tirsdag den 24. april 2012

Selma leger med Lego

Smilla elsker det og nu er Selma også begyndt. Hun har opdaget storesøsters Lego. Som med så mange andre ting, efterligner Selma Smilla og i går aftes, efter Smilla var kommet i seng, kravlede den lille trunte hen og begyndte at bygge. Klodserne ville ikke helt som hun selv, men leget det blev der.

Det er vidunderligt at opleve de små fremskridt. Det er ikke lang tid siden, at alt bare skulle i munden. Nu er Selma begyndt at bruge legetøjet til mange flere ting. Hun opdager, udforsker og efterligner.

Det går så stærkt (hm, det har jeg vist sagt før).


søndag den 22. april 2012

På sanseudstilling

Smilla har godt nok været på Brandts' sanseudstilling to gange før. En gang med farmor og faster Line, og en gang med sin mor og dennes mødregruppe. Jeg havde imidlertid ikke set den endnu og da Smilla har talt så varmt om udstillingen, tog hele den lille familie en tur ind til byen i torsdags.

Den var en skøn oplevelse, ikke mindst fordi jeg havde min egen lille guide. Smilla kunne huske hele udstillingen. Hun viste hvad der gemte sig i det næste rum, før man kunne se det og der var ingen tvivl om, at hun nøde det. Det samme gjorde lillesøster. Selma kunne kravle rundt og røre ved alting uden at lave ulykker. Alt var tilladt. De to piger udforskede det ene rum efter det andet. De gemte sig, blev fundet, rørte, mærkede og oplevede.

mandag den 16. april 2012

Smillas motoriske rejse

Da vi sidste år flyttede fra Ørestad til Odense skulle vi bare se et glimt af en rutsjebane, før Smilla sussede ned ad den. Hun har altid været skeptisk overfor gynger, mens rutsjebaner bare var sagen. Efter flytningen forsvandt lysten til rutsjebanesuset imidlertid og derefter også lysten til de mere vilde lege. Hun blev en mere og mere forsigtig pige.

Smilla og jeg startede sammen til gymnastik for nogle måneder siden. Det havde to formål. Vi skulle have et far-datter projekt og det skulle styrke Smillas motorik og balance. Det har virket over al forventning. Hver gang vi har været til gymnastik har trunten rykket sig. Første gang kiggede hun mest på de andre. Så begyndte hun at løbe med, hoppe, kravle, kravle op og nu er hun næsten ikke til at styre igen.

Den nye fritidsbeskæftigelse er at slå kolbøtter. Vi skal ligge et tæppe ud på gulvet og så går hun ellers helt selv i gang. Der er ikke brug for hjælp. Hovedet ned mellem benene, og hele vejen rundt. Sådan skal det gøres. Hun er blevet en lille gymnastik pige. Rutsjebanerne er igen blevet sjove og hun har oven i købet fået øje på gyngerne. Hvor skal det ikke ende?

fredag den 6. april 2012

Hulebygning på værelset

Da jeg i dag sad inde på mit kontor, kunne jeg pludselig høre nogle der kaldte: Far, far, far! Jeg gik ind på Smillas værelse og så denne konstruktion. En stor hule med plads til både mor og datter.

Inde i hulen.

mandag den 2. april 2012

Første tur til frisør

Så er Smilla blevet klippet hos en frisør for første gang. Mette har advokeret for det i et stykke tid og i dag tog Moster Heidi så trunten med, så hun kunne blive klippet.

Både Smilla selv og hendes forældre er godt tilfredse med resultatet.