onsdag den 1. august 2012

Første dag i børnehaven

Et børnehavebarn.
Så fik jeg lige et børnehavebarn. Vildt. Smilla er blevet uhyggeligt stor, uhyggeligt stærkt. Jeg kan slet ikke følge med.

I dag startede trunten i børnehave. Første dag foregik stille og roligt. Hun kom til samlingen kl. 9 og var der til efter frokost. Mette var med og hun skal også være med i morgen. Dagen gik over al forventning.

Smilla er allerede faldet til. Hun legede med de andre børn og var modig nok til at spørge, om de ville lege. Hun fandt hurtigt en pige at lege med, som også havde været der, da vi inden sommerferien fik en rundvisning. Da hun jo mest har leget for sig selv i dagplejen, grundet manglen på jævnaldrende børn, havde vi ellers lidt frygtet, at hun ville fortsætte sin aleneleg, men hun nød virkeligt at have nogle andre at lege med.

Dette er et nyt kapitel i Smillas liv og jeg er sikker på, at det bliver et godt et af slagsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar