fredag den 24. august 2012

Selma - den vidunderlige nummer 2

Da jeg for tre år siden oprettede Farmands blog, var det for at skrive om livet som far og for at fortælle verden om min vidunderlige datter Smilla. To år efter vidunderet kom til verden, kom der endnu en lille prinsesse - endnu et lille vidunder.

Det svære ved at være barn nummer to, er at forældrene tager mange ting for givet. Hver eneste gang Smilla kunne noget nyt, var det det største i verden. Når Selma kan noget nyt, så lægger vi da mærke til det, men det fylder ikke så meget. Det er nok bare ikke så overraskende mere. Derudover er der jo også en storesøster, man skal dele opmærksomheden med. Det er nok lidt utaknemmeligt at være nummer to. Det er nok også grunden til, at Selmas små/store skridt ud i verden ikke fylder lige så meget på bloggen, som Smillas gjorde.

Ikke desto mindre, er Selma vokset meget hurtigt og hun kan nu enormt meget. F.eks. kan hun gå. Ikke at det er noget nyt. Faktisk har hun kunnet gå i flere måneder, hun har bare ikke gjort brug af det så meget. Nu kan hun dog styre det ret godt. Alligevel kan hun stadig godt lide at kravle, så det bruges nu også meget til at komme frem.

Hun er endnu ikke begyndt at tale rigtigt, men hun har alligevel fundet flere lyde, som har en egenlig betydning. Det betyder at vi nu kan kommunikere med hende og få respons. Hun er dygtigt til at gøre opmærksom på, hvad hun vil og hun forstår det meste af, hvad vi siger til hende. Det er nu dejligt.

Selma er generelt en velfungerende og glad pige. Faktisk er hun sjældent i dårligt humør (men når hun er, er man heller ikke i tvivl!). Hun smiler dagen lang og elsker at putte sig ind til sin mor eller far - det er det bedste i verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar