lørdag den 28. juli 2012

Hjælp, jeg har fået en klatrer

Se, far!
Trapper har Selma helt styr på. Hun kravler så nemt som ingen ting hele vejen op. Først op til soveværelset, så videre op til Smillas værelse og er dørene lukket, så fortsætter hun op til Mettes kontor. Hvor svært kan det være? Trunten er begyndt at fange, at vender hun sig om, så kan hun også komme ned igen.


Jeg kan også nå bøgerne.
Nu har hun imidlertid også fundet ud af hvordan man kommer op i sofaen og i lænestolen (og heldigvis også ned ned). Problemet opstår, når hun bruger lænestolen som sprængbræt til reolen (der er væltesikret).

Nu er der ingenting, der kan stoppe hende. Det er startet. Nu kan jeg blot gå og vente på, at hun lærer at flytte ting, så de kan bruges til at nå det næste med.

Hjælp!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar