mette oppe på cyklen.

Her sidder jeg altså på vores børnefri aften og skriver blog indlæg:(

Mette har lige ringet og fortalt at Selma er faldet til ro, så hun vil prøve at komme hjem igen. Måske vi alligevel får en nat uden gråd. Jeg håber...

2 kommentarer:

  1. Lyder skønt! Altid dejligt med lidt pasning, så livet ikke går helt i stå :-) Vi får børnene passet i ny og næ, hvilket giver super meget ro for os som familie!
    - Løvernes Konge, en ren klassiker :-)

    SvarSlet
  2. Ja, det er helt sikkert vigtigt at få dem passet engang imellem.

    Og Løvernes konge er nu så hyggelig.

    SvarSlet