torsdag den 28. juni 2012

Børnepasningsjunglen

Så er børnepasningen på plads.

Smilla er jo fyldt tre år, hvilket er ensbetydende med at hun skal i børnehave. Hun starter til august lige rundt om hjørnet, så det er rigtigt dejligt.

Smilla har der længe været styr på, men lillesøster skal jo også passes. Vi har hele tiden håbet, at hun kunne starte samme sted som Smilla, da det er en integreret institution. Men desværre var der ingen plads til d. 1/8. Derfor søgte Mette efter andre midlertidige muligheder og nu er der fundet en.

Selma skal gå i privat dagpleje allerede fra 1/7 (altså fra på mandag!). Vi regner stadig med at flytte hende over til Smillas børnehave, når der bliver plads, men det er kun fordi det er langt nemmere, når det kommer til logistikken.

Tirsdag var vi nede at besøge dagplejen og det viste sig at være et enormt hyggeligt sted, drevet af tre dagplejere, som virkeligt så ud til at gå op i deres arbejde (og som så det, som mere end bare arbejde, hvilket selvfølgelig er det, alle forældre håber på). Jeg er sikker på, at hun får det rigtigt godt der.

onsdag den 27. juni 2012

Selma øver sig på at stå

Så står supertrunten igen, igen. Hun har bare helt styr på det. Hun har ikke taget flere skridt siden sidst, men stå, det gør hun hele tiden.


Motorikken fejler absolut intet. Vi har endelig fået sat et tremmegitter op ned til kælderen, så nu kan hun ikke kravle/falde derned. Det mener hun nu ikke gør noget. Selma finder da bare en ny udfordring. Hun kravler i stedet op til 1. salen. Giv hende 10 sekunder uden opmærksomhed og hun er at finde oppe for enden af trappen. Så er det vist på tide at få endnu et gitter op.

mandag den 25. juni 2012

Cykelstol på plads

Efter at have ligget ude i garagen i et halt år er cykelstolen endelig kommet bag på Mettes cykel. Det vil sige, at vi nu kan transportere ungerne hver for sig og behøver altså ikke at proppe dem begge ind i cykeltraileren, når vi skal af sted.

Der er godt nok mange fordele ved cykeltraileren, men det kan være lidt problematisk, når de begge er derinde på samme tid. Smilla er god til at trøste sin lillesøster, men hun kan også være grunden til gråden og det er, ikke underligt, svært at holde dem adskilt, når de er lukket inde sammen.

Cykelstolen har også den fordel, at vi kan tale med Smilla mens vi cykler, modsat i cykeltraileren, hvor det ikke er til at høre, hvad der bliver sagt.

søndag den 24. juni 2012

Danmarks Jernbanemuseum - en far/datter oplevelse

Sidste weekend var jeg i Zoo med Smilla og denne weekend, skulle vi også have en far/datter tur. Målet var Danmarks Jernbanemuseum, så med Smilla i cykeltraileren gik turen nedad Bolbro bakke.

Der er nu noget særligt over tog. Museet er, ikke underligt, et stort turistmål for fædre og sønner. Førstnævnte ser tog og sidstnævnte leger med LEGO-tog. Jeg havde da også forestillet mig, at Smilla ville ind i et enkelt tog, og at resten af tiden derefter skulle bruges med at lege med LEGO. Der tog jeg fejl.

Smilla elskede togene. Hun ville ind i hvert og et. Hun legede at hun førte dem - fantasien tog over og så var hun ellers på vej til Zoologisk have eller Italien. Knapper blev trykket, håndtag revet i og af sted gik det over stok og sten.


Det var en store oplevelse. Smilla levede sig ind i det. Hun fik set alle togene. Fik en køretur i museets minitog og fik da også leget lidt med LEGO-togene, inden vi skulle videre. Hvor jeg dog elsker disse stunder.

lørdag den 23. juni 2012

Sankt Hans

Vi har aldrig gjort det store ud af Sankt Hans, men nu er Smilla 3 år og hun skulle da ikke snydes for festlighederne.

Egentligt havde vi inviteret Smilla og Selmas moster, men planer bliver jo så nemt lavet om, når man er børnefamilie og derfor endte vi med at tage ud til et rigtigt Sankt Hans bål (sammen med moster Heidi, fætter Rune og kusine Freja) i stedet for at holde det herhjemme .

Mette havde fundet et spejderarrangement, hvor der allerede kl. 18.45 blev tændt et bål, modsat de fleste andre steder. Det er jo et fantastisk tidspunkt for en børnefamilie, da vi dermed kunne overholde sengetiderne (sådan nogenlunde).

Menuen stod på flæskestegsburger og pølser med brød - lavet over ild, naturligvis - det var jo spejdere. Derefter var der underholdning med en tryllekunstner og så blev bålet tændt. Det var et perfekt arrangement for pigerne. Stille, roligt og hyggeligt. Omgivelserne var grønne og humøret højt.

tirsdag den 19. juni 2012

Selma går...

Selma kigger ud på friheden.
... 2 skridt. Det må da vel også være på tide, nu er hun jo hele 10 måneder (læses med et glimt i øjet).

Selma har længe gået rundt med alt hvad hun kunne komme til. Smillas Wheely Bug, dukkevogn og gåvogn bruger trunten som støtte når hun går, for ikke at nævne køkkenstole og andre mærkværdige gåredskaber. I dag droppede hun dog redskaberne og gik to skridt uden støtte. Det er endnu et bevis på, at hun ligner sin mor mere end sin far. Nu kan det da kun være et spørgsmål om tid, før hun begynder at gå rigtigt.

Selma er så sandelig en hel anden størrelse end sin storesøster. Smilla var over et år da hun gik første gang, men til gengæld kunne hun stå uden støtte endnu tidligere end Selma. Hun ventede bare med at gå, til hun var helt sikker på benene. Jeg har på fornemmelsen at Selma begynder nu. Hvis hun falder, så rejser hun sig bare op og prøver igen.

søndag den 17. juni 2012

Far/datter tur til Odense zoo

I dag var der dømt kvalitetstid med far.

Mens Selma blev passet af farmor og Mette fik tid til en middagslur, drog Smilla og jeg ind til zoologisk have.

Nu hvor Smilla er fyldt 3 år, skulle hun jo have et årskort (tidligere var hun gratis, men sådan går det jo). Årskortet har den fordel, at det fjerner den dårlige samvittighed over at tage i zoologisk have for nærmest udelukkende at lege på legepladsen.Og ikke overraskende, så var det der, vi tilbragte det meste af tiden.

Først fik vi dog set makak-aberne blive fodret (de spiser havregryn, hvis nogle skulle være i tvivl). Så besøgte vi den ene legeplads, spiste frokost, besøgte den anden legeplads, så én tiger og begav os hjem igen. Det var Smillas dag, så hun bestemte, hvad vi skulle og hun er meget glad for legepladser.

mandag den 11. juni 2012

Ærligheden selv

I weekenden stod Smilla ude på badeværelset og jeg stod nede i stuen. Pludselig hører jeg trunten råbe: Far, du skal ikke komme ud til mig.

Så ved jeg jo godt, hvad klokken er slået!

Hvorfor skal jeg ikke det, Smilla?

Smilla: Fordi, så kan du se hvor meget jeg bruger!

Jeg skynder mig, ikke overraskende, op på badeværelset, og der står Smilla og putter sin mors creme i ansigtet. Der var ingen skade sket og det viste sig, at hun faktisk havde fået lov af sin mor (bare ikke lov til at bruge det hele).

Sådan er Smilla: Enormt ærlig (læses: spørg aldrig om du ser tyk ud i den kjole). Når man leger gemme med hende, skal du bare spørge ud i rummet: Hvor er Smilla? - Her! råber hun.

mandag den 4. juni 2012

Hun kalder på mig

Inden vi tog på ferie, var både Smilla og Selma meget morsyge. Det hjalp ferien på. Jeg var sammen med mine piger 24/7 og det kan jeg nu mærke. Nu kan jeg godt bruges, hvis mor ikke lige er der.

I nat vågnede Smilla og kaldte på mig. (Jeg gentager: mig!). Det var utænkeligt inden ferien. Hun ville altid have kaldt på sin mor, men nu er det mig. Det varmer.

Det er det samme med Selma. Inden ferien havde hun det fint med at være oppe hos mig, men hvis Mette kom ind i lokalet, var der ingen tvivl om, at hun hellere ville være oppe hos sin mor. I dag har hun det fint oppe hos os begge. Der er ikke noget større i denne verden, end den kærlighed og tillid et barn viser, når hun trykker sig ind til sin mor eller far og man bare ved, at så kan der intet ondt ske.

lørdag den 2. juni 2012

Smilla 3 år

I dag skete der to store ting. Smilla blev 3 år og jeg blev far til en pige på 3 år.

Det er næsten ikke til at forstå, at den lille pige nu er 3 år gammel. Hun er jo blevet stor. Hun bruger ikke længere ble, hun sover ikke længere til middag og den ene side er blevet taget af hendes tremmeseng, så den nu fungere som en almindelig seng. Hun er sådan en stor pige.

En stor pige skal selvfølgelig også fejres på sin fødselsdag. Hun blev vækket med sang og flag på sengen. Den første gave ventede ved morgenbordet og mange andre fulgte, da fødselsdagsgæsterne kom til eftermiddagskaffen.

Da Smilla ikke er så glad for alt for mange mennesker på engang har vi også i år delt hendes festivitas lidt op. Derfor var det kun bedsteforældre og oldeforældre, der kom på hendes rigtige fødselsdag, mens vi de næste to uger får besøg af moster, farbror, faster, kusine og fætter på forskellige datoer.

Smilla havde en god dag. Højdepunkterne var sikkert, da hun trak sig tilbage til sit værelse med oldemor, så der kunne leges lige så stille, og da hun løb rundt ude i haven og skød med sin nye vandpistol. Det er de små øjeblikke der tæller.