fredag den 31. august 2012

Sut? Nej tak, far!

Selma har hele sit liv fundet trøst i sin sut. Det var den, der kunne få hende ned igen, når verden blev for meget og det var den, der om natten fik hende til at sove.

Da jeg søndag aften i sidste uge gav hende sutten ved sengetid, spyttede hun den ud igen. Jeg gav hende den igen og ud røg den - tredje gang var heller ikke lykkens gang. Jeg fandt en anden sut - samme resultat. Mærkeligt. Jeg lagde trunten ned i hendes seng, sagde godnat og gik. Hun klynkede lidt, men faldt inden længe i søvn.

Nu er der gået en uge og hun har ikke villet tage sutten en eneste gang, og har til syndeladende ikke brug for den. Det er som om, hun bare har besluttet sig for, at den ikke længere dur. Sut? Nej tak, far!

Har der så været en stor reaktion på denne tit store omvæltning i et barns tidlige liv? Nej, der har ikke været den store reaktion. Selma er lidt længere tid om at falde i søvn om aftenen (nu tager det 5-10 minutter, hvor det før tog ét minut, så jeg klager ikke). Hun vågner nogle gange om natten, men det gjorde hun nu også før, så jeg vil heller ikke her påstå, at der er den store forskel. Som regel skal man bare lige ind til hende og ligge hende ned igen, hvor hun før skulle have sutten.

Min lille prinsesse har ganske enkelt bare besluttet at sutten, vil hun ikke længere bruge.

søndag den 26. august 2012

Selma går


Selma gik hele weekenden. Hun kravlede stort set ikke og hun er efterhånden blevet rimelig sikker på benene.

lørdag den 25. august 2012

Udflugt til Madsbyparken

Hele weekenden var den lille familie på besøg hos mormor og Bent i Taulov. Herlig weekend - med udflugt til Madsbyparken i Fredericia, hvilket altid er en succes.


Vildere, vildere...

Vi tog tidligt af sted lørdag morgen, hvilket var heldigt for et par timer senere begyndte det at regne, og det blev kun værre. Heldigvis fik vi et par gode timer, hvor både Smilla og Selma nåede at have en fest. Der blev gynget, rutsjet og Smilla viste sig at være en ørn til at køre moon-car.

Her kommer jeg!


fredag den 24. august 2012

Selma - den vidunderlige nummer 2

Da jeg for tre år siden oprettede Farmands blog, var det for at skrive om livet som far og for at fortælle verden om min vidunderlige datter Smilla. To år efter vidunderet kom til verden, kom der endnu en lille prinsesse - endnu et lille vidunder.

Det svære ved at være barn nummer to, er at forældrene tager mange ting for givet. Hver eneste gang Smilla kunne noget nyt, var det det største i verden. Når Selma kan noget nyt, så lægger vi da mærke til det, men det fylder ikke så meget. Det er nok bare ikke så overraskende mere. Derudover er der jo også en storesøster, man skal dele opmærksomheden med. Det er nok lidt utaknemmeligt at være nummer to. Det er nok også grunden til, at Selmas små/store skridt ud i verden ikke fylder lige så meget på bloggen, som Smillas gjorde.

Ikke desto mindre, er Selma vokset meget hurtigt og hun kan nu enormt meget. F.eks. kan hun gå. Ikke at det er noget nyt. Faktisk har hun kunnet gå i flere måneder, hun har bare ikke gjort brug af det så meget. Nu kan hun dog styre det ret godt. Alligevel kan hun stadig godt lide at kravle, så det bruges nu også meget til at komme frem.

Hun er endnu ikke begyndt at tale rigtigt, men hun har alligevel fundet flere lyde, som har en egenlig betydning. Det betyder at vi nu kan kommunikere med hende og få respons. Hun er dygtigt til at gøre opmærksom på, hvad hun vil og hun forstår det meste af, hvad vi siger til hende. Det er nu dejligt.

Selma er generelt en velfungerende og glad pige. Faktisk er hun sjældent i dårligt humør (men når hun er, er man heller ikke i tvivl!). Hun smiler dagen lang og elsker at putte sig ind til sin mor eller far - det er det bedste i verden.

lørdag den 18. august 2012

Odense blomsterfestival

I år stod blomsterfestivalen i børnenes tegn, så selvfølgelig skulle vi derind med Smilla. Temaet var nordiske børnebogsforfattere - mere præcist: Astrid Lindgren, Thorbjørn Egner og så selvfølgelig H.C. Andersen (som Smilla i længere tid har kaldet Fru Andersen, hvorfor ved jeg ikke helt).

Vi tog bussen derind, med Selma i klapvognen. Planen var at tilbringe formiddagen ved blomsterfestivalen og så tage hjem til frokost. Vi håbede dermed at undgå den værste varme, men selvom dagen godt nok blev endnu varmere, så vil jeg ikke ligefrem kalde formiddagen for kølig.





Det var et flot arrangement, helt i børnehøjde. Vi startede med at se et show med Pippi Langstrømpe, der godt nok på svensk, men Smilla var alligevel helt optaget. Det var jo den "rigtige Pippi" - som hun sagde. Det var nu også et flot show, hvor der blev sunget og klatret rundt på Villa Villekulla.

Derefter krævede varmen en stor is efterfulgt af sange fra Kardemomme by præsenteret af ingen ringere end Politimester Bastian. Sangene var på norsk, men igen, det virkede ikke som om Smilla ænsede det. Hun sad bare på sin mors skuldre, spiste sin is og lyttede til alle sangene.

Flakhaven var fyldt med blomster og figurer fra børnebøgerne. Smilla genkendte Pippi, røverne fra Kardemomme by og Gamle Tobias oppe i sit tårn - alle de figurer, som ikke lige vakte genkendelsens glæde, var også et stort hit.

Ved siden af Domkirken, var der slået et stort telt op, hvor børnene kunne lege med Lego (et stort hit for Selma), få balloner og lære om natur, genanvendelse med mere. Her var der opstillet en mini-genbrugsplads, hvor børnene kunne køre rundt med en trillebør fyldt med affald, som skulle sorteres rigtigt. Det var lige noget for Smilla. Hun startede fra en ende af og så blev der ellers sorteret. Da hun var færdig, ville hun straks prøve igen.

mandag den 13. august 2012

Selma, 1 år

I går oprandt den store dag. Selma fyldte 1 år. Det er næsten ikke til at tro. I går var hun bare en lille baby, der lå og kiggede med sine store øjne. Nu kravler, går, griner og kommunikerer (med sit eget sprog) hun. Hun er efterhånden blevet en stor prinsesse.

Fejret blev hun da også. Den nærmeste familie kom, hvilket betød, at huset var fyldt med mennesker. Hvor bliver man hurtigt mange. Dagen var en succes. Både Selma og Smilla nød opmærksomheden og Smilla havde været ude at købe en gave med sin mor, til sin lillesøster. Smilla fik dog også selv et par storesøstergaver. Så er det jo ingen sag at fejre sin lillesøster.

lørdag den 11. august 2012

Vores nye hobbit legehus

Så er der dømt Ringenes Herre stemning ude i haven. Længe har vi ledt og søgt efter det perfekte legehus til pigerne og da jeg så dette, var jeg solgt. Bestilt i Holland, leveret til Odense og nu endelig samlet (af flere omgange - det var ikke bare lige gjort).

Legehuset/hobbitboet har fået plads bagerst i haven, hvor det står omkranset af hæk og træer. Straks efter vi havde skruet de sidste skruer i, flyttede Smilla ind. Godt nok er der endnu ingen møbler derinde, men det er jo det, som man har fantasien til. Efter planen, skal der være et legekøkken derinde og det er jeg helt sikker på nok skal blive en succes.

Det er pt. kun et par timer tiden, det blev samlet og Smilla har allerede fået stor glæde af det. Det er jo også fantastisk at have sit eget lille hjem, som man selv må bestemme over. Og så er der oven i købet en lås på døren (som heldigvis også kan åbnes udefra).






torsdag den 9. august 2012

Madpakke cirkus

Med to børn i institution, savner jeg mulighederne i Ørestaden. Når Smilla blev afleveret, skulle hun ikke have mad med. Nej, der var anset køkkenpersonale, der lavede mad til alle børnene - det var nylavet mad (som børnene tit var med til at lave) og det var økologisk. Hvad mere kan man bede om.

Nu er det noget helt andet. Maden skal vi selv stå for. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at vi i Ørestaden også betalte mere for institutionen, men nu er det jo heller ikke gratis, selv at lave madpakkerne. Den mere relevante forskel ligger nok i at Smillas gamle institution var noget større og det giver jo nogle flere muligheder.

Nok brok over forskellene. Nu er vi her og det betyder madpakkelavning. Den nemme løsning er selvfølgelig en flad leverpostejmad, men nu vil vi jo gerne have at pigerne skal spise varieret.

Smilla og Selma skal have to madpakker med hver. En til frokost og en til eftermiddagsmaden. Derudover skal Smilla have ét stykke frugt med, som bliver skåret i stykker og delt ud, sammen med de andre børns frugt. Det er altså fire madpakker + frugt, der skal laves hver dag. Med i madpakkerne er der f.eks. rugbrød, pølsehorn, gulerødder, agurk, ærter... Sikken et arbejde.

mandag den 6. august 2012

Bamsebio

I weekenden var der igen Bamse i biografen. Det har tidligere været en stor succes og Smilla taler jævnligt om de gange, hun har været derinde. Altså skulle vi selvfølgelig i biografen igen.

Det er nu også et genialt koncept. Børnene bliver introduceret for biografen og man behøver ikke at have dårlig samvittighed over larm, tale og renden rundt på gangene. Sådan er det jo bare, at være i biografen med små børn.

Smilla er dog rigtigt god til at være i biografen. Hun sad helt stille i en hel time og fulgte bare med i de to afsnit om DRs gule bjørn. Det er virkeligt vidunderligt at se hendes store øjne og glade udtryk, når hun sidder og følger med i noget, som interesserer hende. Det er en fest.

onsdag den 1. august 2012

Når jeg bliver stor

Smilla har lige proklameret, at når hun bliver voksen, vil hun se ud som kvinden på billedet og være brandmand.

Jeg er sikker på, hun bliver populær på brandstationen.


Første dag i børnehaven

Et børnehavebarn.
Så fik jeg lige et børnehavebarn. Vildt. Smilla er blevet uhyggeligt stor, uhyggeligt stærkt. Jeg kan slet ikke følge med.

I dag startede trunten i børnehave. Første dag foregik stille og roligt. Hun kom til samlingen kl. 9 og var der til efter frokost. Mette var med og hun skal også være med i morgen. Dagen gik over al forventning.

Smilla er allerede faldet til. Hun legede med de andre børn og var modig nok til at spørge, om de ville lege. Hun fandt hurtigt en pige at lege med, som også havde været der, da vi inden sommerferien fik en rundvisning. Da hun jo mest har leget for sig selv i dagplejen, grundet manglen på jævnaldrende børn, havde vi ellers lidt frygtet, at hun ville fortsætte sin aleneleg, men hun nød virkeligt at have nogle andre at lege med.

Dette er et nyt kapitel i Smillas liv og jeg er sikker på, at det bliver et godt et af slagsen.