søndag den 22. april 2012

På sanseudstilling

Smilla har godt nok været på Brandts' sanseudstilling to gange før. En gang med farmor og faster Line, og en gang med sin mor og dennes mødregruppe. Jeg havde imidlertid ikke set den endnu og da Smilla har talt så varmt om udstillingen, tog hele den lille familie en tur ind til byen i torsdags.

Den var en skøn oplevelse, ikke mindst fordi jeg havde min egen lille guide. Smilla kunne huske hele udstillingen. Hun viste hvad der gemte sig i det næste rum, før man kunne se det og der var ingen tvivl om, at hun nøde det. Det samme gjorde lillesøster. Selma kunne kravle rundt og røre ved alting uden at lave ulykker. Alt var tilladt. De to piger udforskede det ene rum efter det andet. De gemte sig, blev fundet, rørte, mærkede og oplevede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar