fredag den 10. februar 2012

Èn uge - to dagplejere

Sikken en uge. Da jeg mandag morgen havde kæmpet mig op til Smillas dagplejemor (i meget koldt vejr), måtte jeg erfare at hun var blevet syg. Altså gik vi tilbage igen (stadig i meget koldt vejr). Æv. Vi fik ringet til dagplejecentret som fandt en gæstedagpleje til trunten allerede samme dag. Mette afleverede og trunten havde en skøn dag.

Gæstedagplejen var dog uden for den gruppe som Smilla normalt går i og da hun skulle i legestue tirsdag, besluttede vi at holde Smilla hjemme. Trunten er ikke så god til mange nye mennesker og hun ville jo ikke kende nogen der.

Onsdag kunne hun af uviste grunde ikke komme op til den dagplejemor, hvor hun var mandag, altså blev hun sendt til en ny gæstedagpleje. Der har hun så været onsdag-fredag.

Heldigvis har Smilla været glad for at være begge steder. Men jeg håber nu alligevel, at Smillas egen dagplejemor er rask på mandag, så Smilla kan komme tilbage til de faste rammer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar