tirsdag den 24. juli 2012

Blærebetændelse, av, av, av

Det ser i hvert fald ud til at gøre ondt. Smilla har fået blærebetændelse og det er den rene elendighed. Hun spiser ikke, drikker ikke, kaster op og hun har haft 40 i feber. Det gør næsten lige så ondt at se på det, som hun har det.

Som om dette ikke var nok, har Selma også lige haft feber. Teorien er, at begge piger har haft en virus, men virusen, og dermed feberen, ser ud til at være aftagende. I går var alting kaos, men i dag har Selma det bedre igen. Smilla er til gengæld helt til rotterne.

Mette var i går ved lægen med pigerne, og lægens teori var blærebetændelse, men det endelige resultat får vi først i morgen. Smilla har dog allerede fået noget medicin. Problemet er bare, at det er piller. Hver gang hun kommer i nærheden af dem, kaster hun op. Måske kan hun få noget andet medicin, når resultat kommer i morgen. Hvis ikke, så taler vi en indlæggelse med drop.

Det vil bare være helt forkert at se min lille prinsesse i sygesengen. Så jeg håber virkeligt, at vi snart kan få medicinen i trunten, eller at det slet ikke er blærebetændelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar