tirsdag den 8. maj 2012

Dag 7: Lucca


Da vi tog hjemme fra, viste vi godt, at Italien nok ikke var bygget til danske barnevogne. De er trods alt ret store og vi har da stort set heller ikke set nogle barnevogne hernede – og da slet ingen, så store som vores. Indtil videre har den imidlertid været praktisk at have med, men i dag skulle den vise sig at blive et problem.

Vi havde planlagt at skulle med toget fra Pisa til Lucca. Toget gik hele tiden og vi gik ned til stationen (med barnevognen). Se, nu viste vi selvfølgelig godt at det ikke var sikkert, at vi kunne have karaten med, men indtil videre, havde det ikke været et problem. Toget var dog meget lille og dørene meget smalle – alt for smalle til vores barnevogn. Altså måtte jeg gå tilbage til campingpladsen med vognen og vi tog derefter af sted uden køretøj.

Lucca er en vidunderlig perle af en by. Der var ikke så mange turister, vejret var fantastisk og vi gik ned mod byens katedral for at inspicere den. Derefter gik turen 108 trin op i et af byens klokketårne, som Smilla  forcerede uden hjælp – seje, seje tøs. Derefter var det tid til at besøge en legeplads, hvor Smilla virkeligt nød det.


Smilla havde dog energi tilbage. Efter legepladsen gik vi bymuren rundt. 4 km blev nedlagt – langt størstedelen til fods og derefter lidt på fars skuldre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar