onsdag den 21. marts 2012

Selmas fremskridt

Det er en meget stolt far der skriver. Fra dag til dag, kan jeg følge med i hvordan Selma lærer noget nyt.

Først kravlede hun, fik numsen med, lærte krydsbevægelserne. Så kravlede hun op ad trappen inde i stuen. Nu er hun begyndt at stå op med støtte. Hun trækker sig op ad alt hvad hun kan få fingre i. Hun kan støtte sig med blot den ene hånd, og så ellers bare stå og kigge. Benene er endnu lidt usikre, de ryster som Bambi på isen, men hun ser det kun som en udfordring. Falder hun, bliver hun først glad igen, når hun har kæmpet sig op på benene. Hun er en stadig lille krabat, som er højt elsket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar