mandag den 5. marts 2012

Suttefri weekend - En status på mission: Suttestop

Som tidligere nævnt stoppede Smilla med sutten natten til i lørdags. Når ret skal være ret, så var det nok hårdere for faren end for Smilla, da hun denne aften blev ved med at kalde. Hun kunne ikke falde til ro, men hun var ikke decideret ked af det. Problemet var snarer, at rutinen var blevet lavet om og det skulle hun lige vende sig til.

Natten til søndag var en hel anden oplevelse. Smilla var ca. 10 minutter om at falde i søvn og sov derefter hele natten uden at vågne. I går aftes blev hun ligeledes lagt i seng og sov med det samme. Inden hun kom i seng, spurgte hun lige så forsigtigt "er der ikke en lille sut til mig". Men da vi sagde nej, og forklarede hende, at nu var hun jo en stor pige, så hun behøvede den ikke, accepterede hun blot vores svar og gik i seng.

Så let kan det gøres.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar