mandag den 25. juni 2012

Cykelstol på plads

Efter at have ligget ude i garagen i et halt år er cykelstolen endelig kommet bag på Mettes cykel. Det vil sige, at vi nu kan transportere ungerne hver for sig og behøver altså ikke at proppe dem begge ind i cykeltraileren, når vi skal af sted.

Der er godt nok mange fordele ved cykeltraileren, men det kan være lidt problematisk, når de begge er derinde på samme tid. Smilla er god til at trøste sin lillesøster, men hun kan også være grunden til gråden og det er, ikke underligt, svært at holde dem adskilt, når de er lukket inde sammen.

Cykelstolen har også den fordel, at vi kan tale med Smilla mens vi cykler, modsat i cykeltraileren, hvor det ikke er til at høre, hvad der bliver sagt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar