onsdag den 29. februar 2012

Selma kravler på trapper

Beviset på, at vi ikke kan efterlade hende uden opsyn:


mandag den 27. februar 2012

Selma kravler, laver armbøjninger, sidder og går... næsten

Min lille, lille baby bliver meget hurtigt en stor, stor pige. Selma vokser og vokser.

Selma er en lille baby. Jeg blinker.. hun kryber. Jeg blinker... hun løfter selv numsen. Jeg blinker... hun kravler. Jeg blinker... hun sidder op. Jeg blinker... hun forsøger at rejse sig. Jeg blinker...

Selma er min lille pige, men hvor går det dog stærkt. Jeg stakkels far, kan slet ikke følge med.


onsdag den 22. februar 2012

Pandekagedag

Pandekagedag skal da fejres. Altså var det frem med panden og så skulle der ellers vendes pandekager i luften.

Mor lavede dejen, Smilla helte den på og da de var færdige, spiste vi dem alle.

Som altid er det dejligt med små projekter sammen med Smilla. Der er nu ikke noget som en "familiehyggestund".

Søndag til tirsdag var Smilla hjemme ved sin farmor. Det var længe. Men fordelen ved et sådan fravær er, at man finder ud af hvad der betyder noget. Smilla manglede og hvor var det dog skønt at få prinsessen tilbage igen. Hun spiste hele tre pandekager med et stort syltetøjssmil - vidunderligt.

onsdag den 15. februar 2012

Far/datter gymnastik

I går var jeg til gymnastik med Smilla for tredje gang. Det var en ren fest og jeg blev bekræftet i at det er en enormt god ide. Det er vidunderligt at have lidt far/datter tid. Der er nu noget særligt over at det er noget vi to skal sammen. Derudover er det også godt for Smilla.

Smilla er en forsigtig pige. Når hun kommer til et nyt sted, skal hun altid lige se personer og omgivelser an. Første gang vi var til gymnastik, var hun meget forsigtig. Anden gang blødte hun lidt op. Og i går havde hun en fest. Hun løb, hoppede, gik trillebør, kravlede i ripper og meget mere. Jeg kan næsten ikke vente til næste gang.

fredag den 10. februar 2012

Èn uge - to dagplejere

Sikken en uge. Da jeg mandag morgen havde kæmpet mig op til Smillas dagplejemor (i meget koldt vejr), måtte jeg erfare at hun var blevet syg. Altså gik vi tilbage igen (stadig i meget koldt vejr). Æv. Vi fik ringet til dagplejecentret som fandt en gæstedagpleje til trunten allerede samme dag. Mette afleverede og trunten havde en skøn dag.

Gæstedagplejen var dog uden for den gruppe som Smilla normalt går i og da hun skulle i legestue tirsdag, besluttede vi at holde Smilla hjemme. Trunten er ikke så god til mange nye mennesker og hun ville jo ikke kende nogen der.

Onsdag kunne hun af uviste grunde ikke komme op til den dagplejemor, hvor hun var mandag, altså blev hun sendt til en ny gæstedagpleje. Der har hun så været onsdag-fredag.

Heldigvis har Smilla været glad for at være begge steder. Men jeg håber nu alligevel, at Smillas egen dagplejemor er rask på mandag, så Smilla kan komme tilbage til de faste rammer.

søndag den 5. februar 2012

Snelege

Jeg må indrømme, at da jeg i sidste uge vågnede op, kiggede ud af vinduet og se det hvide tæppe, der lå over alt, så var min første tanke ikke: Åh, hvor dejligt. Det var nok snarere: Åh nej, nu skal der skovles sne. Sikke dejligt det er, at være blevet husejer.

Men når det kommer til stykket, så tager det to minutter at feje fortorvet, mens man kan have umådeligt sjovt i sneen i lang, lang tid.

Smilla er glad for sneen. Det er jo heller ikke så underligt. I fredags hentede Mette hende fra dagplejen, medbringende kælken. Det var et hit. Hun blev trukket hjem noget af vejen og de kom da også lige forbi skoven, hvor trunten fik mulighed for at kælke nedad et par bakker.


Søndag var det fars tur. Smilla og jeg gik ud i haven for at lave en snemand, sneen var dog ikke helt enig i at den skulle formes (og det hjalp ikke, at Smilla hele tiden hoppede oven på snemanden), men en fest, det havde hun. Der var sneboldkamp og sneen blev kastet op i luften for derefter at falde ned i hovedet på os... Sådan skal sne bruges.

fredag den 3. februar 2012

Den gode nat

Jeg vågnede af mig selv kl. 6 i morges. Huset var stille. Der var intet at høre. Det var første gang jeg vågnede i løbet af natten. Var der noget galt? Kunne det passe? Det var næsten ikke til at tro: Selma havde sovet igennem.

Selma lå og sov sin skønhedssøvn og havde gjort det siden kl. 22.30 dagen forinden. Hun fik grød inden hun blev lagt og vågnede derefter ikke en eneste gang før i morges. Det er første gang i løbet af de sidste 6 måneder. Både Mette og jeg er jo helt udhvilet. Jeg havde helt glemt hvordan det føltes.

onsdag den 1. februar 2012

Til gymnastik/bevægelse

I går sprang Smilla op i cykeltraileren og jeg sprang op på jernhesten. Af sted gik det til gymnastik.

Hver tirsdag de næste måneder, skal trunten og jeg afsted og jeg er sikker på det har potentiale.

Ikke overraskende var Smilla meget forsigtig, da vi ankom. Hun har det jo bedst med lige at skulle se nye mennesker og steder an, inden hun begynder på noget. I går gik vi dog i gang lige da vi ankom og det var hun ikke helt klar til. Hvis muligt, havde hun været i mine arme hele tiden. Lidt fik hun dog lavet, og hun blødte lige så stille op. Til sidst løb hun lidt rundt selv og kravlede sågar op i en rippe.

Jeg glæder mig til næste gang og det siger Smilla, at hun også gør.