onsdag den 9. maj 2012

Dag 8: Rejsedag og Pinocchio Park


I dag gik turen til Firenze, dog først med en lille afstikker til Pinocchio Parken i Collodi. Nu skulle mine køreegenskaber for alvor på prøve. En autocamper er nem nok at køre på motorveje og sågar på smalle landeveje – men det er noget helt andet at manøvrere en kæmpe af en vogn gennem små landsbyer, der er placeret op ad et bjerg. Forbi måbende italienere, meget skarpe sving og et enormt smukt landskab, kom vi dog frem.
 
Pinocchio Park er, som rejebogen også havde informeret, ikke en forlystelsespark, men derimod en skulpturpark/legeplads, til minde om Carlo Collodis udødelige skabelse af træ. Det var lige hvad vi havde brug for. Der var stort set ingen turister (i hvert fald ingen fra udlandet), men derimod var der en række skoleklasser på udflugt. Smilla havde en fest. Hun legede på legepladsen, udforskede skulpturparken og prøvede da også nogle små karruseller.

Om eftermiddagen kørte vi de sidste par timer mod Firenze.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar